Alhed Larsen

Weilbach information

Genealogy

Larsen, Alhed Maria, 1872-1927, maler. *7.4.1872 på Ensomhed i Heden Sogn, ?31.8.1927 i Odense, begr. i Kerteminde. Forældre: Godsforvalter Albrecht Christopher Warberg og Laura Marie Brandstrup. ~14.6.1898 i Hillerslev med maleren Johannes Larsen, *27.12.1867 i Kerteminde, ?20.12.1961 smst., søn af købmand Jeppe Andreas L. og Vilhelmine Christine Bless.

Biography

Alhed Larsen voksede op på Erikshåb som den næstældste af en søskendeflok på 8. Gården lå omtrent midtvejs mellem Odense og Fåborg umiddelbart ned til Odense Å. Stedet blev samlingspunkt for de unge fynbomalere. Fritz Syberg blev A.L.s første lærer i malerkunsten. Peter Hansens søster Anna, senere gift med Fritz Syberg, blev hendes nære veninde, og den kommende ægtefælle Johannes Larsen sluttede sig til. Efter giftermålet slog parret sig ned i Kerteminde, hvor L. dyrkede malerkunsten sideløbende med rollerne som mor og værtinde på det kulturelle fristed, som parrets hjem Møllebakken efterhånden blev. Hun beskæftigede sig især med blomstermotiver. I de tidligste arbejder er koloritten ofte mørk og tæt, men siden bliver indfaldende sollys på blomster og kulørte glas i vindueskarmen og de varierende lys- og skyggevirkninger et ofte gentaget motiv. I 1917 fik hun sit eget atelier med en tilhørende vinterhave, hvis motivverden hun udnyttede med udpræget fornemmelse for blomsternes væsen og farvernes værdi. I en række pastelarbejder fra de senere år gløder blomsternes farvepragt intenst. L. arbejdede ofte impulsivt og impressionistisk uden brug af skitsemateriale. Ved siden af blomstermaleriet udførte hun have- og landskabsbilleder, ligesom der kendes enkelte figurarbejder. En række arbejder i olie fra 1927 viser, at L. ved sin død var på vej mod en stilmæssig afklaring, hvor blomsterne underordnes interiørmotiver med udsigt gennem vinduer til stiliserede landskaber i lette, freskoagtige kontrastfarver.

Education

Elev af Fritz Syberg sommer 1885; tegneundervisn. af morbroderen, billedh. Ludvig Brandstrup, 1890-93.

Travels

Italien 1893-94, 1898; Paris 1904; Boston 1907; Sth. 1910; Tyskland 1912; adsk. ophold på skovgården Båxhult i Småland.

Occupations

Underglasurmaler på Den Kgl. Porcelainsfabrik (Arnold Krog) 1891-93.

Scholarships

Exhibitions

Charl. Forår 1900, 1903-06. Separatudstillinger: Den frie Udst. bygn. 1912 (s.m. Karen Meisner-Jensen, Olga Meisner-Jensen, Cathrine Svendsen, Christine Swane, Anna Syberg); 1922 (sammen med Asta Krohn, Christine Swane); 1929 (s.m. Johannes Larsen); 1941 (s.m. samme); De Kvindel. Fynbomalere, Tranegården, Hell. 1980 (s.m. Anna Syberg, Christine Swane).

Artworks

Levkøjer (1903, Johannes Larsen Mus.); Blomster i et vindue med solskin (1903, Faaborg Mus.); Kejserkroner (ca. 1910, Fyns Kunstmus.); Tomat (1912, Faaborg Mus.); Blomster i et vindue (1914, smst.); Levkøjer i et Zwibelglas (før 1916, Johannes Larsen Mus.); Zwibler (før 1916, smst.); Rhododendron (efter 1916, smst.); Anthurium i vinterhaven (1917, smst.); Cineraria i et vindue (1927, smst.); Drengstugan ved Båxhult (1927, smst.); Bøgeløv i et vindue (1927, smst.); Blomster i en vase (smst.); Jødekirsebær (Faaborg Mus.).

Literature

Ekstrabl. 5.9.1927 (nekr., Otto Gelsted); Berl. Tid. 5.9.1927 (nekr., Houmark); 27.1.1955 (Ernst Mentze); Johs. V. Jensen: Johannes Larsen, 1947; Ernst Mentze: Johannes Larsen, 1955; Eske K. Mathiesen: De kvindel. Fynbomalere, 1980; Rita Matzon: Kunstmaleren Johannes Larsen og hustru Alhed Maria f. Warbergs anetavler, Cartha 1985, 1986, 18-43; Grete Zahle: Johannes Larsen. Indtryk fra Malerens Liv, 1990; Lise Funder og Sys Hindsbo: Anna Syberg 1870-1914, 1994.

Author: Erland Porsmose (E.P.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.