Jane Muus

Weilbach information

Genealogy

Muus, Mary Jane Crafoord, *1919, grafiker. *10.6.1919 i Odder. Forældre: Cand.pharm., senere apoteker i Give Laurits Tage M. og Mary Jane Crafoord. Ugift.

Biography

Jane Muus' foretrukne motiv er mennesker. Dem skildrer hun nysgerrigt og med en lyst til at karakterisere, der undertiden er så stærk, at den er på nippet til at blive karikatur. Men den bliver det aldrig, fordi man altid mærker en grundlæggende sympati for menneskene. Denne humanisme er en del af M.s gemyt og fik form ved påvirkningen fra Aksel Jørgensen og ældre og jævnaldrende kammerater på Kunstakademiets grafiske skole. M. tog af Aksel Jørgensens lærdomme dem til sig, som kunne hjælpe hende til at komponere med den enkelhed og styrke, der er kernen i hendes kunst, og som hun fandt tidligt, måske under påvirkning af Jørgensens træsnit fra århundredskiftets københavnske arbejderkvarterer. I sine tegninger viser M. et sikkert blik for den store form, detaljer interesserer hende kun, når de er betydningsbærende, og i de tegninger, som fører frem mod grafiske blade og illustrationer, kan man følge hendes ihærdige forsøg på at gøre motivet til et levende og nærværende billede. M. har i perioder arbejdet med både litografi og radering. Fra 1940rne stammer den charmerende litografiske mappe om hunden Topsy. Fra 1980erne stammer en række portrætter samt en serie truende skildringer af husbesætteres sammenstød med politiet, udført i akvatinte og med fin forståelse for denne tekniks rigdom af gråtoner. Det er imidlertid i træsnittet, M. har nået sit mesterskab som grafiker og skabt klassiske portrætter og andre menneskeskildringer. Snart lader hun sort og hvidt spille hårdt mod hinanden, snart lokker et silende lys træk og figurer frem af den sorte sværte. Der er både groft og fint i M.s register, megen billedmusik. Når M. skildrer den enkle storhed i en af livet præget menneskekrop, udelukker det ikke et lunt glimt i øjet, og en burlesk tone slår af og til igennem. Men det groteske eller poetiske, som M. viser, er altid næret af noget, hun har fundet på sine billedjagter på gader, i værtshuse og andre offentlige lokaler. M.s position som en af de mest fremtrædende blandt efterkrigstidens danske grafikere bliver endnu mere grundfæstet, når man betragter hendes bogillustrationer. Hendes underfundige enkelhed passer godt til det trykte bogstavs anonymitet, og hun oversvømmer aldrig bogsiden med sin egen lidenskab. Det lidt forbeholdne udtryk passer hende bedst. M. har grebet sine illustrationsopgaver forskelligt an. Hvor hun f.eks. i Scener af Adam Homo arbejder med store lysmættede snit, dobbeltopslag og symbolsk ladede billeder, så arbejder hun i udvalget af Johs. V. Jensens Himmerlandshistorier med små, tætte, meget sorte billeder. Der kan være noget skillingstryk-agtigt over dem, noget både drastisk og lakonisk. I Herman Bangs Ved vejen virker det, som om M. har set personerne og situationerne indefra, i den grad er historien og dens stemning tilegnet. M. går, som Bang, til karikaturens grænse, f.eks. i portrættet af moppen Belami, det fede dyr. M. kan godt se det fjogede ved hunden, men hun har også opdaget, at moppen har en sjæl, ganske vist en lille stivbenet en, men dog en sjæl, og den lader hun os ane. Af M.s illustrerede bøger kan i øvrigt fremhæves Kai Friis-Møllers Den københavnske spion, en lille, charmerende og veltilrettelagt bog, hvor M. bidrager med intime københavner-stemninger, lige fra omslagsvignettens mørke Rundetårns-niche, over den dejlige høne på sin pind, til det rygvendte portræt af den gamle kone, der bestiger en baggårdstrappe. Modellen hertil var M.s mor. Sidst i 1960erne skar og farvelagde M. en række frodige trærelieffer, mest med motiver fra torveliv. Hun har desuden skrevet kronikker i aviser, ofte med emner fra sine mange rejser, og tekster i udstillingskataloger. I en periode, hvor mange kunstneriske traditioner er blevet sat under debat, har M. fastholdt et billedsprog, som kan forstås uden forklaringer og som lyser af interesse for det såkaldt almindelige liv og dets mennesker.

Education

Emil Rannows malersk.; Kunstakad. Kbh. (Aksel Jørgensen) 1936-42, grafisk sk. til 1944; André Lhôte, Paris 1948- 49.

Travels

Paris 1947-49, 1966-67, 1970, 1974; Spanien 1957-58; Rom 1961, 1964; USA 1959-60; endv. London, Marokko, Tunis, Egypten, Grækenland, Rusland, Mexico og Sri Lanka.

Occupations

Medl. af best. i Grafisk kunstnersamf. 1942-54; af censurkom. for KE 1962-63; for KP 1970-71; fmd. for Da. Grafikere 1979-85; æresmedl. smst. 1989.

Scholarships

H.P. Lindeburg 1939; Carl Jul. Petersen 1941; Wilstrup 1941- 42, 1947; Købke 1943, 1955; Villiam H. Michaelsen 1943; Hielmstierne-Rosencrone 1944; Ida Suhr 1945; Det franske statsstip. 1947-48; Gerda Iversen 1949; Pol. Tegnerpr. 1950; Zach. Jacobsen 1956; Rigenstrup 1958, 1963; Dronn. Ingrids romerske Fond 1961; J.R. Lund 1962; Bogvennernes Tegnerpr. 1962; Tagea Brandt 1964; Stat. Kunstfond 1966-68, 1970, 1973-74; Eckersberg Med. 1968; Henriques 1974; J.V. Andersen 1979; Ancker 1984; Thorvaldsens Med. 1984; Flemming Bergsøe 1988; Anne Marie Telmányi 1994.

Exhibitions

KE 1940-41, 1943, 1946; Charl. Eft. 1940, 1942, 1944-45, 1947-48, 1954-55, 1957, 1959, 1962, 1971; Nord. Kunstforb., Oslo 1946; Aksel Jørgensens Elever, Kunstakad. Kbh. 1946; Salon d'Automne, Paris 1948; Expo. Internat. de la Gravure contemp., Petit Palais, Paris 1949; Den Polykrome 1952-53, 1956; Peintures Gravures Danoises, Mus. Galliéra, Paris 1953; Mostra Internaz. di Bianco e Nero, Lugano 1954; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Kvindel. Kunstneres Samf. 1961; Corner 1964, 1967-70; Kammeraterne 1970-82, 1984-85, 1989, 1992, 1994-1995 (retrosp.), 1996; Portrætter, Nikolaj, Kbh. 1974; Å-udst. 1975, 1979; bien., Frechen 1976; Nord. Grafikunion, Helsingfors Konsthall m.fl. 1977; Menneskeopfattelser, Vejle Kunstmus. 1977; Rejseskildringer, Nikolaj, Kbh. 1978; Da. Grafikere 1980-81, 1984, 1987, 1989; Aksel Jørgensen og hans elever, Kunstakad. Kbh. 1983; Bien. der Europäischen Grafik, Baden-Baden 1983; Da. kunst under besættelsen, Hjørring Kunstmus. 1985; Da. kunstneres selvportrætter, Fr.borgmus. 1992; Kunst under krigen, Stat. Mus. for Kunst 1995. Separatudstillinger: Bachs Kunsthdl., Kbh. 1949; Clausens Kunsthdl., Kbh. 1957, 1959, 1963, 1975, 1983, 1990; Fyra danska grafiker, Färg och Form, Sth. 1958 (s.m. Frede Christoffersen, Dan Sterup-Hansen og Svend Wiig Hansen); Kunstnerforb., Oslo 1974; Vejle Kunstmus. 1980, 1990; Jens Nielsens Mus., Holstebro 1980; Trapholt 1982 (s.m. Palle Nielsen og Dan Sterup-Hansen); Kobberstiksaml. 1986; Gal. Kampen, Oslo 1987.

Artworks

Træsnit, med mindre andet er nævnt: Selvportræt (1943); grafisk mappe (1944-45, s.m. Skt. Lukasgildet); Portræt af Ruth Smidt (litografi, 1946); Topsy (litografisk mappe, 1947); Maja (1950); Den syge (1950); Havearkitekt Sven Hansen (1952); Manden, der kikker under sengen (1954); Fulde Frans (1954); Laila (1955); Præster studerer loftet i Det sixtinske Kapel (1956); Tyske turister (1958); Spisende mand (1959); Mrs. Adler (1960); At Macy's (1960); Mennesker suges ned i Metroen (1967); Rue Rambuteau (1972); L'Humanité (1975); Hatten (1980); Familiebåden (1984); Tony (1988); repr. med grafik på fl. mus. i ind- og udland, bl.a. Kobberstiksaml.; Victoria and Albert Mus., London. Bogillustrationer: Charles Dickens: Et Julekvad paa Prosa, 1946; Jules Romains' Paris, 1949; Kai Friis-Møller: Den københavnske spion, 1950; Frederik Paludan-Müller: Scener af Adam Homo, 1956; Antonis Samarakis: Håb søges, 1962; Digte fra besættelsestiden, 1965; Herman Bang: Les quatre Diables og andre noveller, 1966; Henry de Montherlant: Port-Royal, 1969; August Strindberg: Dronning Kristina, 1973; Eske K. Mathiesen: Den sovende hyrde, 1982; Johs. V. Jensen: Himmerlandshistorier, 1984; Herman Bang: Ved vejen, 1990. Skriftlige arbejder: Livet på Akademiet fra 1936-45, i: Kammeraterne, kat. 1994, 20-23.

Literature

Erik Fischer: Moderne da. grafik 1940-56, 1957; J.M.: Træsnit, 1961; Jens Fr. Nørbæk i: Bogvennen, hft. 9, 1971-73, 275-85; Rob. Dueholm Jensen i: Vejle Kunstmus. kat. 1980; Bent Irve (red.): Da. grafik gennem 25 år, 1985; Erik Fischer: J.M., 1986; samme: Billedtekster, 1988. J.M. og billedet (1982, instr. Erik Skibsted, Stat. Filmcentral).

Author: Eske K. Mathiesen (E.K.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.