Joseph Salamon

Weilbach information

Genealogy

Salamon, Josif (Joseph), *1932, billedhugger og grafiker. *5.4.1932 i Cluj, Transsylvanien, Rumænien. Forældre: Landmand Abram S. og Miriam Margit Fényes. ~2.7.1958 i Rom med maleren, grafikeren Hanne Ruth Gaarde Thomsen (se Salamon, Hanne G.), *10.4.1935 i Kbh., datter af maleren, keramiker Jens Gaarde T. og keramiker Ingeborg Karen Margrete Rasmussen.

Biography

Joseph Salamon arbejder med skulpturen i så godt som alle materialer lige fra træ, marmor og granit til jern og bronze, endog vandet inddrages, når han skaber fontæner. I de grafiske arbejder er det de voluminøse former, som han møder i naturen, mennesker og genstande eller opdigtede fantasifulde abstraktioner, han tiltrækkes af. Det er i det hele taget formens placering i rummet samt skulpturens lys- og skyggevirkninger i en større sammenhæng, der er den væsentlige inspirationskilde. Han leger simpelthen med skyggevirkninger, så beskueren kommer på sporet af nye dimensioner i et poetisk univers. Hans værker udstråler en robusthed parret med følsomhed og sanselighed uden på nogen måde at blive sentimentale. Meget ofte er skulpturerne skabt i forbindelse med ny arkitektur. Sammen med sin kone har han vundet flere konkurrencer om rumudsmykninger rundt omkring i landet.

Education

Bukarest (Risa Propst-Kraid) 1945-47; Israel (Marcel Janco) 1952-54; Accad. di Brera, Milano (Marino Marini og Giaccomo Manzù) 1954-56; Accad. di belle arti di Roma (M. Guerrisi) 1956-58; Kunstakad. Kbh. (G. Eickhoff) 1960-61.

Travels

Israel 1950-54; Italien 1954-60, 1992; Frankrig 1961, 1962, 1970, 1990; Belgien 1982; Grækenland 1987, 1988, 1990, 1991, 1992.

Occupations

Medl. af best. i Da. Billedh.smf. 1989-94; lærer i skulptur, Kunsthøjsk., Thorstedlund fra 1990.

Scholarships

Den italienske stats legat for udenl. kunstnere 1957; 1.pr. i Preseppio skulpturkonk., Italien 1958; Grafikpr., Seoul 1984.

Exhibitions

Gal. Naz., Roma 1958; Charl. Forår 1960-65, 1967-68, 1971, 1974-76, 1978, 1980-81, 1983-84, 1986, 1988; Salon de la jeune sculpture, Paris 1960, 1966; Grands et jeunes, Paris 1960, 1980-81; New Art Gal., Odense 1964; KE 1964; Charl. Eft. 1968, 1983; Skive Mus. 1969; Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1967, 1971; Salon de Mai, Paris 1970, 1990, 1993; KP 1971, 1984, 1986; La jeune sculpture, Sophienholm 1973; Pratt Inst., N.Y. 1980-82; Grafikbien., Seoul 1984; Hollufgaard, Odense 1986; Skulpturbien., Kgs. Have, Kbh. 1988-96; Salon des réalités nouvelles, Paris 1972, 1995. Separatudstillinger: Gal. naz. di arte moderna, Rom 1962; Gal. Nora, Jerusalem 1969, 1971, 1975, 1983, 1994; Mus., Siegen, Tyskland 1970; Gal. Gramobihler, Paris 1972; Skive Mus. 1973, 1977; Gal. Swedenborg, Sth. 1975; Rubin og Magnussen, Kbh. 1980 (s.m. Hanne G.S.), 1984; Court Gal., Kbh. 1981, 1994; Gal. K-19, Berlin 1983.

Artworks

Portræt (bronze, 1961, Mus. di Roma); Børn (bronzegruppe, 1969, Centralsk., Otterup); To (marmor, 1971, Fyns Kunstmus.); Dansen (bronzegruppe, 1971, Museumsparken, Siegerlandmus., Siegen, Tyskland); Fiskerbåd (bronzerelief, 1974, Mus. de bellas Artes, La Rioja, Argentina); Brødre (kalksten, 1975, Univ. Köln); Familie (bronzegruppe, 1982, Lubriask., Jerusalem); Granitfontæne (1985, Birkerød); Fiskefontæne, Avedøre Holme (stentøj, 1985); Springvand, Zool. Have, Emmen, Holland (rustfrit stål og akryl, 1989); Holocaust Monument (1989, bag Synagogen, Krystalg., Kbh.); Elipse (granitfontæne, 1989, Farum Rådhus); Holocaust Monument (1991, Yad Vashem Mus., Jerusalem); Holocaust Monument (1992, Mosaisk Vestre Kgrd., Kbh.); Sejlet (hvid beton og rustfrit stål, 1992, Skulpturparken, Hobrov., Ålborg); Bronzeskulp. (1993, Kingosk., Slangerup); Bronzeskulp. (1994, Vordingborg); Erik Ejegod (1995, Slangerup). Udsmykninger: Kobberrelief, Siemens Data, Gothersg., Kbh. (1964); Børn, Høsterkøbsk. (kobberrelief og 2 granitfig., 1971); Legende børn, Carolinesk., Kbh. (kobberrelief, 1972); Fontæne, smst. (granit, 1975); Elskende par, Svendborg Bank (kobberrelief, 1975); Musiksk., Gislaved, Sverige (1977); Årets gang, Parkvejsk., Birkerød (bronze og keramik, 1980, s.m. Hanne G.S.); Tingporten, Vestre Landsret, Viborg (bronze, 1994); 8 skulp., Falkenborgsk., Fr.sund (1997). Grafik: Grafisk mappe (1970, Siegerlandmus., Siegen); Sten (6 serigrafier, 1972, Fyns Kunstmus.); 2 litografier, 2 ætsn. (1982, Statens Grafiksaml., Belgien); 4 grafiske blade (1988, Stedelijke Mus., Sint-Niklaas, Belgien).

Literature

Lise Svanholm i: Alef, tidsskr. for jødisk kultur, 10, 11, 1993, 95-97; Da. Kunst 1985-93, 1995-97. Video: Kanal Kbh. 1994; Gal. 11, DR TV, 10.1.1995; TV2 Lorry, 1995; TV2 Midtvest, 1996.

Author: Lise Svanholm (L.Sv.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.