Axel Poulsen

Weilbach information

Genealogy

Poulsen, Rikard Axel, 1887-1972, billedhugger. *1.12.1887 i Kbh., ?22.8.1972 i Hell., begr. på Ordrup Kgrd. Forældre: Snedkerm. Hans P. og Maria Malmberg. ~12.11.1917 i Långasjö, Sverige, med maleren, forfatteren Anna Albertina Elisabeth Bergstrand (se Bergstrand Poulsen, Elisabeth), *12.11.1887 smst., ?18.2.1955 i Charll., datter af organist Per Magnus B. og Anna Hammargren.

Biography

Axel Poulsen havde foruden sin akademiuddannelse en solid håndværksmæssig baggrund som billedskærer, og han har arbejdet inden for de fleste af billedhuggerkunstens genrer fra portrætter og relieffer over friskulpturer og store offentlige monumenter til kirkekunst og dekorative arbejder. Som elev af Aarsleff og Joakim Skovgaard var han skolet i en solid dansk naturalisme, men gennembrudsarbejdet Den første kærlighed, der er udført i Rom, viser i figurernes slanke lemmer en tydelig inspiration fra ungrenæssancen og Donatello, som P. følte sig i kunstnerisk slægt med. Under dette italiensophold tegnede han tillige sit eget, senere opførte hus med italiensk klostergård. Begejstringen for den italienske ungrenæssance delte P. med den samtidige Einar Utzon-Frank, men hvor denne især forholdt sig til formen, var skulpturens alment menneskelige indhold af afgørende betydning for P. Den jævnhed, ligefremhed og enkle symbolik, som kom til at karakterisere en stor del af hans værker, gjorde ham velegnet til at udføre store offentlige monumenter, hvoraf flere var resultat af udskrevne konkurrencer. Genforeningsmonumentet, Marselismonumentet, H.P. Hanssen-monumentet og Mindesmærket i Ryvangen, må betragtes som hans hovedværker, der netop i kraft af deres statuariske alvor og enkle patos virker gribende. Især i de 2 sidstnævnte arbejder ses, delvis på grund af granitten, en større frihed i den store detaljeløse form, der kan paralleliseres med andre nordiske billedhuggere som Gustav Vigeland og Carl Milles. Samme enkelhed præger hans relieffer, der viser et klart slægtskab med græsk arkaisk reliefstil. Tendensen til at lade figuren udfolde sig i fladen viste sig imidlertid også i Genforeningsmonumentets stærke frontalitet, hvilket gav anledning til faglig kritik af monumentet. Da P.s grundtone i både form og indhold var enkelhed, er Henrik Bramsens karakteristik af hans værk som lige dele folkelighed, grundtvigiansk kirkelighed og græskhed ganske rammende. Hans skulpturer baserede sig på en tradition, samtiden var ved at forlade, og der er intet nyskabende i hans kunst, som alligevel opnåede stor popularitet.

Education

I billedskærerlære hos faderen i Odense, svend 1907; Odense Tekn. Sk. (A.C. Tersløse); Kunstakad. Kbh. (C. Aarsleff og Joakim Skovgaard) 1908- 11; lille guldmed. 1912, st. guldmed. 1913.

Travels

München, Rom, Firenze 1913-17; Grækenland 1915, 1927; Frankrig (3 mdr. i Paris) 1917, 1927; Italien 1927.

Occupations

Medl. af Akad.råd fra 1931; af udst.kom. ved Charl.borg 1938-40; af Censurkom. smst. 1945.

Scholarships

Akad. 1912-14; Eckersberg Med. 1914; Hertzogs Pr. 1918; Ancker 1925.

Exhibitions

Charl. Forår 1912-15, 1917-19, 1922-26, 1943; KE 1916; Charl. Eft. 1922; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Da. Købestævne, Forum 1929; Fyens Forum 1940; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Sommerudst. smst. 1941; Nord. Kunst, Århus 1941; Da. dek. Konst, Skånska Konstmus., Lund 1941; Nord. Konstutst., Göteborg 1943; Da. Kunstudst., Oslo 1946.

Artworks

Fløjtespillende satyrdreng (bronze, 1911, Nivaagaard); Den første kærlighed (gips, 1913, Fyns Kunstmus., Eckersberg Med. 1914, marmor 1916, Stat. Mus. for Kunst, bronze 1919); Dansende Bacchusdreng (bronzestatuette, 1914, Fyns Kunstmus.); Kalkstensfrise til KFUKs bygn. i St. Kannikestr., Kbh. (1919); Tofløjet bronzeport til Axelborg (1920); Sædemanden (sandsten, 1922, Overlærer Hertels grav, Ass. Kgrd., Odense); Skt. Jørgen (bronzefigur, 1924, De fyenske Købstæders Brandforsikr. af 1850, Klareg., Odense); Springvandsgruppe (bronze, 1927, Haderslev); Fontæne (bronze, kalksten, 1928, Nørre Torv, Nyborg); Genforen.monument (bronze, 1926-30, Trianglen, Kbh., ved Fælledparkens indg.); Monument for 1. verdenskrigs da. faldne, Marselisborg Mindepark ved Århus: 4 relieffer, Udmarchen, krigen, våbenstilstanden og hjemkomsten (kalksten, 1928-34); 2 nøgne figurer (kalksten, 1931, portalen til Østerbro Svømmehal, Kbh.); Fontæne (bronze, kalksten, 1935, Hjørring); Ugle (sten, 1936, Boghdl. Hus, Siljang., Kbh.); Monument over H.P. Hanssen-Nørremølle (granit, 1938-46, Genforen.haven, Åbenrå); Egeskrin til Nationalgaven til Chr. X (1940); Caritas (bronzegruppe, 1941, Nakskov); Monument for slaget på Skt. Jørgensbjerg, Fjerritslev 1441 (granit, 1940-43, Husby Hole, Kjettrup Sogn); Monument til Mindelunden i Ryvangen (påbeg. 1943 som monument for de faldne i Sønderjylland 9. april 1940, afsl. 1950); Frihedsmonument (foran Gent. Rådhus, afsl. 1953); Drengen og solen (bronze, o. 1954, Gottorp Sk., Slesv.); Støberiarbejder (bronze, 1955, Torvet, Fr.værk); Kongehyldn.monumentet (bronze og granit, afsl. 1965, Gammeltorv, Viborg). Relieffer: Thetis fulgt af Nereiderne trøster Achilles efter Patrokles' død (lille guldmed. 1912, udf. i marmor til Thomas B. Thrige, Odense); Kristus uddriver kræmmerne af templet (st. guldmed., 1913, kun brudstk. af drengeskikkelsen bev.); Portalrelief til tidl. Joh. Hansens Saml., Kastelsv., Kbh. (sandsten, 1920); Portalrelief til valgmenighedsk., Odense (kalksten 1921); To sportsscener (kalksten, 1926, port til Østerbro Stadion hovedindg.); Den fortabte søns hjemkomst (kalksten, over indgang til Unitarernes hus, Dag Hammerskjölds Allé 30, huset opf. 1927); Balletten (marmor, 1930, Teatersalen, Det kgl. Teaters nye scene). Relieffer til følgende skoler: Tekn. Sk., Odense (Håndværket, 2 stk., kalksten, 1922; Haderslev Sk. (4 stk., sandsten, 1923) Lindevangssk. (4 stk., stuk, 1929); Fr.sundsvejens Sk. (stuk, 1935). Altertavler og lignende: Hyrdernes og kongernes tilbedelse (eg, Ansgar K., Odense, Hertzogs Pr. 1918); Kommer til mig (eg, 1922, Fredens K., Odense); Kongernes tilbedelse (eg, 1925, Skjoldborg K.); Den 12- årige Jesus i templet (forgyldt eg, 1936, Kallerup K.); døbefont (sandsten, 1944, Birkerød K.); krucifiks til: Absalonsk., Kbh. (eg, 1919); Lild K. (eg, 1942); Lynæs K. (eg, 1944). Portrætter: Pastor E. Koch (relief, 1925, Graabrødre K., Odense); Pastor Olfert Ricard (buste, symbolsk figur på sokkel, 1930, foran Garnisons K., Kbh.); Thomas B. Thrige (marmorherme, 1941, Thrige-Titan, Odense); samme og hustru (marmorrelieffer, 1944, smst.); Forstanderne Mads Rasmussen og Otto Vindinge (marmorrelieffer, 1944, Tekn. Sk., Odense); eget hus, Maglemosev. 20, Hell.; smedearb., træskæringer og møbler.

Literature

Ill.Tid, 1912-13, 295; Pol. 12.3.1913; 3.7.1930; 11.8.1943; Fyns Venstrebl. 21.4.1918; Nat.tid. Søndag 16.8.1925; Soc.Dem. 5.2.1926; 27.6.1926; 6.8.1945; 12.8.1945; Berl.Tid. 26.6.1926; 18.1.1934; 26.9.1941; Nat.tid. 23.10.1929; 28.8.1945; 16.4.1953; Berl. Aften 8.7.1930 (A.P.); 31.3.1931; Carl Laurin i: Ord och bild, XL, Sth. 1931, 139-42; samme i: Samleren XIV, 1937, 229-33; Kristeligt Dagbl. 4.11.1936; 12.12.1948; Elisabeth Bergstrand P.: Hök, får jag låna dina vingar? 1940; H. Rostrup i: Konstrevy, 1940, 95f; Holger Jerrild i: Gads da. Magasin 1943, 310-19; Morgenbl. 9.8.1945; 11.8 1945; 12.8 1945; Aftenbl. 14.2.1946; Frithiof Brandt: A.P. 1947; Jyll.p. 15.6.1950 (H. Bramsen); Aarhuus Stiftstid. 1.12.1957 (interv.).

Author: Anette Sørensen (A.Sø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.