Erik Thommesen

Biography

Erik Thommesen begyndte at tegne landskaber og dyremotiver, da han læste zoologi. Senere gik han i gang med at tegne croquis og male. Motivet er hovedsagelig mennesket oftest mor og barn eller mand og kvinde som han skildrer med store, bøjede hoveder og afmagrede kroppe i en næsten ekspressionistisk stil. Hans første eksperimenter i brændt ler stammer fra 1937, f.eks. Siddende kvinde, som kan minde om nogle af Matisses skulpturer. I 1938 begyndte T. at skære i træ, som siden er forblevet hans foretrukne materiale. Han har også i perioder arbejdet med granit og brændt ler. Med undtagelse af ganske få værker af religiøs karakter med Passionen som motiv, f.eks. Græd ikke, Guds Moder, er det almenmenneskelige det gennemgående tema i T.s skulpturer. Fra begyndelsen af 1940rne stammer en serie værker, inspireret af motivet Pige med fletning, som kulminerer i 1948 med skulpturen af samme navn på Statens Museum for Kunst, hvor krop og fletning danner en kraftig søjle. I skulpturen på Nordjyllands Kunstmuseum året efter er fletningen blevet så stor, at den er blevet et selvstændigt element. En anden serie tager udgangspunkt i motivet Hoved, som efterhånden bliver til en blokagtig form, en arkitektonisk konstruktion. Årene 1948-49 var et vendepunkt i T.s kunstneriske udvikling. Han opdagede Astrid Noacks udtryksfulde naturalistiske skulpturer og forsøgte at give sine forenklede menneskeskildringer et mere ekspressivt udtryk. Han opdagede, at han bedst kunne opnå en almenmenneskelig karakter ved at fjerne sig fra motivets lighed, fra den ydre form. Hans skulpturer får således et blok- eller træstammepræg. De massive volumener støtter sig mod hinanden, skaber samhørighed, bliver til to eller flere figurer, som f.eks. To Mennesker, Mand og Kvinde, eller forbliver en enkelt figur som Kvinde fra 1960. Skulpturerne karakteriseres ved deres rytme. De ser ud, som om de har deres udspring i naturen og rejser sig i rummet. De er som organiske vækster, tunge, men også runde og frodige. T. har fundet inspiration i de afrikanske skulpturer samt hos vestlige billedhuggere som Henri Matisse, Pablo Picasso og Aristide Maillol. T. var i årene 1948-51 tilknyttet Cobra- bevægelsen, men har ikke set denne som væsentlig for sin senere kunstneriske udvikling.

Author: Marianne Barbusse Mariager (M.B.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.