Genealogy
Noack, Astrid Marie Sophie, 1888-1954, billedhugger. *30.1.1888 i Ribe, ?26.12.1954 i Kbh., urne smst. (Bispebjerg). Forældre: Købmand Johan Peter N. og Johanne Metdine Barkentin. Ugift.
Biography
Astrid Noacks udgangspunkt som billedkunstner var håndværket. Da hun i 1902 kom til København fra fødebyen Ribe, fik hun arbejde som fajancemaler, og fra 1910-20 arbejdede hun som billedskærer, jævnligt med kontakt til kunstnere, først og fremmest Joakim Skovgaard. For Nationalmuseet arbejdede hun med restaurering af middelalderfigurer og lærte på den måde den gotiske skulptur godt at kende. En Madonna, delvis kopi, fra 1909 vidner om håndværksmæssig dygtighed og stilfornemmelse allerede på det tidspunkt. Da N. i 1920 rejste til Paris, var det med den hensigt at være med til at reparere kirker, der var blevet skadet i verdenskrigen. I stedet blev det dog til tilfældigt lønarbejde. Men hun begyndte at modellere og udstillede i 1925 Siddende barn, en lille dreng der undrende betragter sine hænder, på Salon d'Automne. N. kom på den tid i forbindelse med l'Académie Scandinave i Maison Watteau. En anden elev, Jean Osouf, blev hendes nære ven. N. fik Adam Fischer som lærer og blev ven med ham og de andre danske i kredsen, Georg Jacobsen og Gottfred Eickhoff. Den udvikling, der nu skete i hendes kunst, skyldtes bl.a. påvirkningen fra de teoretisk velfunderede danskere, men også de franske billedhuggere, Charles Despiau og Paul Cornet, som hun fik som lærere efter Fischer. Desuden fik Aristide Maillol stor betydning for hende. Når N. senere, bl.a. i forbindelse med Anna Ancher-statuen, talte om konstruktionen i skulpturen, at den skal fornemmes indefra, så var det lærdom fra Pariser-årene. Her havde hun også i katedralerne og i kunstsamlingerne mulighed for at studere den romanske og gotiske skulptur, egypterne, den arkaiske græske skulptur og Gudea- skulpturerne. På forskellig måde fortalte disse skulpturer hende, hvilken styrke der kunne udstråle fra den sluttede form, når den var båret af stor, enkel rytme. Men denne rytme måtte erfares, og for hendes vedkommende skete det gennem et lidenskabeligt modelstudium. Fra tiden i Paris er bevaret 15 arbejder, blandt dem statuetten Coralie, 1929, en stående kvinde med en træt krop, naturalistisk, men også formet med udtryksfuld rytmik. I 1932 vendte N. tilbage til Danmark og fik atelier og bolig på Nørrebro i København. I det beskedne værksted skabte hun de følgende år den række arbejder, der gjorde hende til noget ganske særligt i nyere dansk skulptur. Det begyndte for alvor med statuetten Stående pige med blomst 1933. Man kan se de egyptiske aner bag figuren, men den er alligevel helt N., fuld af ynde og mod. Efter den fulgte en række gående og stående kvindeskikkelser. Gående pige, 1934, tæt og solid i sin form, i en kæk drejning mod verden. Holtepigen, 1934-37, pigeligt blid og fransk i tonen, og Stående pige, 1937-43, af en mild, ubesværet autoritet, lyttende og med hænderne foran brystet, tøjlende en uro. Rækken af stående og gående piger kulminerer i Anna Ancher-statuen, 1938, bestilt til opstilling i Skagens Museums have. Der findes et fotografi, som Grete Zahle har taget af statuen under arbejdet i N.s atelier. Det afslører, at der under fru Anchers skørter går en fuldt modelleret, nøgen kvindeskikkelse. Her praktiserede N. altså virkelig det, at en skulptur skal skabes og hente sin kraft indefra. Erfaringerne fra de foregående år samles i denne figur, der er som en søjle, der rejser sig i en svagt fremadgående bevægelse, med en elementær myndighed. Og vi mærker en gennemstrømmende rytme, som vel er stilfærdig i sit forløb, men af samme styrke som væksten i et træ. Liggende kvinde fra 1934 skiller sig ud fra hendes øvrige skulpturer, både ved sin stilling og ved sin stemning. Her slår den sensualisme, der ellers kun anes, ud i lys lue. Kvindeskikkelsen strækker sig, spænder ryggen i en svag bue, skræver med bøjede knæ, giver sig hen i et stræk og giver N. mulighed for at variere et mønster af trekanter, som gentages og skyder ud i rummet. Gennem 1930rne skabte N. også en række portrætter, mest af børn. I hendes skildringer af drenge er kejtetheden fint fornemmet. To helfigurer skal fremhæves, Lille barn, 1933, er en liggende, energisk unge, med knyttet hånd og sulten mund, ømt og varmt opfattet og med fødderne strittende ud af svøbet som spæde vinger. Runa, 1936, er anderledes afmålt, men af en morsom, livskraftig og buttet helhedsvirkning. N.s relieffer er gennemgående friere modelleret end skulpturerne. Får mellem træer er en pastorale med græssende får under lys, der siler ned gennem løv. Fra 1943-45 stammer en af de mest bemærkelsesværdige figurer i N.s værk, Det korsfæstede menneske. Figuren, der ikke er et konventionelt krucifiks, blev til på bestilling af biskop H. Fuglsang-Damgaard, der var gået i gang med at opsætte krucifikser rundt i Danmark, og det skulle oprindelig have været placeret ved Søgård til minde om de soldater, der 9.4.1940 døde i kamp med tyske besættelsestropper. Det er ikke en gud, der hænger på korset, men et menneske, der på trods af sine lidelser udtrykker tillid og breder sine arme ud mod andre lidende, udstrålende hemmelig styrke. N.s næste hovedværk er nok Ung mand der planter et træ, 1948-52, som er præget af en stræben efter at vise ærbødighed for og samhørighed med det levende. I skulpturen, der er indskrevet i et veldefineret, geometrisk rum, synes der at være en vækst fra jorden op gennem låret til skuldrene og et fald tilbage mod planten og jorden gennem armene. Det er som en kultisk handling, hvor manden modtager kraft fra jorden, bruger den og giver den tilbage. Skulpturen taler om, at kult og dagligdag ideelt set er ét. Ved siden af manden hviler et får, som både er helt sig selv og i samspil med manden. Det er smukt modelleret, N. holdt af dette dyr, og et forarbejde til Tøndermonumentet, et fårehoved i plastilina på Holstebro Kunstmuseum, er enestående følsomt og enkelt modelleret. Fra de sidste arbejdsår, da N. var flyttet til bedre boligforhold på Amager, skal nævnes Ung pige, Mette Zahle, 1949-52, hvis rytmik er mere markeret og frontalitet varieret, men dog er der også i denne skulptur umiskendelige tråde tilbage til 1930rne. Da N. omsider fandt sin form, fandt hun ikke kun en stil, men en måde at udtrykke sin grundoplevelse af tilværelsen på. De tegninger, der er bevaret fra N.s hånd, er næsten alle arbejdstegninger. Den nøgternhed, der hviler over disse forsøg på at fange sammenhængen og staturen i den enkelte figur, gør indtryk, fordi den afstår fra ydre effekt. I en tid, som i særlig grad udviste foragt for mennesket, valgte N. at vise mennesket og troen på det menneskelige fællesskab sin ubetingede tillid. Hun skabte skulpturer, der står som oprigtige, næsten fromme håb om, at mennesket dog må finde sig selv og finde sammen i stedet for at vise gensidig foragt. Det var måske en stor og naiv drøm, men hun troede på den i sit liv som kommunist, og hun skabte ud fra den som kunstner.
Education
Udd. billedskærersv. (Hans Olsen) Vallekilde, 1906-10; håndværkersk. smst. (Ivar Bentsen); Acad. Scand., Maison Watteau, Paris (Adam Fischer, Charles Despiau, Paul Cornet) 1926-32.
Travels
Tyskland (Berlin, Dresden, Prag, Nürnberg) 1913; bosat i Paris 1920-32; herefter i Kbh. med fl. kortere rejser til Paris; Sth. 1947-48; Italien 1952.
Occupations
Fajancemaler på Aluminia 1903-05; skar rammer for Joakim Skovgaard; ornamentale træskærerarb. til loftet i Viborg Domk. efter udk. af samme 1912; restaur. af altertavler og prædikestole for Nat.mus., Kbh., bl.a. Tise og Padborg K.
Scholarships
Haandv.legat 1920; Akad. 1927, 1940; Hielmstierne- Rosencrone 1927, 1935-36; Tagea Brandt 1940; Eckersberg Med. 1940; Ancker 1942; Zach. Jacobsen 1945; Ole Haslund 1946; Zahrtmann 1946; Charl. Auk. Legat 1947; Booths Legat 1948; Thorvaldsens Med. 1954.
Exhibitions
KE 1915, 1926-27; Salon d'Automne, Paris 1925; verdensudst., Paris 1925 (franske afd.); Salon des Tuileries 1930-31; Grønningen 1933-38, 1940-41, 1943-46, 1948, 1951-55; da. udst., Budapest m.fl. 1936-37; Nord. konstutst., Göteborg 1939; Sommerudst., Stat. Mus. for Kunst 1941; Den da. Kunstudst., Oslo 1946; Da. Kunst i Dag, Charl.borg 1947; Nord. Kunstforb., Sth. 1947; Denemarkens Tentoonstelling, Haag 1948; Arte nord. contemp., Pal. delle espo., Rom 1955; Expo. internat. de sculpture contemp., Mus. Rodin, Paris 1956; Nord. konst 1953-63, Ateneum, Helsingfors m.fl. 1963; Nogle da. kunstnere efter 1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Enten Eller, Sophienholm 1980. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1944, 1955 (mindeudst.); Svensk-Franska Konstgal., Sth. 1947; Kunstnernes Hus, Oslo 1953; Gal. Blanche, Sth. 1953; Den frie Udst. bygn. 1964; Sophienholm 1975 (s.m. Anna Ancher).
Artworks
(Bronze, når intet andet anføres: Statuer og større arbejder): Madonna (eg, 1909, Holstebro Kunstmus.); Spædbarn (cement, 1933, smst.); Lille barn (beton, 1933, Louisiana); Holtepigen (fransk kalksten, 1934-37, Holte Gymn.); Fra en landevej i Frankrig (relief, 1935, Holstebro Kunstmus.); Runa (1936, Dronn. Louises Børnehosp.); Lille sovende dreng, liggende (brændt ler, Ribe Kunstmus.); Anna Ancher (1939, Skagens Mus., Stat. Mus. for Kunst); Helen la Cour, f. Rode (brændt ler, 1939, Stat. Mus. for Kunst); Dreng (1942, Aabenraa Mus.); Det korsfæstede menneske (1943-45, Løgumkloster); Stående nøgen kvinde med et klæde i hånden (gips, 1944, Stat. Mus. for Kunst); Stående kvinde med draperi (1944, Glyptoteket); Ung mand der planter et træ (1948-52, Tønderhus); Får mellem træer (relief, 1953-54, Stat. Mus. for Kunst); Mor med barn (ufuldført, 1954, Holstebro Kunstmus.). Statuetter: Ung mand (brændt ler, ca. 1920, Randers Kunstmus.); Siddende barn (mahogni, 1922-23, Aarhus Kunstmus.); Lille pige (1928, Nordjyll. Kunstmus.); Coralie (1929, Louisiana); Moder med børn (kalksten, 1932, Stat. Mus. for Kunst); Stående pige med blomst (1933, Louisiana); Gående pige (1934, smst.); Modelstudie, liggende kvinde (1934, smst.); Liggende nøgen kvinde (1934, Storstrøms Kunstmus.); Liggende nøgen kvinde (1934, Stat. Mus. for Kunst); Stående pige (ca. 1937, Fyns Kunstmus.); Mor med to børn (1950, Holstebro Kunstmus.); Stående mand, Thøger Larsen (1952, smst.). Portrætbuster og -hoveder: Ellen Noack (pokkenholt, 1924, Ribe Kunstmus.); Mandsportræt (maske, brændt ler, ca. 1928, Glyptoteket); Julie Fink (cement, 1932-35, Stat. Mus. for Kunst); Drengebuste (cement, 1934, Ribe Kunstmus.); Gertrud (1939); Barnehoved, Henrik Zahle (1944, Holstebro Kunstmus.); Ung pige, Mette Zahle (halvfigur, 1949-52, Stat. Mus. for Kunst); Pigeportræt, Julie Tutein (marmor, 1950, Aarhus Kunstmus.); studiesaml. på Holstebro Kunstmus. Tegninger: Kobberstiksaml.; Louisiana; Holstebro Kunstmus.
Literature
Haavard Rostrup i: Tilskueren, 1939, II, 187-97; Paul la Cour: A.N. (Vor Tids Kunst 37), 1943; A.N., Kunstforen., Kbh. 1944; Samme, smst., 1955; Paul la Cour i: Vindrosen II, 1955, 101-14; Lena Börjeson: Mitt livs lapptäcke, Sth. 1957; Erik Thommesen i: Signum, I, 1961, nr. 1, 41-47; Jens Fr. Nørbæk i: Samme, IV, 1964, nr. 3, 2-12; Kat. Grønningen 1964; (A.N.s Legatfond udg.): A.N., 1964; Anna Ancher, A.N., Kat. Sophienholm 1975-76; Grete Zahle: Mælkevej og stjerneskud, 1977, 78-86; Poul Vad i: Enten Eller, Sophienholm 1980, 113-21; Grete Zahle: Liv og kunst, 1987, 140-47; A.N.s legatfond (udg.): 14 tegninger af A.N., 1988; Anders Enevig: Vejkrucifikser i Danm., 1994, 129-35.
|
