Marie Henriques

Weilbach information

Genealogy

Henriques, Marry (Marie), 1866-1944, maler. *26.6.1866 på Petershøj, Klampenborg, ?12.1.1944 i Helsingør, urne i Kbh. (Mosaisk Kgrd.). Forældre: Vekselmægler Marcus (Martin) Ruben H. og Therese Abrahamson. Ugift.

Biography

Marie Henriques havde et kunstnerisk talent tilfælles med onklerne Nathan, Sally og Samuel H. Hun malede fra begyndelsen naturalistisk, men blev i Paris stærkt influeret af Impressionisterne. På Skagen fandt hun i Anna Ancher et forbillede og malede som hun især landskaber og interiører, opstillinger og portrætter. H. vandt megen anerkendelse med en række akvareller og farvelitografier, dels efter arkitektur fra Danmark, Sverige, Grækenland og Italien, dels efter polykrome, arkaisk græske og andre skulpturer, efter indgående studier i Grækenland. På opfordring af det græske kulturministerium malede hun 1911 en række akvareller til den arkæologiske udstilling i Rom s.å. Lignende arbejder af hende er erhvervet af museer i udlandet (Kassel, Wien) og hjemme, bl.a. Institut for Arkæologi og Etnologi ved Københavns Universitetet og Afstøbningssamlingen. For sidstnævnte har hun yderligere i 1913 farvelagt flere afstøbninger af arkaisk græske skulpturer efter den originale, bevarede bemaling. På sine ældre dage fik H. s smukke, koloristiske landskaber et anstrøg af et kubistisk formsprog, der vidner om en fortsat udvikling gennem hele det kunstneriske forløb.

Education

Elev af Frants Henningsen (tegn.) 3 vintre; af Alfred Stevens i Paris (maling) 6 mdr. 1888; Kunstakad. Kbh., Kunstsk. for Kvinder, 1888-jan. 1893 (bl.a. elev af Viggo Johansen); lejlighedsvis elev af Chr. Krohg; af Othon Friesz, Paris.

Travels

Har fra barnsben været på talrige rejser, bl.a. til Frankrig (lange studieoph. i Paris); Italien (Rom og Venezia); Spanien; Nordafrika; England; Holland; Belgien; Sverige; af særlig betydning var en rejse til Grækenland 1910-13 og Egypten 1913.

Occupations

Medstifter af Kvindel. Kunstnersamf. 1916, medl. af dets best. til 1935; medl. af Akad.rådet 1932-34; af best. for Kunstforen., Kbh. 1935-37; af best. for Ny Carlsberg Museumslegat; Akad. repræsentant i Henriette Melchiors Stiftelse.

Scholarships

Officier de l'Académie 1928; Tagea Brandt 1934.

Exhibitions

Charl. Forår 1889, 1891-1912, 1914-36, 1938-42; KE 1904-05, 1907-08; Charl. Eft. 1922, 1931-33; Grafisk Kunstnersamf. 1912, 1917-18, 1937; Kvindernes Udst., Kbh. 1895; The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1895; Da. jødiske Kunstnere, Kbh. 1908; Civita d'Antino, Kunstforen., Kbh. 1908; Landsudst., Århus 1909; Dä. Ausst., Berlin 1910-11; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Kvindel. Kunstneres retrosp. Udst., Kbh. 1920; Kvindel. Kunstnersamf. 1930; Nord. Grafik Union, London 1938; Joh. Hansens akvarel auk., 1942; Da. kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Indenfor murene, smst. 1984-85. Separatudstillinger: Winkel og Magnussen, Kbh. 1905, 1918, 1924, 1928, 1929; Bachs Kunsthdl., Kbh. 1934, 1937, 1943; Alfred Andersen, Kbh. 1940.

Artworks

Portræt af min far (kul, 1895); Moderen ved vuggen (udst. 1896); En strygestue (udst. 1900); Hvile under legen (udst. 1906); Badehuse ved Strandvejen (akvarel, 1908, Aabenraa Mus.); Erechteion (1912); Fra Akropolis (1913, Ribe Mus.); Arkaisk kore (akvarel, 1913, Afstøbningssaml.); Morgenmåltid, Paris (1925); Markuskirkens heste (akvarel, 1927); By i Bretagne (1928); Bogkajen, Paris (1928); Trois lithographies originales en couleurs d'après des sculptures polychromes archa?ques du Musée d'Acropole d'Athènes (1932); Søndag morgen i Vesterby (1932, Skagens Mus.); Sarkofagfigur fra Kartago (akvarel, 1933, Inst. for Arkæologi og Etnologi., Kbh. Univ.); Solskin over havet (1937, Stat. Bibl.tilsyn); desuden arb. i Kobberstiksaml.; Aabenraa Mus.; Ribe Kunstmus.; Kbh. Bymus.; Teatermus.

Literature

Af Dagens Krønike, 1889, 531-36; Pol. 5.2.1905 (Viggo Stuckenberg); Berl. Tid. 2.2.1905 (E.T.); 11.1.1908 (E.T.); Nat.tid. 20.5.1914; Vore Damer 5.4.1923; Berl. Tid. 6.4.1924 (interv.); 12.3.1929 (K. Flor); 25.6.1936; 21.3.1942 (interv.); Dag. Nyh. 17.12.1932 (Svend Leopold); 30.1.1933 (Sig. Schultz); 23.6.1936 (samme); Axel P. Jensen i: Kunstakad. årsberetn. 1940-46, 18; Billedhuggeren 11, 1956, 210; Hans Bendix: Troskyldigt forår, 1967, 208f; H.C. Andersens dagbøger, 1970-77; Grethe Zahle: Liv og kunst, 1987, 97; Kr. Hvidt: Edvard Brandes, 1987, 84; Inden for murene, Kunstforen., Kbh., 1984-85, 52f. Breve (Hirschsprung og Det Kgl. Bibl.).

Author: Lise Svanholm (L.Sv.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.