Genealogy
Larsen Stevns, Niels, 1864-1941, maler og billedhugger. *9.7.1864 i Gevnø ved St. Heddinge, ?27.9.1941 på Fr.berg, begr. smst. (Solbjerg). Forældre: Tækkemand, træskomager Lars Thomassen og Kirsten Nielsen (Nielsdatter). ~4.9.1922 i Toksværd med sygeplejerske Anna Elisabeth Pedersen, *2.1.1887 på Fredensgård, Toksværd Sogn, ?16.9.1970 på Fr.berg, datter af gårdejer Jens Peter P. og Johanne Marie Johansen.
Biography
Niels Larsen Stevns var stærk i sin kristne tro, men levede og arbejdede i en tid og et miljø, hvor religionen spillede en stadigt mindre rolle, og hvor det modernistiske opbrud prægede diskussionen. Han var klar over denne modsætning, men aldeles kompromisløs i sine valg, og hans værk afspejler derfor hans stadigt mere vidtrækkende erkendelse af det guddommelige. Der var tale om en dybt personlig udvikling, der placerer L.S. som en ener i det 20. årh. danske kunst. Som 12- årig tvang en ledbetændelse ham til først at holde sengen og siden bruge krykker i 5-6 år. Det var i denne periode, at tanken om at blive kunstner tog form. Han lærte sig at snitte i træ og blev så god til det, at han fik en kasse med snittejern som præmie på en lokal husflidsudstilling. Under et ophold på Vallekilde Højskole tog han den endelige beslutning, og med en anbefaling fra forstanderen Ernst Trier til arkitekten P.V. Jensen-Klint drog han til København. L.S. kom således straks i forbindelse med det grundtvigianske miljø i hovedstaden. Han trivedes ikke på Akademiet og søgte i stedet over på Zahrtmanns Skole, hvor han fik tilnavnet Stevns efter sin fødeegn. På skolen traf han Joakim Skovgaard, som fik afgørende betydning for hans videre udvikling, både som ven, mentor og mester. Skovgaard benyttede i starten L.S. som billedskærer og stenhugger til sine alterrammer eller gravstene, men i 1896 knyttede han ham fast til sig som assistent ved dekorationen af Viborg Domkirke, et projekt, der først var endeligt afsluttet i 1913. L.S. kom således i en slags mesterlære, som det havde været normen i den europæiske middelalder og renæssance, og på en måde passede det fint med hans ydmyge holdning og kristne sindelag. Men det er klart, at dette lange, tjenende forhold dæmmede kræfter op i ham, som det blev vanskeligt for ham at holde nede. Han havde sine egne ideer om et tidssvarende, kristent maleri, som han demonstrerede, da han omsider, i 1905, selv fik bestilling på en altertavle. Det var Skovgaard, der havde skaffet ham bestillingen, men L.S. malede den i klar opposition til sin mester, og den blev da også forkastet som uanvendelig. Han stod dog ved sit, og den hjemløse altertavle blev den første i rækken af 8 store, bibelske kompositioner af en særegen, passioneret originalitet. Det var billeder, L.S. malede af egen drift for at skabe en slags visuel syntese mellem tro og modernitet, og hvor han fra billede til billede udviklede sig fra en overvejende psykologisk fortolkning af Jesus som menneske til en mere autoritativ fortolkning af Jesus som Verdens Lys. Forløbet var afgørende, fordi L.S. her definerede sin egenart som maler og slog bro mellem den realistiske tradition, han var rundet af, og den modernistiske, han stod midt i. De 8 billeder markerede L.S. som den stærkeste begavelse inden for det kristne maleri herhjemme, men alligevel havde den danske kirke sjældent bud efter ham. Kun få opgaver indløb fra denne kant, den første i 1911 og den sidste i 1926. Sideløbende med sit bibelske maleri skabte L.S. også et landskabsmaleri, som på tilsvarende vis skal ses som et led i hans erkendelse af det guddommelige. I vinteren 1922 giftede han sig og rejste sydpå for at male landskaber, først i Cagnes-sur-mer i Sydfrankrig og siden i Villa Linda ved Firenze. Rejsen strakte sig over 11 måneder og blev optakten til en ny fase af hans karriere, præget af et dristigere farvesyn og en mere frit udfoldet monumentalitet. I 1928 modtog han, via en udenlandsdansker, bestilling på en verdslig altertavle til en menighedssal i en dansk ungdomsskole i Cascallares i Argentina. Motivet var Absalon bygger Sorø Kloster, og med dette billede kom L.S. omsider til at realisere den drøm, han siden sin tidligste ungdom havde haft om at male historiske billeder. Resultatet er nøgternt, men stærkt, og det førte da også til, at L.S. året efter fik overdraget udsmykningen af Mindehallen ved H.C. Andersens Hus i Odense. Han var da 65 år gammel. Mindehallen, en kolossal rotunde, skulle dekoreres al fresko med motiver fra digterens selvbiografi, Mit Livs Eventyr. L.S. skabte, på baggrund af indgående studier i Andersens tid, liv og personlighed, med stor medmenneskelig indsigt en mærkeligt definitiv lighed, der balancerer forunderligt et sted mellem karikatur og karakteristik, mellem satire og monumentalitet. Udsmykningen blev i sommeren 1936 fulgt af en anden i samme storladne skala, nemlig dekorationen af en læsestue i centralbiblioteket i Hjørring. Freskerne her omfatter to serier på hver tre billeder med motiver fra Vendsyssels historie. Den ene har Skipper Clement, den anden bondeføreren Lars Dyrskjøt som gennemgående skikkelse. Her valgte L.S. at lade landskabet og lyset dominere på figurernes bekostning og se bort fra det psykologiske, for i stedet at give en mere episk betonet skildring af menneskelivet. Som noget nyt inddrog han i udstrakt grad pressefotografier som forlæg for sine kompositioner. Det endelige resultat må ses som en slags syntese af hans samlede kunstneriske bestræbelser. I 1937 udførte L.S. illustrationer til en pragtudgave af H.C. Andersens Mit Livs Eventyr. Illustrationerne blev udført som akvareller og udgør kulminationen i L.S.' særegent originale håndtering af denne teknik. Det er første gang, L.S. lader sin modernistiske indsigt tage over og sin tvivl komme til syne. I freskerne til Helligåndshuset, derimod, fik troen det sidste ord. Motiverne er, ligesom i starten af karrieren, hentet fra Det Ny Testamente. Der er tale om 2 barmhjertighedsbilleder, det ene er dramatisk i sin udformning, det andet forsonligt, og sammen vidner de om de 2 sider i L.S.' eget sind, som livet igennem havde kæmpet om overtaget: Hans stejle, nærmest agressive vilje til en personlig og tidssvarende fortolkning af troen som skabende kraft, og hans ydmyge og mærkeligt middelalderlige accept af troen som menneskeligt vilkår. L.S. blev ramt af en hjerneblødning i september måned 1939 og blev delvis lammet. Hans vilje og tro holdt ham dog i live 2 år mere og satte ham i stand til, den sidste sommer, at male en række landskabsbilleder, der hører mellem de mest strålende i hans værk.
Education
Skolegang til det tolvte år; begyndte at modellere og skære i træ og modtog undervisning på Lyderslev Husflidssk. ca. 17 år gl.; kursus for husflidslærere i Ulsø Sk. 1882; Vallekilde Folkehøjsk. (Ernst Trier) 1883-84; Tekn. Sk. (Holger Grønvold) 1884-86; i malerlære (Lund-Hansen) 1884-87; Kunstakad. Kbh. (Adolph Kittendorff) 1886-87, dek.kl. 1892-94; privat undervisn. hos Axel Hou 1888; Zahrtmanns Sk. 1888-97; ass. for Joakim Skovgaard, Niels Skovgaard, Lorenz Frølich o.a. 1888-1913.
Travels
Sverige 1895; Italien og Tyskland 1896; Italien 1900, 1904; Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland 1922-23; Sverige 1934.
Occupations
Scholarships
K.A. Larssen 1896; Akad. 1913; Med. ved Den baltiske udst., Malmö 1914; Ancker 1921; P.A. Schou 1929; Thorvaldsen Med. 1933; Med. ved verdensudst., Bruxelles 1935; Medl. af Akad. i Sth. 1939.
Exhibitions
Charl. Forår 1889, 1891; Kleis' Høstudst. 1892; Okt.udst., Kbh. 1893; Kunstnernes Studiesk., Charl.borg 1896; Den frie Udst. fra 1905; Landsudst., Århus 1909; Den baltiske udst., Malmö 1914; KE 1916, 1941; Zahrtmann og hans Elever 1926; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; bien, Venezia 1932, 1938; verdensudst., Bruxelles 1935; Tegn. af da. malere og billedh., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Da. maleri og skulptur i dag, smst. 1941; Da. Akvareller, Kunstforen., Kbh. 1946; Udsmykn.kunst i Nutiden, Kolding 1946; Tolv da. målere, Malmö 1946; Den off. da. kunstudst., Oslo 1946; Da. Kunst i Dag, Charl.borg 1947; Da. Art Treasures, Victoria and Albert Mus., London 1948; Da. dek. Kunst 1900-1950, Liljevalchs, Sth. 1950. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1917, 1934; Arnbaks Kunsthdl. 1938, 1941 (mindeudst.); Den frie Udst. 1947 (mindeudst.); Louisiana 1959; Hjørring Kunstmus. 1976, 1980; Sophienholm m.fl., 1994-95.
Artworks
Oliemalerier: Selvportræt, Lampelys (1903); Maria salver Kristi fødder, skitse (1906, Stevns Mus.); Maria salver Kristi fødder (1907, Nordjyll. Kunstmus.); Kristus skriver i sandet (1908, Ribe Kunstmus.); Gammel eg. Skyet vejr (1908); Kristus siger til Peter: "Vig bag mig, Satan" (1910, Vestsjæll. Kunstmus.); Den blinde ved vejen råber efter Kristus (1910, Stat. Mus. for Kunst); Kristus helbreder en spedalsk (1913, Skovgaard Mus., Viborg); Kristus og Zakæus (1913, Randers Kunstmus.); Ungt egetræ. Faxe Ladeplads (1908, malet om 1914); Isefjorden. Solskin (1915); Selvportræt (1916); Indtoget i Jerusalem (1917, Aarhus Kunstmus.); Brylluppet i Kana (1917, Stat. Mus. for Kunst); Selvportræt. Lampelys (1918-20, smst.); Selvportræt (1920, Louisiana); Aften. Klipperne. Gudhjem (1922); Oliventræ i skygge. Cagnes (1923, Glyptoteket); Olivenlunden. Cagnes (1923, Nasjonalgal., Oslo); Udsigt fra Slotspladsen. Cagnes (1923, Randers Kunstmus.); Vej mellem mure. Cypresser. Villa Linda. (1923); Agri Baunehøj. Mod lyset (1925, Skt. Knuds Gymn., Odense); Træer i en have. Egebjerg (1916, malet om 1928); Stenbunke. Stort egetræ mod lyset (1919, malet om 1928); Udsigt over Gudhjem mod Bokul (1929, Louisiana); Lynglandskab. Skørping Hede (1934, Randers Kunstmus.); Det store pilehegn. Borup (1935, Stat Mus. for Kunst); Piletræ på engen. Borup (1935, Aarhus Kunstmus.); Roemark. Enkeltstående træer (1935, Hjørring Kunstmus.); Hyldebuske ved Kimmerslev sø (1935, Stevns Mus.); Udsigt fra dagligstuen. Efterår (1936, Stat. Mus. for Kunst); Fra Rævebakken mod Mariaforbundets hus og have (1939, Bergen Billedgal.); Ved stranden. Bautahøj (1939, Centralbibl., Odense); Selvportræt (1941, Stat. Mus. for Kunst); Bagsværd Sø (1941, smst.); Skovbillede. Bagsværd (1941, smst.). Akvareller: Landskaber ved Viborg (1901-04, Hirschsprung, Stevns Mus.); Skitser og udkast til altertavle i Vrensted Kirke (1918, Skovgaard Mus., Kobberstiksaml.); Landskaber fra Toulon, Cagnes, Firenze og Umhausen (1922-23, Kobberstiksaml., Louisiana, Malmö Mus., Stevns Mus.); Selvportræt (1927, Louisiana); skitser og udk. til Absalon bygger Sorø Kloster (1928-29, Kobberstiksaml., Vestsjæll. Kunstmus, Storstrøms Kunstmus.); udk. og kartoner til udsmykn. af Mindehallen i Odense (1930- 32, Kobberstiksaml., Stat. Mus. for Kunst, Nordjyll. Kunstmus.); Landskaber fra Nordjylland (1934, Louisiana, Stevns Mus.); Landskaber fra Borup (1935, Louisiana); udk. og kartoner til udsmykn. af Centralbibl., Hjørring (1934-36, Randers Kunstmus., Hjørring Kunstmus., Skissarnas Mus., Lund, Stevns Mus.); ill. til Mit Livs Eventyr (1937, Kobberstiksaml.); udk. og kartoner til udsmykn. af Helligåndshuset, Slagelse (1937-38, Skissarnas Mus., Lund, Louisiana, Kobberstiksaml.); Landskaber fra Nyborg (1938, Kobberstiksaml., Louisiana, Nasjonalgal., Oslo); udk. til udsmykn. af korvæggen i Holte K., aldrig realiseret (1939, Louisiana, Hjørring Kunstmus.); Landskaber fra Bautahøj (1939, Kobberstiksaml., Bergen Billedgal.). Altertavler og fresker: Den tronende Kristus (1911, Svingelbjerg K.); Kristus og Peter i båden (1916, Viuf K.); Bebudelsen, Kristus og Nikodemus, Korsfæstelsen (1918, Vrensted K.); Den fortabte søn (1919, Bredstrup K.); Den gode hyrde (1920, Hvam K.); Kristi Genkomst (1921, Ranum K.); Kristi opstandelse, Kristi himmelfart (1924, Grevinge K.); Den kananæiske kvinde (1926, Ballum K.); Absalon bygger Sorø Kloster (1929, Collegio Argentino-Danes, Cascallares, Argentina); 8 motiver fra "Mit Livs Eventyr" (1931-32, H.C. Andersens Hus, Odense); 6 motiver fra Vendsyssels historie (1936, Centralbibl., Hjørring, nu Hjørring Kunstmus.); En af de ti spedalske takker Kristus. Den barmhjertige Samaritan (1938, Helligåndshuset, Slagelse). Illustrationer: Holger Begtrup: Kristendommens Komme til Danmark for 1100 Aar siden, Højskolebl., 1926 (pen og tusch, Kobberstiksaml.); samme: Absalons saga i: Samme, 1928 (pen og tusch, Kobberstiksaml.); N.F.S. Grundtvig: Påskeliljen, 1938 (pen og tusch, Kobberstiksaml.); H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1943 (akvarel, Kobberstiksaml.). Monumenter og gravminder: Chr. Richardt (kridtsten, 1913, Højerup Lund, Stevns); Pastor N.Chr. Hostrup Spur (granit, 1913, Lyderslev Kgrd., Stevns); Pastor Axel Helveg (sandsten, 1914, Askov Valgmenigheds Kgrd.); Godsejer L.Th.Chr. Jørgensen (granit, 1916, Søllested, Lolland); Selvportræt (relief, gips, ca. 1916, Stevns Mus.); Kunstnerens forældre (Neksøsandsten med portrætrelieffer i bronze, 1922, Lyderslev Kgrd., Stevns); Pastor Kristian Glud (granit, 1927, Jebjerg, Salling); Husmand Chr. Olsen (granit med portrætrelief i bronze, 1933, St. Torøje, Stevns); model til gravminde over maleren Poul S. Christiansen (gips, 1934, Stat. Mus. for Kunst, hugget i sandsten af Henrik Starcke, Vestre, Kbh.); Vår og Høst (relieffer i kunststen, dørstk., 1938, Hjørring Kunstmus.); modeller og udk. i gips og bronze (1936-37, Stat. Mus. for Kunst, Glyptoteket);
Literature
Joakim Skovgaard i: Tilskueren, 1916, 312-18; Elise Konstantin-Hansen i: Højskolebl, 1917, upagineret; Carl V. Petersen: N.L.S., 1917; N.L.S. i: Da. Udsyn, 1927, 181-92; Leo Swane i: Tilskueren, 1933, 1-17; Vagn Häger Poulsen: N.L.S., 1938; samme i: Tilskueren, 1938, 365-71; samme i: Samme, 1939, 490- 92; Harald Leth i: Aarstiderne, 1941, 1-8; Paul la Cour i: Samme, 1942, 97-107; Leo Swane i: H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr, med farveill. af N.L.S., 1943; Harald Leth: Larsen Stevns, 1946; Alf Rolfsen i: Kunst og Kultur, 1948, 139-95; Leo Swane: N.L.S., 1951; Svend Larsen: N.L.S. og H.C. Andersen, 1955; Erik Clemmesen i: Kirkens Verden, 1959, 353-78; Otto Holmgaard: N.L.S., Freskerne i Slagelse Helligåndshus, 1964: Mikael Wivel: Larsen Stevns. Freskerne i Hjørring Kunstmus., 1980; Agnete Jensen: N.L.S., liv og virke, 1992; Mikael Wivel: Lysets tøven, N.L.S. og de store fortællinger, 1994 (med bibl.); samme i: N.L.S., Sophienholm, 1994, 9-19. Avisartikler: B.T. 2.2. 1922 (interv.); 4.2.1933 (interv.); Vendsyssel Tid. 3.3.1936 (interv.); Soc.dem. 26.1.1947 (Møller Nielsen); Sorø Amtstid., Julenummer, 1956, 12-14); Vendsyssel Tid., 9.7.1964 (Helge Elbek); Inf. 31.12. 1980 (Peter Laugesen); Berl. Tid. 29.4.1990 (Eigil Nikolajsen); Weekendavisen 20.5.1994 (Poul Erik Tøjner).
Stevns-arkivet, breve, optegnelser, samt afskrifter o.a. ved Anna Larsen Stevns (Kobberstiksaml., Stat. Mus. for Kunst); Breve (Det Kgl. Bibl., Rigsarkivet, Stevns Mus.).
|
