Børge Bokkenheuser

Weilbach information

Genealogy

Bokkenheuser, Børge Christian Frederik, 1910-1976, maler og billedhugger. *15.7.1910 i Hørsholm, ?26.4.1976 i Hillerød. Forældre: Købmand, senere dir. Christian Frederik B. og Astrid Skaarup. Samliv 1934-1940 med Grete Utzon-Frank, *8.2.1909 i Kbh., ?2.3.1973 i Gent., datter af billedh. Aksel Einar U.F. og Gerda Harriet Margrete Christensen. ~15.5.1942 i Kbh. med Bente Ulrikke Roug, *13.6.1924 i Maribo, datter af grosserer Otto R. og Augusta Margrethe Jensen. Ægteskabet opl. 17.6.1955.

Biography

Børge Bokkenheusers impressionistisk funderede kunst tæller arbejder i såvel akvarel og tegning som skulptur; men mest vægt fik dog hans virke i oliemaleriet, som i det motiviske især holdt sig til storbyens udkanter, portræt- og figurkompositioner og opstillinger samt, ikke mindst, landskaber og her fremfor noget til Nordsjællandsnaturen ved Øresund. Undervisningen hos Rostrup Bøyesen betød sit for både penselskrift og holdning i det maleriske. Om tilsvarende gjaldt tiden hos de to andre lærere, begge med håndelag for det virkningsfulde, er mindre klart. Derimod er det let at se, hvordan B.s dybe beundring for idealet Eduard Manet fik betydning for udviklingsforløbet. Men helt afgørende for resultaterne blev de medfødte evner for maleriet, der var synlige straks fra den tidlige debut og siden søgt udviklet med livslang vedholdenhed. Egentlig er "impressionistisk" et upræcist ord for denne kunst. Nok var det oplevelsen af lyset og dets forbundethed med figur, ting og natur, som animerede bestræbelserne. Der er dog væsensforskelle fra impressionismen. Bl.a. i den mildt gråstemte palet med et mådehold nær askesen, hvis ikke fornemheden modsvaredes så karakteristisk af penslens eller paletknivens hastige, fyndigt brede spor i de ofte tykt pastose farvelags næsten pågående, grove stof-lighed. Kendetegnende for billedernes egenart er også driften mod enkelheden, det summariske. Sigtet, om i opstilling, portræt eller landskab, gælder lysets spil gennem de store, plastiske formmasser, den sammenfattende, hele rytme en forenkling, der vel næppe er uden gæld til den moderne tid, men i al fald i sin billedopbygning en frugt af hans veneration for den klassiske kunst. Usikkerhed og nerver, fald for manieret virtuoseri og flot rutine eller andet kunne svække B.s maleri. Men i hans bedste billeder indbefattet adskillige opstillinger og en del portrætter af såvel omgangskredsens scene- og billedkunstnere som ham selv, men navnlig mange landskaber fra kystnaturen ved Nivåen, Humlebæk og Sletten, hvor han boede det meste af sit liv fornægtede oplevelsesnærværet sig ikke. Forbundet med hans sensibelt kultiverede lydhørhed for farveklangenes dæmpede harmonier førte det i lykkelige øjeblikke til udtrykkets kammermusikalsk forfinede intimitet. Det var ikke uden grund, B. til tider blev kaldt "Slettens maler".

Education

En kort tid hos Eduard Saltoft i 1926; elev af P. Rostrup Bøyesen 1927-29; af Karl Larsen 1930.

Travels

Italien og Tyskland 1930; Frankrig 1933; Norge 1934; Sverige 1941; Spanien 1962-63.

Occupations

Scholarships

Ronge 1936, 1939; Hielmstierne-Rosencrone 1937, 1939, 1941; I.R. Lund 1940; Berl. Tid. kunstnerlegat 1944; Suhr 1950; Akad. 1954; Stat. Kunstfond 1969-70, 1972.

Exhibitions

KE 1929-32, 1937-39, 1943; Charl. Forår 1930-32, 1934; Den nye Udst. og Humoristsalonen 1932; Den nye Udst. og Billedhuggersammenslutn. 1933; Høstudst. 1934-35, 1943-44 (medstifter); Corner og Høstudst. 1936-42; Koloristerne 1945-57, 1959-75, 1977 (mindeoph.); Da. Kunststævne, Fyens Forum 1936; Nord. Kunststævne, Fr.cia 1946; Yngre da. Kunstnersammenslutningers Union, Fr.cia 1947; Aarhus-udst. 1955; Da. Kunst, Reykjavík 1956; Modern Da. Painting and Sculpture, Glasgow 1956; Da. Nutidskunst 1956, Charl.borg 1956; Kunst i kbh.ske skoler, Nikolaj, Kbh. 1982. Separatudstillinger: Kunsthallen, Kbh. 1931 (s.m. Elin Jacobæus o.a.); Ramme Larsen, Kbh. 1933; Kunstudst.bygn., Odense 1944 (s.m. Kai Mottlau); Kunstnernes egen Kunsthdl., Kbh. 1949; Gal. Birch, Kbh. 1953; Athenæum, Kbh. 1958, 1960; Århus Permanente 1961; Bachs Kunsthdl., Kbh. 1965; Marienlyst Slot 1971.

Artworks

Malerier: Forstadsbillede, Hillerødgade (ca. 1927, udst. 1930); Gråvejrsdag, Frederiksberg (1932, Fyns Kunstmus.); Optrækkende byge over teglværket (1937); Skye, Fjums og Gull-Maj (1937, portræt af skuespillerinden Gull- Maj Norin); Tre piger på en strand (1939); Klar sommerdag, Sletten (1940); Portræt af balletdanserinden Else Knipschildt (1940); Øresund, solskin (1941); Marine, sommerdag (1942); Nivå teglværk, klar sommerdag (1944); Trægrupper ved Nivågård (ca. 1949); Ophalede både, Sletten havn (ca. 1949); Bente strikker (ca. 1949); Portræt af pige i rød sweater (ca. 1950); Havelåge ved Øresund (ca. 1950); Nivåen (ca. 1950); Aften, Øresund (1951); Violindrengen (ca. 1952); Gammel have ved Øresund (ca. 1952); Foran sminkespejlet (1953); Den gule gavl, efterår (1954, Radiumstationen, nu Kræftens Bekæmpelse); En død vinterdag (1954); Udsigt over Nivåbugt (1955); Strandvejen, forårsgråvejr (1958); Visne tulipaner (1958); Opstilling med gule hyacinter (1959); Stejleplads, grå dag (1959); Opstilling med appelsin (1960, Sdr. Broby Centralsk.); Landskab (ca. 1962, Kbh. Komm. Kulturfond); Strandeng med træer (1964); Marine (1965); Opstilling, frugter (1968); Vidunderligt gråvejr på stranden (ca. 1970, Kbh. Komm. Kulturfond); Vintergråvejr i haven (1970, Ny Carlsbergfondet); Blåt vejr på stranden (1971); Selvportræt (1972). Skulpturer: Pigehoved (brændt ler 1937, Nordjyll. Kunstmus.); Bente (brændt ler buste 1943, Randers Kunstmus.).

Literature

Høstudst., kat. 1944; Koloristerne, kat. 1977 (Ingrid Hansen). Interviews i dagblade: B.T. 31.7.1930 (Christian Houmark); 24.3.1949; 23.2.1950 (Gunnar Jespersen); 8.10.1953; Nordsjælland 24.9.1954; Helsingør Dagbl. 11.10.1957 (Morten Skovmand); Fr.borg Amts Avis 26.1.1964 (P. Tolderlund-Hansen). Avisartikler: Berl. Aften 12.11.1960 (Leo Estvad); Berl. Tid. 4.1.1933; 7.4.1949 (Kai Flor); 6.10.1953 (samme); 11.11.1958 (samme); 15.7.1960; 7.11.1960 (Kai Flor); 10.5.1965 (samme); 29.4.1976; B.T. 10.1.1933 (O.V. Borch); Fr.borg Amts Avis 6.4.1949 (Pierre Lübecker); Inf. 12.10.1953 (Bertel Engelstoft); 13.11. 1958 (Ejner Johansson); 10.10.1961; Pol. 6.10. 1953 (Pierre Lübecker); 13.11.1958 (samme); 10.11.1960 (samme); 19.5.1965 (samme); 15.7.1970 (samme); 29.4.1976.

Author: Ejgil Nikolajsen (Ej.N.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.