Henning Seidelin

Weilbach information

Genealogy

Seidelin, Henning, 1904-1987, billedhugger. *7.6.1904 i Kbh., ?15.6.1987. Forældre: Tandlæge Johannes Henrik S. og Anna Marie Frederikke Jensen. ~2.4.1943 i Kbh. med afspændingspædagog Ruth Salicath, *18.12.1912 smst., datter af antikvarboghdl., forfatter Edmund Frederik S. og Doucie Carøe.

Biography

Henning Seidelin arbejdede først som billedhugger. Hans naturalistiske figurgrupper, mange i mindre format, vidner om udpræget fornemmelse for masse i rum, og nogle har ofte dristige afskæringer, der demonstrerer hans sikre instinkt for komposition. I 1954 udformede han på bestilling en skitse til Haarby Realskole på Fyn i form af en abstrakt, delvis bevægelig skulptur, et projekt der ikke blev udført, men resulterede i både avispolemik og retssag. Inden da havde han forladt den figurative skulptur med den motivering, at det ikke var statuer, landet havde brug for, men gode, almindelige brugsting, synspunkter, som han stærkt engageret og personligt tillige markerede på tryk. Han blev industriel formgiver og fik langtrækkende betydning i denne funktion. Han skabte klassikere inden for bestik, køkkenudstyr og service, foruden tegninger til møbler, kakkelovne m.v., der alle har enkelhedens stempel.

Education

Forb. til Akad. hos Elna Borch; Kunstakad. Kbh. billedh.sk. (Utzon-Frank) dec. 1927-36; ansættelse hos Gunnar Biilmann Petersen ca. 1932- 34.

Travels

Holland 1948; Lübeck; senere jævnlige rejser til Italien og England.

Occupations

Medl. af censurkom. ved Charl.borg 1943; kunstnerisk kons. for A/S Lange & Co., Svendborg (støbejern) 1943-69; medarb. hos Bing & Grøndahl 1943-51; medarb. hos A/S Søholm, Rønne 1952-56; kunstnerisk kons. for Povl Frigasts Sølvvarefabr. A/S 1955-76; medl. af Det tekn. Selskabs udv. for prisopgaver 1955-82; kunstnerisk kons. for Erns Voss fabr. 1956-68; kunstnerisk kons. for Grense A/B, Sth. fra 1976.

Scholarships

Bielke 1938; Hanne Benzon 1939; C.C. Hall 1941; Eckersberg Med. 1951; Hirschsprung 1951; Akad. 1952; Guldmed. for sølvtøj, trien. Milano 1951, 1954; sølvmed. smst. for Søholm fajance; Landsforen. Da. Kunsthåndv. årspr. 1954; Ole Haslund 1954, 1983; Stat. Kunstfond 1979-81, 84-86.

Exhibitions

Charl. Forår 1923, 1926-28, 1933, 1936, 1939-41; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; KE 1931; Billedh. sammenslutn. 1933, 1935, 1938; Da.-norsk billedh.sammenslutn., Kunstnernes Hus, Oslo 1938; Nord. Kunstudst. Göteborg 1941; Nord. Kunst, Århus 1941; Sommerudst. Stat. Mus. for Kunst 1941; Charl. Eft. 1941, 1950; Utzon-Frank og hans Elever, Charl.borg 1943; Grønningen 1944; Kunsthåndv. Forårsudst. 1951; Ny Carlsbergfondets jub.udst., Charl.borg 1952; Habitations individuelles au Danemark, Paris 1955; Købestævnet, Fr.cia 1956, 1959-60; Da. Kunsthåndv. og Kunstind., Charl.borg 1956; Charl.borg gennem 100 år, 1957. Separatudstillinger: Kunstindustrimus. 1951; Kunstsalen, Fr.cia 1984 (retrosp., s.m. Jannik Seidelin).

Artworks

Sandalbindende yngling (gips, udst. 1927); Dagen og Natten (sandstensrelief, 1930); Josef og Potifars hustru (gips, udst. 1933); Dekoreret marksten for højskoleforstander Svenning Pedersen (1937, Uldum); Figurgruppe (gips, Hanne Benzons Pr. 1939); Mand og Kvinde (Euville-kalksten, 1940); Hyrdedreng, skitse til mindesmærke for komponisten Buxtehude (statuettegruppe, granit, 1941, Stat. Mus. for Kunst, C.C. Halls legat 1941); Kildeskulptur (granit, 1949, Hospitalsbakken i Silkeborg); Pige, der fletter sit hår (statuette, brændt ler, udst. 1950); Såret, faldende (gips, udst. 1950, Eckersberg Med. 1951); Krigens gru (polykromt relief i kampesten, 1951, Gent. Sk.). Portrætter: Mandshoved (pokkenholt, udst. 1926); Stationsforstander Jensen Klint (udst. 1928); Drengebuste (bronze, 1933, Fyns Kunstmus.); Holger Kyster (gips, 1943, Trapholt, bronze, Koldinghus); Lille søvnig dreng, portræt af Jannik Seidelin (bronze, 1949, Horsens Kunstmus. Lunden). Brugskunst: Tepotter og kander i sølv, porcelæn, fajance, stentøj og lertøj (Kunstindustrimus.); sølvsukkerdåse, sølv- og fajancetepotter (Nordenfjeldske Mus., Trondheim); tegnet sølvtøj for Hans Hansens sølvsmedie i Kolding. Andet: Udført frimærker og tryksager, bomærker og brevpapirer for diverse firmaer og private; konstrueret et måleinstrument baseret på magnetisk frastødning og gravitation, 1956-57. Skriftlige arbejder: Dagliglivets krukkeri, kronik i: Pol. 18.5.1951; Einar Utzon-Frank, i: Billedh., 10, 1955, 182f; Er arkitektur velegnet som objekt for skulpturel udsmykning?, i: Ark., 19, 1957, 295-301; Celestial Mechanics as Main Reason for Glacial and Interglacial Periods in the Hist. of Earth, 1977.

Literature

Ark. M. 4-5, 1951, 65; Ark., 1952, 174; 1955, 299-301; 1958, 144, 182; 1959, 240; Inf. 25.9.1954; 6.10.1954; 13.10.1954; 18.10.1954; 23.10.1954; 17.2.1955; 18.2.1955; Jydske Tid. 11.11.1958 (interv.); Aarhuus Stiftstid. 3.12.1961 (interv.); Berl. Tid. 7.6.1964; 6.6.1979; 6.6.1984 (nekr.); Fyns Amts Avis, Svendborg 20.6.1987 (nekr.)

Author: Dorthe Falcon Møller (D.F.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.