Genealogy
Varming, Hanne, *1939, billedhugger. *13.5.1939 i Kbh. Forældre: Overregistrator Viggo Larsen og Inger Øllgaard. ~115.12.1962 med billedh. Erik Varming, *26.7.1942, søn af skolebest. Johan Ludvig V. og børnehavelærer Grete Middelboe. Ægteskabet opl. 1986. ~21994 med Ove Højgaard Andersen.
Biography
Hanne Varming var tidligt klar over, at hun ville bruge sine kreative evner i kunstnerisk retning. Hun blev ansat på Den kgl. Porcelainsfabrik, hvor billedhuggeren Knud Brøndsted tog sig af hende. Han åbnede også sit hjem for hende, så hun både fik undervisning og kom ind i et kunstnerisk stimulerende miljø. På Kunstakademiet blev hun undervist i den naturalistiske billedhuggertradition med forbillede i antikken og med mennesket som motiv. De skulpturelle øvelser omhandlede tyngde og balance, hvordan detaljen stod i forhold til den rytmiske helhed, og hvordan overfladens lys-skygge virkninger spillede med i helheden. Hvad V. fik med fra undervisningen på Akademiet, har hun gjort brug af siden. Hendes force er et skarpt blik for de skulpturelle motiver i hverdagens øjeblikssituationer. Det kan være en kvinde, der går gennem parken med et barn på hoften, eller en gadesælger i Marokko. Hendes lille figur af cellisten Rastopovitch, hvor musiker og musik synes at smelte sammen, er et godt eksempel på hendes evne til at omsætte et indtryk til skulpturel form. V. har ladet sig inspirere af sine nære omgivelser i familien og vennekredsen. Der findes utallige skulpturer og portrætter af hendes fire børn under deres opvækst, ligesom gravide veninder og venners spædbørn har været model. Hendes følsomhed og indlevelse i det specifikke ved den enkelte person er stærk. Et helt specielt forhold har hun til gamle koner, et motiv hun begyndte at arbejde med, mens familien boede på Femø. Det motiv har fulgt hende i over tyve år. Snart sidder konen på en stol, en kasse eller en bænk, snart står hun i en dør, måske sammen med en anden kone. I disse skulpturer arbejder V. stærkt hen imod det forenklede, næsten karrikerende billede, med vægt på det skulpturelle formsprog. V. har lavet en lang række portrætter, nogle bestillingsarbejder, andre ud fra egen lyst, bl.a. portrætterne af kunstnerkollegerne Viggo Rivad og Preben Hornung. Hendes evner for at gengive en rumlig illusion i det lave relief har gjort hende til en benyttet skulptør af medaljer og mønter. Hun har også lavet skulpturer i overnaturlig størrelse og skulpturgrupper, som synes at være krøbet ned fra soklen for naturligt at blande sig med det dagligdags liv, f.eks. Familiegruppe ved gavlen til Det gamle Rådhus i Hjørring og Vikingeætlinge i Ålborg. Disse skulpturer viser, at hun ønsker at gøre sine værker alment tilgængelige, så de bliver en fortrolig del af folks hverdag.
Education
Kunstakad. Kbh. (Gottfred Eickhoff og Mogens Bøggild) 1958-65, lille guldmed. 1964.
Travels
Grækenland, Egypten og Italien.
Occupations
Censor for Charl. Forår 1971; lærer ved Det jyske Kunstakad. 1981-85; censor for KP 1983.
Scholarships
Bielke 1963; Even Nielsen 1963, 1968; Akad. 1964; Hielmstierne-Rosencrone 1965, 1973; Hanne Benzons Pr. 1967; Stat. Kunstfond 1969, 1974 (det 3-årige stip.), 1985-86; Aug. Schiøtt 1973; Carlsons Pr. 1973; Astrid Noack 1974; Carl Nielsen 1974; Ole Haslund 1974, 1991; Viggo Jarl 1979; Niels Matthiasen 1983; Tagea Brandt 1985; Eckersberg Med. 1988; Anne Marie Telmányi 1993; Niels Wessel-Bagge Art Found. 1996.
Exhibitions
Charl. Forår 1963-65, 1967; Oktoberudst. 1967-70; Charl. Eft. 1970; KP 1971; Østersø- bien., Rostock 1971; Natur og mennesker, Nikolaj, Kbh. 1973; Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1973, 1975; Kammeraterne 1973-82, 1984-85, 1987- 90, 1994; Portrætter, Nikolaj, Kbh. 1974; Hverdagsmotiver, smst. 1974; Å-udst. 1975, 1981; Rejseskildringer, Nikolaj, Kbh. 1978; Jylland 1978-79, 1983, 1985-86; Monumentaldek., Køge Skitsesaml. 1982; Mennesket som motiv, Trapholt 1982; Det jyske Kunstakad. jub.udst., Århus Kunstbygn. 1984; Portrætter, Gal. Asbæk m.fl. 1985; Børn og unge i da. kunst, Hjørring Kunstmus. m.fl. 1985-86; Kunsten 89, Charl.borg 1989; Veksølund 1996. Separatudstillinger: Gal. Birkdam, Kbh. 1969; Gal. A- gruppen, Kbh. 1971, 1973, 1976, 1978, 1986; Pakhuset, Nyk. Sj. 1978; Ribe Kunstmus. 1979; Haagen-Müllers Kunsthdl., Kbh. 1979; Hjørring Kunstmus. 1983 (retrosp.); Gal. Trap, Kbh. 1990; Gal. Asbæk, Kbh. 1991, 1998; Huset i Asnæs, 1995 (s.m. Didder Geisler).
Artworks
Signe Marie (1965); Mathias, spædbarn (1966); To gående kvinder (1967, Storstrøms Kunstmus.); Konen i døren (1973, smst.); Lille kone (1975, Stat. Mus. for Kunst); Ida (1975, Trapholt); Stationskonen fra Sorø (1976, Vestsjæll. Kunstmus.); portræt af maleren Preben Hornung (1977); Hans Jacob (1977, Vejle Amtsgård); Siddende dame med hat, portræt af Agnete Varming (1979, Trapholt); Hans Jacob (1979, Skive Kunstmus.); portræt af fotografen Viggo Rivad (1980); Stående pige (1981, Sønderjyll. Kunstmus.); Amalie på stol (1981, Trapholt); Familiegruppe (1. og 2. udkast, 1981, Hjørring Kunstmus.); Sigrid Undset (1982, Kalundborg); portræt af Georg Bindslev (1983, Skive Kunstmus.); Trapholt-pigen (1985, Trapholt); med. i anledn. af Karen Blixens 100-års dag (1985, original for- og bagside på Trapholt); portræt af Karen Blixen (forarb. til med., 1985, smst.); Kone med kat (1985, Trapholt); mønt til Kronprins Frederiks 18-års fødselsdag (1986); portræt af Dronn. Margrethe til nye mønter (1988-89); portræt af Simon Spies (1991); Kone på kasse (1991, Bispebjerg Hosp.); Cellisten Rastopovitch (ca. 1992); Vikingeætlinge (1992, gågade, Ålborg); portræt af Kristof Glamann (1993); portrætrelief af Oskar Hansen (1994, Arb.mus.); Den hellige Apollonia (1994, Viborg); Kvinde med træstol (1995, Ny Carlsberg); portræt-relief af biskop Ole Bertelsen (1997, Bispegården, Kbh.); Konen med æggene (1997, Odense). Udsmykninger: Mor med to børn (1973, Nakskov Amtssygehus); Familiegruppe (1983, ved Hjørring gl. Rådhus); Vikingeætlinge (1992, gågade, Ålborg); Oldeforældre (1993, Kultorvet, Kbh.). Skriftlige arbejder: Tekst i: Kat., Kammeraterne, 1990.
Literature
Inf. 27.4.1976 (Hans Edvard Nørregård- Nielsen); Hrymfaxe, 1.3.1976; Weekendavisen 8.6.1979 (Gertrud Købke Sutton); kat., Pakhuset, Nyk. Sj.; Hanne Pedersen i: Kat., Hjørring Kunstmus. 1983; Sven Jørn Andersen i: Kunst og Mus., 1987, 54-60; Hans Edvard Nørregård-Nielsen: H.V., 1987; Peter Olesen i: Kat., Kammeraterne, 1990; Berl. Tid. 9.3.1990 (Eva Pohl); Pol. 8.4.1991 (Peter M. Hornung).
|