Genealogy
Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner, 1800-1856, arkitekt. *5.9.1800 i Ledøje, ?14.7.1856 på Fr.berg, begr. smst. Forældre: Sognepræst Jens B. og Karen Johanne Hornemann. ~28.5.1845 i Værløse med Andrea Frederikke Andersen, *16.3.1819 på Jonstrup, ?2.1.1899 på Fr.berg, datter af sem.lærer Rasmus A. og Dorothea Christiane Cathrine Svanekiær.
Biography
Gotttlieb Bindesbøll måtte i 1848 opgive sit embede som kongelig bygningsinspektør for Holsten på grund af krigen. Han kom til at dominere skiftet i dansk arkitektur fra senklassicisme til historicisme. Afgørende var B.s ungdomsrejse, hvor han i Tyskland så Schinkels klassicisme, oplevede nygotikken og i Weimar (1823) hørte Goethe fortælle om domkirken i Köln. I Paris mødte B. den tysk-franske arkitekt-arkæolog Franz Gau, som var kyndig i egyptisk og pompejansk arkitektur. Gau forklarede ham Pompeji og den polykrome antik, men opfordrede samtidig til uafhængighed af stilarterne og til skabelse af eget formsprog. Med ansættelsen hos kgl. bygningsinspektør og hofbygmester J.H. Koch i 1824 lærte B. senklassicismen. Meget tyder i øvrigt på, at Koch havde overset B.s kunstneriske evner, idet han opfordrede ham til at gå over i tømrerfaget. Af B.s mange konduktøropgaver kan nævnes ombygningen af Brockdorffs Palæ 1826. Allerede i 1832 viste B. sin begejstring for Mallings ny universitetsbygning, som brød med klassicismen, og B.s egen orientering mod nygotikken slog igennem i guldmedaljeopgaven 1833, der viste En protestantisk Hovedkirke i højgotisk stil. Det var første gang, at Kunstakademiet præmierede en opgave i denne stilart, hvilket opfattedes som en kritik af klassicismen og skabte heftig debat. B.s store udlandsrejse med Kunstakademiets rejsestipendium førte ham i 1834 til Berlin, Meissen og Dresden, derefter til vigtige italienske byer som Milano, Verona, Venezia (studier af S. Marco), Firenze og et første Romophold. Foråret 1835 besøgte han Napoli, Pompeji, Pæstum og Sicilien, for samme efterår at rejse til Athen og Istanbul for at studere byzantinske kirker og islamiske motiver. Fra juni 1836-april 1838 opholdt B. sig i Rom, hvor han knyttede sig til de danske malere D.C. Blunck, Wilh. Marstrand, A. Küchler, Constantin Hansen, J.V. Sonne og M. Rørbye. Vigtigst af alt fik B. med Thorvaldsen drøftet planerne for det kommende museum i København. B.s skitser og forslag blev endeligt godkendt maj 1839. I den tidlige projektfase er B.s gæld til Schinkels Museum am Lustgarten fra 1830 (Altes Museum, Berlin), meget tydelig. I et følgende forslag (1837) anvendte han også tempelmotivet, her med 22 joniske søjler, men det er ellers karakteristisk for hans arkitektur, at han ikke benyttede fritstående søjler undtagen i Flensborg Banegård. Det hovedværk, som blev realiseret, var bundet af den bedst mulige genanvendelse af Den kgl. Vogngård, som stod på byggegrunden. Af det firfløjede anlæg lykkedes det B. at skabe et museum i en meget original udformning. Foran vogngårdens ene kortside rejstes den store forhal, der kom til at bære hovedfacaden med fem høje, skrå portaler i egyptisk stil. Samme motiv blev gentaget i langsidernes vinduer. Det kubiske i bygningen svækkes dog af de meget kraftige indramninger af vinduer og portaler. B. spillede også en hovedrolle for udviklingen af det tidligere villabyggeri på landet, da han o. 1844 stod for opførelse af Krathuset i Ordrup. Bygget i schweizerstil repræsenterede Krathuset endnu den internationale romantik, mens Skovhuset bygget 1849 for Orla Lehman var i nordisk vikingestil. Med Sollie ved Flensborg og Brocks landsted, begge fra 1855, nåede B. frem til en bearbejdning af det danske landhus med stråtag og hvidkalkede mure. Disse stilspring viser med hvilken energi og fantasi B. arbejdede, hvilket også dokumenteres i flere af hans projekter. Hotellet ved Skt. Annæ Plads var tænkt som et lille dogepalads, og universitetsbiblioteket havde brystværn og borgagtige hjørnetårne, mens det zoologiske museums hovedfacade skulle stå med en rig mønstermuring, inspireret af italiensk romansk middelalder. B.s evne til at variere murkunsten kom også til udtryk i Hobro Kirke fra 1850-52; her samarbejdede han på en original måde den sengotiske og byzantinske stil ved at forsyne gavle og tårn med små pyntespir og lade murstensbælterne veksle i røde og gule tegl. Dette polykrome udtryk kan B. have hentet fra studiet af byzantinsk arkitektur i Grækenland. Til B.s øvrige virke hører bl.a. tegninger til møbler og gravmæler.
Education
Tømrerlære 1815, sv. 1817; Kunstakad. Kbh., elementar- og ornamentkl. 1817-20; stud. også matematik og fysik og fulgte H.C. Ørsteds forelæsninger; fortsatte i Akad. bygningskl. med et egl. ark.studium 1823; lille sølvmed. 1826 (en hovedvagt); st. sølvmed. 1827; lille guldmed. 1829 (en markedsplads); st. guldmed. 1833 (en luthersk hovedk.). Ansættelser: Kond. hos J.H. Koch og hos C.B. Hornbech 1833.
Travels
Sth. 1820 for på regeringens vegne at aftegne et korntørringsanl.; Tyskland og Frankrig (som Ørsteds rejseledsager) 1822-23; Tyskland, Italien, Grækenland og Istanbul 1834-38.
Occupations
Kgl. bygn.insp. i Holsten 1839, dog med bopæl i Kbh. indtil Thorvaldsens Mus. var opf., derfor først virksom 1847-48; chef for 5. Bygn.insp. (Jyll.) med bolig i Århus 1849; 1. Bygn.insp. (Kbh. og nærm. omegn) 1851. Prof. ved Kunstakad. Kbh., bygn.kunst 18.3.1856; medl. af bygn.komm. for Thorvaldsens Mus. 1839; for Kbh. Univ. 1843.
Scholarships
C.F. Hansens Med. 1833; agreeret af Kunstakad. Kbh.; medl. 1847.
Exhibitions
Charl. forår 1827, 1830, 1834, 1838, 1848, 1857; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; verdensudst. Paris 1889; Raadhusudst., Kbh. 1901; Da.Kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Orla Lehmann og den nationale kunst, Vejle Kunstmus. 1986.
Artworks
Thorvaldsens Mus., Kbh. (1839-48, restaur. 1921-42 under Kaare Klint); Klampenborg Badeanst. cottager, kursal, koncertsal m.m. (fra 1844, porthuset, og "den røde cottage" bev.); Krathuset, Ordrup (o. 1844, nedr.); Rosendals hovedbygn. ved Fakse (1847-49); Kbhs. Amts Ting- og Arresthus (1847-48, s.m. N.S. Nebelong, stærkt ombyg.); Upåkra K., Skåne (1848-49); Gladsaxe Præstegård (1849, nedbrændt og genopf.); Skovhuset, Vejle (1849); sk. i Randers (1850); Bispegården, Øster Allé 2, Nyk. F. (1850); Hobro K. (1850-52); Kurhuset, Skt. Hans hosp., Roskilde (1851); Jyske Asyl, sindssygehosp. ved Århus (opr. plan af Friis omarb. af B, 1861 udv.); Rørvig K.tårn (1852-53); Ting- og Arresthuset, St. Torv, Thisted (1853); Slesvigske Jernbanes stationsbygn., Flensborg, Tønning, Rendsborg, Husum, Byttel, Klosterkro m.fl., (1853-54); gl. rådhus, Storeg. 39, Stege (1853-54); Lægeforen. boliger, Østerbrog. 57, Kbh. (første blokke, inspektørboligen 1853-57, fra 1867 s.m. Vilh. Klein); Hother Hages gård, Møn (1854); landst. Sollie ved Flensborg (1855, stærkt omb.); Brocks landst., Tårbæk Strandv. (1855); gl. rådhus, Hjultorvet 2, Næstved (1855-56); sindssygehosp. Oringe, Vordingborg (1857); Kongemindet, Rytterknægten, Bornholm (1856, forh. af Thorvald B. 1899); Landbohøjsk., Bülowsv. 13, Fr.berg. (1856-58, hovedbygn. og to sidelænger, sen. stærkt udvidet). Restaureringer og ombygninger: Wrams Gunnarstorp, Skåne (1854-56); Det kgl. Teaters tilskuerpl. (1855); Kbh. Univ. festsal (1856). Projekter: Thorvaldsens arbejdsvær., Nysø (1840); Observatorium i Kbh. (1843-44); hotel, Skt. Annæ Pl. (1844); Zoologisk Mus. (1844); Universitetsbibl., Krystalg. (1853); K. uden tårn (1845); Odeon, for Musikforen. (1846); præstebolig på landet, typetegn. for Kultusmin. (1849); rådhus på Samsø (1851); rådhus, Flensborg (1852); forbedringshus Vridsløse (1854); latinskole i Rønne (1856); grafik i Kobberstiksaml.
Literature
Dansk Kunstblad, I, 1836-37 (breve); C. Bruun og L.P. Fenger: Thorvaldsens Mus. Hist., 1892; Vilh. Klein i: Ark. 1901-02, afd. A; Sv. Dahl: Univ.bibl. Bygn. gennem tiderne, 1932, 42, 48, 52, 54; Helge Finsen: Ung da. Ark., 1947, 64-70, 100; Mogens Koch i: Medd. fra Thorvaldsens Mus. 1948; 71-83; Joh. Pedersen, Axel Salto, Georg Jacobsen i: samme 1959; Knud Millech i: samme 1970, 7- 130; Lisbet Balslev Jørgensen i: samme 1970, 7-15; Ark. 1949, 117-38; 1958, 300f; 1962, 482f; Knud Millech: Da. ark.strømninger 1850-1950, 1951; Henrik Bramsen: G. B. Liv og arbejder, 1959 (m. fortegn. over ark. tegninger); Sigurd Schulz i Gutenberghus Årsskrift 1959, 37-41; Knud Voss: Bygningsadm. i Danmark under Enevælden, 1966; Villads Villadsen: Ribe Domkirke, 1974; Sys Hartmann: 50 palæer og landsteder, 1976; Lisbet Balslev Jørgensen i: Enfamiliehuset, Danm. Ark. 1979; samme og Hakon Lund i: Magtens Bolig (Danm. Ark.) 1980; Hans Helge Madsen: Brumlebys historiebog, 1979; samme: Meldahls rædselsprogram, 1983; Villads Villadsen i: Kbh. Univ. 1479-1979, IV, 1980; Hans Munk Hansen i: Sønderjyske årbøger 1985, 89-96; Lisbet Balslev Jørgensen i: På klassisk grund, tilegnet Dyveke Helsted, 1989, 179-85; Mirjam Gelfer-Jørgensen: Herculanum på Sjælland, 1988; Erik Mortensen: Kunstkritikken og kunstopfattelsens hist. i Danm. I, 1990; Berl. Tid. 19.3.1932 (kronik); 17.3.1942.
Det kgl. Bibl.; tegn. (Saml. af Ark.tegn. Kunstakad. Bibl.).
|
