Mogens Lohmann

Weilbach information

Genealogy

Lohmann, Mogens, 1918-1985, maler og grafiker. *5.7.1918 i Kbh., ?12.9.1985 smst., urne på Fr.berg (Fællesgrav i Birkelunden, Solbjerg). Navneskift fra Lohmann Hansen 9.5.1969. Forældre: Kleinsmed Aksel Johannes Andreas Lohmann H. og Ebba Hansine Vilhelmine Moesgaard. ~1.1.1950 i Kbh. med montrice Anna Marie Pläp, *13.8.1924 i Radnicken, Kreis Samland, Østpreussen, ?22.4.1995 i Kbh., datter af foderm. August Franz P. og Anna Marie Haleit.

Biography

Mogens Lohmann arbejdede først naturalistisk, men i slutningen af 1940rne blev billederne mere forenklede. Efter en ret kort kubistisk overgangsfase med figurbilleder og dyreskulpturer, strammede han formen yderligere op, og fra midten af 1950erne blev det konkrete, konstruktive maleri den udtryksform, som han valgte at arbejde videre med. Hans interesse for matematik og geometri var medvirkende til denne forenkling. Han brugte hverken skabelon eller tape til at præcisere farvefladernes afgrænsning, og penselstrøgenes retning har afgørende betydning for farvens virkning i det enkelte billedfelt. Billedernes grundkomposition er opbygget efter det gyldne snit og planlagt i en ganske lille skitse, som overføres til lærredet ved et kvadreringssystem. Han udviklede efterhånden en række faste billedelementer, cirklen, ofte kun i form af et stykke af et cirkelslag, trekanten, firkanten, ofte som ramme om skrå, lodrette eller vandrette striber, eller som flader, der knækker og danner folder i rummet, og staven, sommetider knækket til siksakformede stykker. Disse formelementer svæver i indbyrdes balance, men under arbejdet får farverne indflydelse på forholdet mellem figur og grund, så baggrunden nogle steder bliver til en aktiv, deltagende form. L.s kolorit baserer sig hovedsagelig på de 3 hovedfarver, rød, gul og blå, samt grøn. Han spiller bevidst på optiske fænomener i sine farvesammenstillinger, hvor kontrastfarvernes sammenstød ofte får det til at flimre for øjnene. Han opfattede ikke sig selv som teoretiker, men hans malerier virker meget bevidste på grund af den omhyggelige maleproces, med passer og lineal, pensler og ridsefjer. For L. drejede det sig først og fremmest om præcision, godt håndværk. Han konstruerede derved sit eget univers, hvor billedets flade er anlagt efter geometriske systemer og fornemmelse. De fleste af L.s billedtitler er kompositioner med rene nummereringer, og han opfattede form og farve som en pendant til musikken, som han således lod komme til udtryk i sine værker, blot skabt med geometriens elementer. Senere søgte han væk fra fladen, blandt andet i en række mærkelige, bemalede træskulpturer fra 1978-79, der minder om de russiske konstruktivisters plastik, men udført af træelementer, der ligner forvoksede tøjklemmer. L. var blandt de kunstnere, der tidligst herhjemme tog serigrafiet (silketrykket) til sig som kunstnerisk udtryksmiddel. Det skete i 1954, og serigrafiet blev både en kunstnerisk og teknisk dybt integreret del af hans produktion.

Education

Malersv. 1938; som kunstner autodidakt.

Travels

Occupations

Scholarships

Stat. Kunstfond 1974, 1976-78; J.R. Lund 1967; livsvarig ydelse over finansloven fra 1979; Hessellund 1980; Eckersberg Med. 1983.

Exhibitions

KE 1939-40, 1942, 1945, 1948-51, 1953, 1955, 1957; Lolland- Falsters Kunstnere, Charl.borg 1947; Ung da. kunst, Kiel 1952; Europæisk kunstudst., Edinburgh 1952; Majudst. 1953; Ung da. Serigrafi, Trefoldigheden, Kbh. 1954; Kunst på papir, Gal. Birch, Kbh. 1955; KP 1955, 1958; Linien 3, konkret realisme, Charl.borg 1956; Linien igen, Winkel & Magnussen, Kbh. 1958; Pro 1964-68, 1970-72; Unionen 1967; M 59 fra 1974; Gal. A-Gruppen 1981, 1985; Konkret i Norden 1907- 1960, Brandts Klædefabrik m.fl. 1988. Separatudstillinger: Henning Larsens Kunsthdl., Kbh. 1942; Illums Bolighus 1949; Trefoldigheden 1950, 1953, 1955; Gal. Birch, Kbh. 1958; Kunstnernes Kunsthdl., Kbh. 1958, 1960, 1963; Århus Permanente 1962, 1968; Meyers Gal., Esbjerg 1966; Gal. Prisma, Kbh. 1966; Å-udst. 1969, 1979, 1982; Holbæk Mus. 1971; Foren. Kunst på Arbejdspladsen 1971; Tårnby Rådhus 1973, 1979; Albertslund Rådhus 1981; Nikolaj, Kbh. 1982 (s.m. Paul Gadegaard og Ib Geertsen); Kastrupgaardsaml. og Lolland-Falsters Kunstmus. 1984 (retrosp.); Århus Kunstforen. 1985 (retrosp.); Lolland-Falsters Kunstmus. 1985; Gal. Edeling, Kbh. 1985; Franz Pedersens Kunsthdl., Kbh. 1986 (mindeudst.); Herning Kunstmus. 1987; Gal.huset, Kbh. 1988 (mindeudst.).

Artworks

Komposition (udst. 1956); Komposition (1957, Herning Kunstmus.); Komposition (1958, smst.); Komposition (1962); Komposition A.L. XXXI (1968); Komposition nr. 6 (1973, Sønderjyll. Kunstmus.); Træskulpturer (1978-79); Komposition Å.V. (1982); endv. talrige kompositioner i privateje; grafik i Kobberstiksaml. og Kastrupgaardsaml. Udsmykninger: Nørreport Station (1980, s.m. Tonning Rasmussen, Karl Åge Riget og Ole Schwalbe, nu overmalet); DFDS Dana Anglia (1979); DFDS M/S Scandinavia (1982).

Literature

Ekstrabl. 20.2.1963 (interv.); Jens Jørgen Thorsen: Modernisme, 1965; samme: Modernisme i da. malerkunst, 1987; Pierre Lübecker i: M.L., kat. Århus Permanente 1968; M.L. i: Da. Grafik gennem 25 år, 1985, 206; Bent Irve i: M.L., Gal. Edeling, Kbh. 1985; Rigmor Lovring i: Herning Kunstmus. Bulletin 5, 1987, 9; Jette Kjærboe i: Samme, 10-13; Marianne Barbusse og Lene Olesen: De konkrete, 1995.

Author: Lene Olesen (L.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.