Genealogy
Louis-Jensen, Peter, 1941-1999, maler og billedhugger. *26.4.1941 på Fr.berg, ?8.6.1999. ~13.4.1992 i Kbh. med Penchan NN, *16.1.1960 i Thailand.
Biography
Peter Louis-Jensens tidligste arbejder, udført før han tilsluttede sig Den eksperimenterende Kunstskole, var geometrisk-abstrakte sort-hvide billeder, der søgte at fremstille indtryk af former i bevægelse. I de første år på skolen fulgte mere ekspressivt-abstrakte billeder og raderinger. L.-J. eksperimenterede som en af de første i Danmark med happeningformen, således ved Strøgets indvielse som gågade 24.11.1962, og fra 1963-66 med opførelser sammen med Den eksperimenterende Kunstskole. Hans happenings byggede først på rent visuelle elementer, men efterhånden tilføjedes psykologiske eller politiske associationer. Som i en opførelse på Ung dansk kunst 1965, hvor et stribemotiv forvandledes til det amerikanske flag i protest mod Vietnam-krigen. Omkring 1965 koncentrerede han sig om minimalistiske skulpturer og oprettede et kældergalleri i Holbergsgade, hvor han opbyggede en labyrintisk skulptur og en pyramidekonstruktion. Han opløste det traditionelle skulpturbegreb, bl.a. med en konstruktion, betegnet passage, idémæssigt beslægtet med hans tidligste billeder. L.-J. var inspireret af samtidig amerikansk kunst, hard-edge painting (Alfred Leslie), pop-kunst (Robert Rauschenberg og Jasper Johns) og af den minimale abstraktion (bl.a. Robert Morris), men modtog også afgørende impulser fra Paul Gernes. Hans egne arbejder og hans radikale indstilling til kunstbegrebet prægede flere af Den eksperimenterende Kunstskoles medlemmer stærkt, og var af stor betydning for Stig Brøgger og i nogen grad også Hein Heinsen. Fra 1968 forholdt L.-J. sig stadig mere kritisk til de konventionelle kunstformer. Han arbejdede med 8 mm film og med det stærkt eksperimenterende tidsskrift ta-box. I 1970 deltog han i Thylejren og vakte sammen med en lille gruppe stærkt forargelse ved besættelsen af Hjardemål Kirke, oprindelig tænkt som en visuel og idémæssig happening. Han forsvarede aktionen i en lang film, men trak sig herefter helt ud af det konventionelle kunstliv, selvom han senere enkelte gange har deltaget på udstillinger eller stået for kollektive manifestationer, som f.eks. Kunstmesse for Vejle (1980), der bl.a. blev igangsættende for Lars Ravn.
Education
Den eksperimenterende kunstsk., Kbh. 1961- 68.
Travels
Italien, Paris 1963; N.Y. 1967 (s.m. John Davidsen, Per Kirkeby).
Occupations
Censurkom. for Sommerudst. 1962; medred. af ta' 1967-68; redaktør af Panel 13, 1968-69; grundlægger og medred. af ta-box 1968-69; medl. af ABCinema 1968-70.
Scholarships
Stat. Kunstfond 1966, det 3-årige stip. 1969; Carlsons Pr. 1969.
Exhibitions
KE 1960, 1966-67; Sommerudst., Den frie Udst. bygn. 1961, 1963, 1967; Å-udst. 1963, 1972, 1980; Protestbien., Charl.borg 1966; Charl. Eft. (Grafisk Kunstnersamf.) 1967; Anonymiteter, Lunds Konsthal 1968; Nord. Ungdomsbien., Amos Andersons Konstmus., Helsingfors 1968; 9 skulptører, Århus Festuge 1969; Tabernakel, Louisiana 1970; Art Danois 1945-1973, Grand Palais, Paris 1973; Yngre da. kunst, Nikolaj, Kbh. 1974; Påskeudst., Skive Kunstmus. 1974; Nogle da. kunstnere efter 1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Alternativ da. grafik, Kastrupgaardsaml. 1978; Billedmesse for Vejle, Vejle Kunstmus. 1980; Slotsg., Haderslev 1982; 60-70-80, Silkeborg Kunstmus. 1983; Kridtfjed og hanehus, Stevns Mus. (s.m. Lars Ravn, Phillip Jönsson og Knud Odde), 1985; Skulpturelle Synspunkter, Kunstforen. Kbh. m. fl. 1986; Nordiskt 60-tal, Brandts Klædefabrik m. fl. 1990. Den eksperimenterende kunstskole: Dr. Tværg. 22, Kbh. 1962; Admiralg. 20, Kbh. 1962; Gal. Gl. Strand, Kbh. 1963; Admiralg. 20, 1964; Biludst., Hovedbibl., Kbh. 1965; Flyvemaskineudst., Den frie Udst. bygn. 1965; Ung da. kunst, smst. 1965; Eks-Skolen, skulpturfestival, St. Kongensg. 101, 1967. Separatudstillinger: Holbergsg. 12, 1965; Pyramider, smst. 1966; Labyrint, smst. 1966; Struktur, 25 tavler, Hovedbibl., Kbh. 1965; De stud. råds lokaler, Charl.borg 1968; Spiseloppen, Christiania, Kbh. 1994.
Artworks
Sammenstilling orienteret udadtil (1964, Silkeborg Kunstmus.); Strukturtavle (1965, smst.); Struktur, 16 objekter (rekonstruktion, 1966, Vestsjæll. Kunstmus.); Pyramide, blå (1968, Fyns Kunstmus.); Elementer, fra serien snit/vinkel (1967, Aarhus Kunstmus.);Et kvindebillede, et mandebillede (1979, Vejle Kunstmus.): Komposition med hund (1982, Randers Kunstmus.); grafik i Silkeborg Kunstmus. Skriftlige arbejder: Hvedekorn 5, 1965, 170-73; 3, 1966, 123-25; 3, 1967, 77, 123-25; Inf. 1.11.1966; Kat. KE 1967; bidrag til ta, nr. 1-8, 1967-68; Billedkunst 1, 1968,7; Cras XXXII 1982, 34-37; Kat. til Kridtfjed og Hanehus, Stevns Mus. 1985. Film: Eksperimentalfilm på Den eksperimenterende Kunstsk., 1963-65; med ABCinema 1968-69: Kagefilm (1968); Toftegård (1968); Selvportræt (1968); Skovfilm (1969); med Husfilm: bl.a. Hjardemålfilmen (1970).
Literature
Berl. Aften 21.3.1964; Inf. 22.10.1964; BT 14.11.1964; Billedkunst 1, 1966, 62; 3, 1966, 29, 32; Hans-Jørgen Nielsen i: Samme, 2, 1966, 5; Troels Andersen i: Samme, 1, 1967, 48, 51; Jane Pedersen i: Samme, 1, 1968, 49, 92; Erik Thygesen i: Samme, 4, 1968, 175-83; Jane Pedersen i: Selvsyn 3, 1969, 36-37, 42; Henning Christiansen i: Louisiana Revy, 3, 1970, 39; Jan Würtz Frandsen i: Nogle da. kunstnere efter 1945, Kunstforen., Kbh. 1976, 37-47; Henning Christiansen i: Cras XXXVIII, 1984, 39; Steen Krarup og Carl Nørrested: Eksperimentalfilm i Danm., 1986, 7, 42, 71, 73f, 76-78, 84f, 102-04, 106, 150-52, 158-61, 163, 167; Else Marie Bukdahl i: Northern Poles, 1986, 371-74.
|