Genealogy
Hossy, Gunnar Gustav, 1925-1990, billedhugger og grafiker. *7.5.1925 i Gent., ?2.3.1990 i Søborg, begravet på Gladsaxe Kgrd. Forældre: Restauratør Anton H. og Else Andersen. ~20.9.1963 i Kbh. med cand.mag. senere sem.lektor Margrethe Karen Stougaard Hansen, *2.9.1929 i Jels, datter af maskinhdl. Hans Christian H. og Metha Maria Laursen Stougaard.
Biography
Gunnar Hossy var en stærkt socialt engageret billedkunstner. Han var vokset op på forskellige børnehjem, og det betød, at han til stadighed identificerede sig med de dårligst stillede i samfundet. I hans mange tegninger, grafik, skulpturer og assemblager finder man et budskab om de menneskelige livsvilkår. På Akademiets billedhuggerskole blev det Aksel Jørgensens forelæsninger, der kom til at præge hans udvikling, og det var som grafiker og tegner, H. fik sit gennembrud i 1950erne. På det grafiske felt var han selvlært, men hentede stærk inspiration fra Käthe Kollwitz' tegninger. Det gennemgående motiv i hans mange træsnit og tegninger fra disse år er menneskefiguren udført i markant, grov og forenklet streg. Titler som Den faldne og Den dømte er tilbagevendende med faldet som symbol på menneskets situation i det moderne samfund. Figurerne er imidlertid så store og kraftfulde, at de synes at sprænge rammen, og de giver derved udtryk for, at der er håb for mennesket, trods vilkårene. Omkring 1960 begyndte H. at markere sig som billedhugger. I nogle år var det hesten, der var bærer af det sociale budskab, hvilket man ser i en række skulpturer af faldende heste. Men i løbet af 1960erne blev H. fascineret af insekter. Ofte ses de i en uhyggelig kamp på liv og død, det kan være en snudebille, der overmander et mindre dyr, eller det kan være små dyrs angreb på større magter. Nogle af de bedste eksempler er arbejder, hvor en stor kugleform fyldes af små snyltere og sprænges. Men det er også en formernes kamp med det kompakte sat op mod det spinkle, det bløde mod det hårde, det runde mod det spidse. Insekternes spidse former minder så meget om militærvåben, at man fornemmer, det drejer sig om en analyse af den verden, vi lever i. Fra denne ydre beskrivelse af menneskets situation bevægede H. sig over i en mere surrealistisk udtryksform. I en række frontalt tegnede selvportrætter ses f.eks. kun det ene øje, som til gengæld henvender sig direkte til beskueren, resten af ansigtet kan bestå af en dyreagtig form, spiddet på en raket. De groteske sammenstillinger fortsætter i assemblager, hvor elementerne er knoglestykker, hummerkløer og kranier eller affald fra forbrugsverdenen. Der kan i både skulpturer og assemblager være humoristiske aspekter, men ofte rummer de en samfundskritik, som når man f.eks. blandt elementerne fra virkeligheden finder ituslået legetøj, små afrevne dukkehoveder eller - arme og -ben. Den evige ørn, udstillet 1975, er et eksempel herpå, idet den er opbygget af små dukkearme.
Education
Malersv. 1939; elev hos Bizzie Høyer, H. Luckow-Nielsen 1943-47; Kunstakad. Kbh. (E. Utzon-Frank) 1947-52.
Travels
På valsen Frankrig, Schweiz, Italien 1947-48; Grækenland og Tyrkiet 1954; Iran 1967; adsk. gange i Italien og Frankrig 1948-85; flere rejser til Holland 1968-89.
Occupations
Lærer på Sk. for Brugskunst 1972-89.
Scholarships
Ole Haslund 1952; Hanne Benzons Pr. 1953; Dronn. Alexandra 1954; Villiam H. Michaelsen 1956; H.P. Lindeburg 1957; Det franske Statslegat 1958; Bielke 1960; Dronn. Ingrids romerske Fond 1964; Stat. Kunstfond 1968; C.L.Davids Hæderspr. 1979; Eickhoff 1985.
Exhibitions
Charl. Forår 1948-54; KP 1954-58, 1962; KE 1955-56; Charl. Eft. 1956, 1958-63, 1966, 1968, 1971; Kammeraterne 1957, 1965-90; Syv unge i da. kunst, Oslo Kunstforen. 1958; Pro 1963, 1974; Købestævnet, Fr.cia 1963; Å-udst. 1964- 69; Forårsudst., Odense 1965; Unionen, Kunstnernes Hus, Oslo 1967; Eventyrhaven, Odense 1967, 1971; Izløzba Da. Savremene Umetnosti, Beograd 1968; 11 da. utst. grafik och skulptur, Lorensbergs Kunstsaml., Göteborg 1969; 12 da. utst. grafik och skulptur, Kristianstads Mus. 1969; bien., Rostock 1969; Da. Samtidskunst, Festspillene i Nordnorge 1973; Natur og menneske, Nikolaj, Kbh. 1973; Portrætter, smst. 1974; Guirlanden 1974; Nord. Skulptur, Kgs. Have, Kbh. 1974; Pol. grafiske særtryk, Kunstindustrimus. Kbh. 1976; Cromisterne 1976; Menneskeopfattelser, Vejle Kunstmus. 1977; Skulptur, Gavnø Slotspark 1977; Portræt af en københavner, Nikolaj 1978; Mennesket i dag, Nikolaj 1978; Skrot er godt, Gal. Gl. Strand, Kbh. 1979; Rytmer og spændinger, Nikolaj, Kbh. 1979; Da. grafikere 1980; Amnesty III, Nikolaj, Kbh. 1981; Kunstnere for fred, Charl.borg 1983; Yin & Yang, Gal. Gl. Strand, Kbh. 1984; Sport i kunst, Brandts Klædefabrik 1985. Separatudstillinger: Clausens Kunsthdl., Kbh. 1953; Eriksens kunsthdl., Århus 1957 (s.m. H. Stilling); Athenæum, Kbh. 1960, 1963; Meyers Gal., Esbjerg 1964; Vestberlin 1964; Ålborg Kunstgal. 1966, 1969; Kunstnernes egen Kunsthdl., Kbh. 1967; Erling Haghfelt Gal., Kbh. 1968; Korsør Rådhus 1969; Gal. Olsen, Fr.cia 1971; Gal. Alliance, Kbh. 1971; Rubin & Magnussen, Kbh. 1973; Galleriet, Kolding 1973 (s.m. Jan Leth); Albertslund Rådhus 1975 (s.m. Helge Nielsen); Gal. 13, Bistrup 1975; Sønderjyll. Kunstmus. 1975; Thorasminde, Bagsværd 1977; Huset i Asnæs 1979 (s.m. Jul. Wederkinch); Gallerihuset, Kbh. 1980; Gal. Civa, Kbh. 1982; Tegninger gennem 20 år, Galleriet, Kbh. 1983.
Artworks
Min bedstemor (bronze, 1958, Randers Kunstmus.); Knælende hest (bronze, 1960, Ribe Kunstmus.); Brydere (bronze, 1962, Skive Kunstmus.); Insektliv (bronze, 1967, Vejle Kunstmus.); Orm og myre (bronze, 1968, Aabenraa Mus.); Torso (jern, 1974, Atlas, Kbh.); Forureningsfugl (bronze, 1974, Stat. Mus. for Kunst); Metamorfose (bronze, 1977., Engsk., Herlev); Magtbalance (bronze, 1981, Haldum-Hinnerup sk.); Assemblage (jern, 1984, sm.st.); Assemblage (jern, 1984, smst.); Kimære (bronze, 1988, Panum Inst., Kbh.); grafik og tegn. i Den kgl. Kobberstiksaml., Aarhus Kunstmus., Roskilde Kunstmus., Sønderjyll. Kunstmus., Det kgl. Bibl. billedarkiv. Bogillustrationer: Orla Bundgård Poulsen: Stenbro, 1956; Terje Vesås: Hesten fra Hogget, 1963; Karen Stougaard Hansen: Gamle viser i folkemunde, 1964; Martin Andersen Nexø: Brød, 1973; H.C. Andersen: Barnet i graven, 1975; Albert Camus: Pesten, 1976; Kaj Tølbøll Lauritsen: Dr. Fabulus fortæller, 1983; Per Højholt: Mellem krig og fred, 1983; Erik Stinus: Mijn Huis is bewoond, 1986.
Literature
Ove Haase i: Da. Kunst 95, 1954; Erik Fischer i: Hvedekorn 6, 1956, 204-08; Kunst IV 1956-67, 221; Erik Fischer: Moderne da. grafik 1940-56, 1957, fig. 77; Preben Hornung i: Hvedekorn 5, 1958, 153-56; Hvedekorn 1, 1959, 11- 15; Mennesker 1960 (tekst af Eva Hemmer Hansen og Ib Sinding); Erik Poulsen i: Kammeraterne, kat. 1966; Alfred Madsen i: Samme, 1967; Ole Seyffart Sørensen i: Internat. Grafik, vol. 1, 4, 1969, 128; Kunst, 4, 1969, 89-91; Ole Seyffart Sørensen i kat.: Korsør Rådhus 1969; Knud Voss i: Da. kunsthist., bd. 5, 1975; Bent Irve (red.): Da. grafik gennem 25 år, 1985; samme i: Kammeraterne, kat. 1984.
|