Agnete Therkildsen

Weilbach information

Genealogy

Therkildsen, Else Agnete, 1900-1994, maler. *10.5.1900 i Lille Darum, ?28.12.1993. Forældre: Gårdejer Søren Nielsen T. og Anne Cathrine Lauridsen. ~1.6.1944 i Esbjerg med maler og billedh. Ejler Kristian Torbensen Bille, *6.3.1910 i Odder, søn af red. Torben Holger B. og Anna Kirstine Lysabild Jensen.

Biography

Agnete Therkildsen forblev livet igennem de ting og oplevelser tro, som først satte hende i gang med billedkunsten. En opvækst på landet, i Darum ved Esbjerg, blandt venlige og originale mennesker, katte og blomster, køer og græs, heste og hunde, sole og stjernenætter og ikke mindst fugle, var det paradis, hvorfra hun til det sidste hentede motiverne til sin yndefulde kunst. Med udlandsrejserne, især dem til Bali, kom der nye motiver og nye farveklange til, men de gamle blev ikke glemt. I begyndelsen greb hun billederne naturalistisk, noget forenklet an. Men mere og mere blev hun påvirket af de abstrakte kunstnere, måske særligt af sin mand Ejler Bille, til at arbejde i fladen, sætte billedelementerne ved siden af hinanden og betragte billedet ornamentalt. Den genkendelige virkelighed banker dog altid på i T.s kunst, for den fyldte hende med dyb glæde og undren, og hun gemte meget af dens sødme i sin farverige, fabulerende kunst. Som tegner er T. barnlig og fortællende, altid ægte. I collagerne, som hun begyndte at arbejde med i 1959, er hun koloristisk lettere i anslaget end i malerierne, arbejder friere, mere legende, med raffinement og munterhed. Collagerne spiller en vigtig rolle i hendes kunstneriske værk. Der findes et par raderinger fra hendes hånd, vist nok blevet til i samarbejde med Karen Westmann og trykt af denne, og hun arbejdede med papirklip med hvilke hun bl.a. illustrerede Eske K. Mathiesens "Almanakhistorier", 1981. T. havde sin baggrund i en frisindet bondekultur, og højskolen blev en vigtig faktor i hendes liv. Hun var 2 gange på Askov, det var her, hun begyndte at tegne og male, og hun arbejdede derefter i nogle år som højskolelærer. Som billedkunstner var hun stort set selvlært.

Education

Tegnet hos P. Rostrup Bøyesen et par mdr. 1941; malet hos Immanuel Ibsen en kort tid.

Travels

Tyskland 1922; Schweiz 1929; Frankrig 1947-48; Italien 1949; Tyrkiet 1958; Marokko 1962; Egypten 1963; Bali 1972 og flere gange senere; Indien, Nepal 1976; Moskva, Sumatra 1982.

Occupations

Scholarships

Christine Løvmand 1951; Dresler 1953; Akad. 1957, 1961; Eckersberg Med. 1985.

Exhibitions

KE 1939, 1943-45, 1948-53, 1955, 1957; Jyderne 1940-41; Høst 1946-47; Foren. for ung da. kunst 1948, 1950, 1960; Kvindel. kunstneres samf. 1961; Kammeraterne 1964-82, 1984-90; Nyere da. kunst 1974; Carl Gruvemans kunstsaml., Anneberg 1978; Amnesty III, Nikolaj, Kbh. 1981; Kunstnere for fred, Charl.borg 1983; Gal. Gl. Strand, Kbh. 1984. Separatudstillinger: Binger, Kbh. 1945; Tokanten, Kbh. 1948; Esbjerg 1950, 1983; Kunst på papir, Hørsholm Bibl. 1976 (s.m. Holger J. Jensen, Erik Clemmesen, Arne Johannesen og John Olsen); Skive Mus. 1979; Tranegården, Hell. 1981; Pol. forhal 1981.

Artworks

Ved Rugen (udst. 1939, Stat. Mus. for Kunst); Grøn rug (1939, smst.); Motiver fra Gudhjem (1946); Motiver fra Cagnes (1947); Blomsterkone og cyklist (udst. 1948); Sort kat (udst. 1950); Far med køerne (1959, Esbjerg Kunstmus.); Blå mand og fugle (1965, Stat. Mus. for Kunst); collage (1968, smst.); Røde fugle (1970, Varde Hdl.sk.); To mennesker (1971, Kbh. Forsorgscenter IV, Vanløse); Abstrakte køer (1974, Esbjerg Kunstmus.); collage (1975, Herning Sygehus); collage (1981, Esbjerg Centralsygehus); Abstrakt billede (1983, Esbjerg Kunstmus.); Pol. grafiske særtryk (1981). Udsmykninger: Mødrehjælpen, Svendborgg. (1966-67, nu Kbh. Komm. Social- og Sundhedsvæsen). Skriftlige arbejder: En søndag morgen derhjemme i gården, 1980; Den sommer og den eng så godt kunne sammen, 1982; Små glimt, 1985; Fuglekvidder, 1990; desuden rejseerindr. i Cras. Ill. i: Hvedekorn 2, 1962, 68; i: Eske K. Mathiesen: Almanakhistorier, 1981; om egne arb. i: Kammeraternes nyhedsbrev, 3, 1983.

Literature

Troels Andersen i: Signum, nr. 4, 1944, 29f; Aftenbl. 11.3.1948 (P. Lübecker); Vestkysten 25.2.1950 (Thure Hastrup); Kat.: Kammeraterne, 1965 (Ole Schierbeck); 1970 (Pierre Lübecker); 1984 (Eske K. Mathiesen); Poul Vad: Billedet, væggen og rummet, 1968, 80; Inf. 5.4.1981 (Hellen Lassen); 4.1.1994 (minde); Ejler Bille: Til Agnete, 1993; Pol. 1.1.1994 (nekr.).

Author: Eske K. Mathiesen (E.K.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.