Genealogy
Neergaard, Hermania Sigvardine, 1799-1875, blomstermaler. *12.8.1799 i Kbh., ?25.3.1875 på Aldershvile ved Bagsværd, begr. i Slagelse. Forældre: Gross. Hans Peter N. og Sophie Kirstine Læssøe. Ugift.
Biography
Hermania Neergaards først udstillede arbejde på Charlottenborg var en kopi efter et blomsterstykke af læreren F.C. Camradt, udført i gouache, et materiale som de lidt ældre danske blomstermalere havde dyrket. Senere arbejdede hun i oliefarver med motiver som blomster sat i glas, skåle og kurve, blomster og frugter liggende på et bord og i sine senere år især vilde blomster eller groende planter. Et særligt motiv, der dyrkedes i Thorvaldsens kreds, og som N. benyttede første gang 1831, var blomster sat i "etruriske" vaser (græske og italiske vaser fundet især i Etrurien). Få år efter ses dette nyklassicistiske motiv også hos den jævnaldrende J.L. Jensen, hvis beundrede frugt- og blomsterstykker hun tog indtryk af, selv om hendes stil var mindre farverig og plastisk end hans. N. tilhørte den kreds af kunstnere, der færdedes på Nysø, og Thorvaldsen købte et maleri til sin samling af hende, ligesom også Christian VIII og Frederik VII erhvervede hendes billeder.
Education
F.C. Camradts tegne- og malersk.
Travels
Occupations
Gav privatundervisn. i blomstermaleri.
Scholarships
Exhibitions
Charl. Forår 1821, 1824-25, 1827-38, 1840-53, 1855-56, 1858- 59, 1862, 1866-67, 1869-71, 1873, 1875; Kvindernes Udst., Kbh. 1895; Kvindel. Kunstneres retrosp. Udst., Kbh. 1920; O.D. Ottesen og andre blomstermalere på H.C. Andersens tid, Sønderborg Slot 1986.
Artworks
Et glas med blomster, kopi efter F.C. Camradt (gouache, udst. 1821); En etrurisk vase med blomster (1831, Stat. Mus. for Kunst); En etrurisk vase med blomster, stående på en træstub (1832, smst.); En ananas i urtepotte og druer på et stenbord (udst. 1837, smst.); Et glas med blomster på en bordplade (1842, Thorvaldsens Mus.); Blomstrende planter (1845, Stat. Mus. for Kunst); Voksende åkander (udst. 1870); repr. i Kobberstiksaml.
Literature
K.F. Wiborg: Kritik over de ved det kgl. Akad. for de skjønne Konster offentlig udst. Malerier, 1838, 35f; Else Kai Sass: Kvinden i Danm., 1940, 705; Jane Mylenberg: De kvindelige blomstermalere, 1992.
|