Mogens Møller

Biography

Mogens Møllers billedkunst har i de sidste 3 10-år gennemgået flere markante ændringer. De er bestemt af hans originale forsøg på at visualisere især de aspekter af de mange nybrud i videnskaben, samfunds- og kulturlivet, som verbalsproget ikke kan indfange. M.s møde med de amerikanske nybrud fra 1960erne, især Minimal Art, der netop frisætter en ny omverdensforståelse, skærpede hans opgør med den modernisme, der vendte nydannelserne ryggen. Hans selvstændige bearbejdninger af de generelle synsmåder i Minimal Art træder skarpt frem i Fire kvadratiske rammer, der skaber nye rum og relationer mellem beskuer, værk og omgivelser, samtidig med at de peger på uendelighedsperspektivet. M.s værker fra 70erne rummer især billedkunstneriske tolkninger af teknologiens irrationelle træk og absurde overproduktion og af massekommunikationens udtynding af menings- og værdidannelser. Dette tema træder frem med stor visuel styrke i Pioneer, hvor den opdagelsesrejsende sidder i en fastlåst position. Hans rejse foregår alene i tvs spejlkabinet. Selve forestillingen om en mand synes at forsvinde, når man kigger på det lange ben og lader blikket følge kroppens konturer. Set herfra fremtræder figuren som en vinkel, symbolet på det teknologiske samfund. I 1980erne og 90erne har M. arbejdet med store, monumentale udsmykninger, der fortolker brydningerne mellem nybrud i videnskab og rumopfattelse og kulturhistoriens intensitetspunkter. De forseglede Tidskrukker symboliserer tidsforskydningernes sted og de skjulte lag og rum i historien. De nye meningsdannelser, som værket giver anledning til, skabes i et rum, der ligger mellem betragter, værk og samfund. Andre sider af M.s omverdensbillede træder frem i hans store malerier fra 1986-1987, hvor sammenstød mellem forskellige steder, rum og figurationer, accentueret gennem skift i farvevalg og materialer, snart skaber nye ordener, snart afslører, hvorledes omverdenen er i hele dens mangfoldighed, kompleksitet og uforudsigelighed. I Stormklokken er figuren med de mange referencer til antikkens skulptur spændt op mellem tegnet for livets oprindelse, ægget, og kisten, symbolet på døden. De mange brudflader splintrer sammenhængen mellem figur, myte og tegn og peger på genteknologiens opløsning af forestillingerne om oprindelighed og identitet. I Zodiac har M. brudt vor tids sammenpressede rum, hvor alt henviser til hinanden, gennem 9 bronzeskulpturer, der visualiserer solsystemets 9 planeter. De skaber et nyt sted og en ny skala i byrummet og stimulerer beskueren til at opleve på en måde, der er tættere på verden og stoffet end de mange nye billedmedier. Dette tema gennemspilles med nye variationer og i en fortættet form i M.s monumentale skulptur Phantomet, der står foran Aaltos stilrene Kunstmuseum i Aalborg. Den er præget af overraskende spring mellem forskellige formkategorier og skalaer. I kraft af sin magtfulde tilstedeværelse afdækker den vor verdens uendelige spaltethed og overvåger forbindelseslinierne mellem museets kunstskatte og den uforudsigelige vej, som i dag er kunstens vilkår. I årene 1987-90 udviklede M. i tre Soulprojekter i samarbejde med Dorte Dahlin forestillingen om det forsinkede rum, der opstår i den forøgede afstand mellem akse og kontur.

Author: Else Marie Bukdahl (E.M.B.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.