Dan Sterup-Hansen

Weilbach information

Genealogy

Sterup-Hansen, Dan, 1918-1995, maler og grafiker. *3.10.1918 i Kræmmerstenshusene, Sdr. Jernløse Sogn, ?2.7.1995. Antaget bindestreg i navnet. Forældre: Maleren, antikvarboghdl. Adler Sterup H. og sygeplejerske Ingeborg Alvilda Emilie Hansen. ~7.9.1942 i Kbh. med Karen Margrethe Lippert, *17.4.1922 på Fr.berg, datter af repræsentant Charly Jean Karlo L. og Laura Dorthea Conrad (navneskift fra Larsen 23.2.1912). Ægteskabet opl. 1969. Samliv med maleren Ingrid Margrethe Elisabeth Rested (navneskift fra Mortensen 10.8.1966), *13.8.1935 på Fr.berg, ?30.12.1985, datter af proprietær Hans Peter Martin M. og Anna Marie Rested.

Biography

Dan Sterup-Hansen har markeret sig stærkt i dansk kunst. I tegninger, grafik, malerier og udsmykninger har han skildret mennesket og hverdagslivet i stadig mere forenklet form. Tidligt tegnede og malede han livet omkring sig, bl.a. i Tivoli, på Dyrehavsbakken og i Fælledparken. På Akademiet fik Aksel Jørgensen stor betydning for ham, både menneskeligt og kunstnerisk, men inspirationskilden til den forening af naturalisme og konstruktion, som er karakteristisk for S.-H., skal også søges hos Georg Jacobsen. En stram opbygning af billedfladen ses både i de tidlige malerier af opstillinger og især i figurbillederne, hvor de statuariske menneskeskikkelser er holdt på plads i et præcist geometrisk system. Karakteristisk for de mange malede portrætter er, at de ikke har et psykologisk indhold, men er nøgterne studier af den fysiske virkelighed. Der er portrætlighed, men ansigtstrækkene er forenklet og fremhævet i linjer og flader, så de mere fremtræder som konstruktion. På en rejse til Frankrig 1949-50 blev S.-H. så påvirket af en procession af krigsblinde, at dette tema blev et hovedmotiv i de følgende år. Maleriet Krigsblinde 1952 blev udstillet på Den Frie og indbragte ham Eckersberg Medaljen. De mange Banegårdsbilleder er et andet eksempel på, at S.-H. gennemarbejder nogle få udvalgte temaer, hvor han ved små forskydninger eksperimenterer med figur og rum en teoretisk betinget billedverden, men altid med udgangspunkt i synsoplevelser. I den store grafiske produktion genkender man flere af maleriets temaer. En stram lineær stil er karakteristisk for de tidlige værker, mens senere arbejder virker mere frigjorte i streg og komposition, f.eks. raderingerne af Undervandssvømmere fra 1957 og serien Græsk tragedie fra 1985. S.-H. var åben over for ny teknik og materialer, og i de senere år eksperimenterede han meget med de grafiske teknikker, hvor han bl.a. benyttede skærefilm som materiale og i en række grafiske blade brugte overførte fotografier kombineret med stregætsning, f.eks. i Bülent Ecevit-bladene fra 1983. Det var altid vigtigt for S.-H., at kunsten ikke isoleredes og blev elitær. Han deltog aktivt i 1950ernes debat om realisme kontra abstrakt kunst, og selv lagde han stor vægt på at udtrykke sig i et klart og letforståeligt billedsprog. Desuden lagde han et stort arbejde i at få kunsten ud på arbejdspladser og skoler, ligesom han var frontfigur i 1950ernes kamp for, at kunstnerne skulle have offentlige opgaver. Selv har han fået en række større udsmykningsopgaver. Af skitserne til det 15 x 5 m keramiske relief på Folkets Hus i Kbh. fra 1956 fremgår det, at S.-H. fra begyndelsen har haft ideen til det dominerende gule mennesketegn bestående af tre personer, der som en hyldest til arbejdet og livet løfter hver sit hjul i vejret. Resten af feltet er dækket af friser med mennesker i hvid kontur, i gang med dagligdagens gøremål. Det er karakteristisk for S.-H.s menneskesyn, at det jævne anonyme menneske i solens varme lys er et gennemgående træk i hans kunst. I mosaikken til Dronningegården i Idrætshøjskolen i Sønderborg (1957-59) var opgaven at skabe et billede til minde om Dronning Alexandrines velgørenhed, men han gav udsmykningen et dybere indhold ved at skildre dronningens medmenneskelighed, en blind mand støttet af en kvinde, omgivet af solens stråler. I 5 store stentøjsrelieffer i Nyborg Statsgymnasiums festsal (1964-66) er menneskets livsforløb fra fødsel til død skildret i gulbrune og lyse farver. S.-H. fik også opgaver inden for kirkekunsten. Fremhæves skal altertavlen til Vellinge kirke (1971) ved Ringkøbing fjord. Den består af 6 billedfelter, hvor han valgte at integrere 2 ret mørke billeder fra kirkens gamle altertavle, således at de flankerer hans egne fremstillinger af Kristi begravelse, Judaskysset, Den sidste nadver og Peters fornægtelse. Alle billederne er forholdsvis små, men S.-H.s farver er så klare og stærke, især i den centralt placerede nadverfremstilling, at de lyser gennem hele kirkerummet. Den sidste store udsmykning er maleriet af Befrielsesregeringen 1945 i fællessalen på Christiansborg (1985-91). Det er 11 m bredt og næsten 3 m højt, komponeret over flere store cirkelslag. Politikerne ses i nederste halvdel af billedet, stående på række og alle klædt i gråt. Kongefamilien er vist i gult og blåt under et stort soltegn af cirkler som et fællessymbol for de allierede. Baggrunden er gul, og cirkeludsnittene, der hvælver sig over politikerne, er fyldt med et mylder af orange menneskefigurer i livlig aktivitet, inspireret af livet på slotspladsen. En dristig idé at inddrage dagliglivet i et officielt portrætbillede. Man må opfatte S.-H.s kunst som et budskab om det enkelte menneskes værd og om at se værdierne i dagligdagen.

Education

Kunstakad. Kbh., malersk. (Aksel Jørgensen) 1936-39, grafisk sk. 1943-44; André Lhotes sk. i Paris 1950.

Travels

Frankrig 1938, 1949-50; Italien 1949; det meste af Europa, desuden Sovjetunionen, Egypten, Iran, USA og Mexico.

Occupations

Medl. af KE censurkom. 1942-43, 1951- 52, 1955-56, 1959, 1979; medl. af best. for Mal. Kunstneres Sammenslutn. 1948-49, 1953-57; fmd. for Grafisk Kunstnersamf. 1959-63; prof. ved Kunstakad. Kbh., mur- og rumkunst 1962-74, grafisk sk. 1974-88; dekan for Kunstakad. malersk. 1965; prorektor for Kunstakad. billedsk. 1980-84, rektor smst. 1984-85; medl. af best. for en række legater, Oluf Hartmann, Ancher, Henry Heerup, Ole Haslunds Kunstnerfond; medl. af best. for Hirschsprungs Saml.; af områdeudv. for billedk. vedr. Stat. Værksted for Kunst og Kunsthåndv. i Gl. Dok 1985-89.

Scholarships

Ronge 1939, 1945-46; Aug. Schiøtt 1941; Villiam H. Michaelsen 1941; Hielmstierne-Rosencrone 1942; Gerda Iversen 1944; Carl Jul. Petersen 1945; Wilstrup 1945- 46; Carlsons Pr. 1942, 1949; Den franske stats stip. 1949- 50; Bielke 1951; Akad. 1952, 1956; Købke 1952; Foltmar 1952; Eckersberg Med. 1952; Stat. Kunstfond rejsestip. 1965-66; Ancker 1974-75; Thorvaldsens Med. 1979; LOs Kulturpr. 1982; Niels Larsen Stevns 1986; Leo Estvad 1994.

Exhibitions

KE 1936, 1939, 1941-44; Interskand. grafik, Charl.borg 1937; Polygonen 1938; Kammeraterne 1941; Charl. Eft. 1945-48, 1950, 1953-55, 1959, 1963, 1971; Aksel Jørgensens elever, Charl.borg 1946; Nord. Kunstforbund 1947, 1949-50; Vild hvede Udst., Kunstindustrimus. 1948; Nord. grafik union 1948; Haag (grafik) 1948; Den frie Udst. 1950- 95; Da. dek. kunst, Sth. 1950; bien, Sao Paolo 1953, 1959; Arte Nordica Contemp., Pal. delle Espo., Rom 1955; Modern Da. Painting and Sculpture, The Glasgow Mus. and Art Gal. 1956; Nord. konst 1947-57, Göteborg Konstmus. 1957; Å-udst. 1959, 1964-65, 1978-79, 1981; Da. Nutidskunst, Charl.borg 1956; Mennesket, Clausens Kunsthdl. Kbh. 1956, 1958-59; 7 unge i da. kunst, Oslo Kunstforen. 1958; Färg och Form, Sth. 1958; Da. Nutidskonst, Lunds Konsthall 1959; Med Dannebrogen i topp, Liljevalch, Sth. 1961; Dä. grafik der Gegenwart, Städt. Mus. Flensborg 1966; Grafik gennem 150 år, Nordjyll. Kunstmus. 1976; Menneskeopfattelser, Vejle Kunstmus. 1977; Da. grafikere 1980-81, 1983-84; Passion, Kobberstiksaml. 1984; Da. Grafik, Århus Kunstbygn., 1984; Kunst på muren, Nikolaj, Kbh. 1989. Separatudstillinger: Henning Larsen, Kbh. 1934 (s.m. Albert Mertz); Kunstnerforbundet, Oslo 1947 (s.m. Reidar Fritzvold); Athenæum, Randers 1951; SDS-hallen, Malmö 1957 (s.m. Palle Nielsen og Wiig Hansen); Kunstnernes Hus, Oslo 1961 (s.m. samme); Kunstforen., Kbh. 1963 (retrosp.); Stadier mod et billede, Clausens Kunsthdl., Kbh 1965; D. S.-H. Modeller, Kobberstiksaml. 1977; Grafiska Sellskapet, Sth. 1981; Kastrupgaardsaml., 1982; Trapholt 1982 (s.m. Jane Muus og Palle Nielsen); Gal. Marius, Kbh. 1984 (s.m. Albert Mertz); Clausens Kunsthdl., Kbh., 1985; Billedforløb, Nikolaj, Kbh. 1988; Fællessalen på Chr.-borg, Nikolaj, Kbh. 1991; Levende Form, Charl.borg 1994 (s.m. Rasmus Nellemann, Palle Nielsen og Bent Sørensen).

Artworks

Malerier: Mor og barn (1938, Stat. Kunstfond); Gult selvportræt (1946, Storstrøms Kunstmus.); Klaverbillede IV (1948-49, smst.); Før arbejdet (1951, smst.); Efter arbejdet (1952, Nordjyll. Kunstmus.); Krigsblinde (1952, Esbjerg Kunstmus.); Banegård (1956, Louisiana); Bryllup i Del-phi (1960, Herning Kunstmus.); Siddende mand (1963, Stat. Mus. for Kunst); Koncert (1967, smst.). Udsmykninger: Keramisk relief (1956, Folkets Hus, Kbh.); Sten- og glasmosaik (1959, Idrætshøjsk., Sønderborg); Keramisk relief (1966, Nyborg Statsgymn.); Betonrelief (1971, sk. Ved Milestedet, Rødovre); Altertavle (1971, Vellinge K.); Keramisk relief (1973, Stengård K., Gladsaxe); Befrielsesregeringen 1945 (1985-91, mal., Fællessalen på Chr.borg); IR 4-tog for DSB (1994). Grafik: Talrige grafiske serier, f.eks. Undervandssvømmere (1957); Bülent Ecevit (1983); Græsk tragedie (1985), træsnit og linoleumssnit samt en række frimærker. Illustrationer: Træsnit og raderinger, 1960 (serien Grafisk Orientering); Mand Kvinde, 1980 (tegn., digte af Ole Wivel); ill. en række mindre publ. med tekster/digte af bl.a. Hemmingway, Morten Nielsen, Harald Herdal og Erik Knudsen. Skriftlige arbejder: Gennem en lukket dør, 1951; Hvorfor tegne, Hvedekorn, 5, 1952, 102-03; Jeg er ikke mere medfølende end andre mennesker, Kunst, 7, 1954, 149-53; Motivets magt, Perspektiv, 2, 1955 (s.m. Helge Ernst); Grafisk orientering, D.S.-H., 1960; Frimærker, 1973; Grafik og tekstfragmenter, En Se-bog, 1976; Besøg hos Raphael, Cras XIXX, 1981, 37-45; Den grafiske situation belyst af D.S.-H., Da. grafik, Århus Kunstbygn. 1984; Et billede bliver til, Fællessalen på Christiansborg, 1991; Ny kunst i gamle kirker, 1995. Repr. i mange da. provinsmus.; Arkiv för dek. konst, Lund; Kobberstiksaml.; mus. i Oslo, Göteborg og Malmö; Bibl. Nat., Paris; Victoria & Albert Mus.; British Mus., London.

Literature

Dag. Nyh. 15.8.1934 (interv.); Erling Frederiksen: Kat., D. S.-H., Den frie Udst. 1950; Cras XII 1976, 18-27 (Poul Gammelbo); V. Schade i: 20 profiler i da. grafik, 1977, 26-29; Jan Garff: D. S.-H., Modeller, Lommebog 5, Kobberstiksaml. 1977; Jan Garff (forord): Mand Kvinde, 1980; Bent Irve (indl.): Da. grafik gennem 25 år, 1985, 306-07; Inf. 3.12.1985 (Bent Irve); Jan Garff: Kat., Billedforløb, Nikolaj, 1988; Inge Dybbro: Mennesket i centrum, Levende form, Charl.borg, 1994; Leila Krogh i: Kunst på sporet, 1996; Palle Nielsen: Kat., Den store tegnmager, Den Frie Udst. 1996. Per Ulrich: Sterup-Hansen 1966 (21 min., Dokumenta film).

Author: Inge Dybbro (I.D.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.