Nam June Paik

Weilbach information

Genealogy

Paik, Nam June, *1932, intermedia- og performancekunstner, videokunstner. *20.7.1932 i Seoul. ~med Shigeko Kubota.

Biography

Nam June Paik eksperimenterede fra omkring 1960 med præpareret klaver og med lydoptagelser, ofte kombineret i en performanceform, der også indeholdt enkle dagligdags handlinger. Hans koncerter vakte stor forargelse, således også hans optræden på Louisiana i 1961, hvortil han var inviteret af Det Unge Tonekunstnerselskab. Han var i 1960erne en del af Fluxus og fandtes på plakaten for Fluxuskoncerterne i København i 1962, men var dog ikke med ved denne lejlighed. I de tidlige 1960ere begyndte han at arbejde med fjernsyn og lidt senere med video, og i 1970erne kom han til at fremstå som en af de internationalt mest betydningsfulde pionerskikkelser inden for videokunsten. Hans arbejder veksler mellem kompleksitet og Zen-inspireret enkelhed, de senere års videoarbejder har været karakteriseret af en bevidst overvældende kompleksitet, formidlet gennem højtudviklet teknologi. Til Statens Museum for Kunst skabte P. i 1996 seks videoskulpturer med berømte danskere som tema.

Education

Musikstudier i Tokio 1950-56; ved Musikhochschule, Freiburg 1956-57; ved München Univ. 1956-57; ved Internat. Feriekursen für Neue Musik, Darmstadt (Karlheinz Stockhausen, John Cage, David Tudor, Luigi Nono) 1956- 57.

Travels

Occupations

Scholarships

Exhibitions

I Danmark: Hovedet gennem Muren, Blocks saml., Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1992; UNDR, Charl.borg 1992; Videoskulpturer: Elektroniske Understrømme, Stat. Mus. for Kunst 1996. Separatudstillinger: Videoskulpturer og silketryk, Gal. Asbæk, Kbh. 1996.

Artworks

I Danmark: Uden titel (mal. 1966, Nordjyll. Kunstmus.); Præpareret klaver (1976, smst.); Fjernsynsobjekt (u.å., smst.); 4 videoskulpturer (1996, Stat. Mus. for Kunst). Koncerter: Hommage à John Cage; Simple; Etude für Piano Forte; Readmusic-Do it yourself-Answers to La Monte Young, Louisiana 30.9.1961; Fluxuskoncert, bl.a. Serenade for Alison, Alléscenen 25.11.1962 (P. var ikke selv til stede); koncert, Gal. 101, Kbh. 30.9.1966 (s.m. Charlotte Moorman).

Literature

Troels Andersen i: Billedkunst 1, 1967, 52; N.J.P.: Werke, 1946-1976, Köln 1977; Wulf Herzogenrath: N.J.P.: Fluxus Video, München 1983; Henning Christiansen i: Cras XXXVIII, 1984, 38-43; Thomas Kellein og Toni Stoss (red.): N.J.P., Video Time Video Space, Stuttgart 1991; Hovedet gennem Muren, Blocks saml., Stat. Mus. for Kunst, 1993; Videoskulpturer: Elektroniske Understrømme, smst. 1996.

Author: Elisabeth Delin Hansen (E.D.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.