Christian Daugaard

Weilbach information

Genealogy

Daugaard, Niels Christian, 1901-1993, maler. *18.3.1901 i Kolding, ?19.7.1993 i Kbh. Forældre: Avlsbruger Jeppe Bertinus D. og Elise Christine Schmidt. ~24.5.1947 på Fr.berg med overtandlæge Hedda Ellinor Boers, *10.2.1905 i Uggerløse ved Holbæk, ?5.4.1993, datter af dyrlæge Kristen Nielsen B. og Helga Natalie Jacobsen.

Biography

Christian Daugaard tog tilbage til sin fødeby efter årene på Kunstakademiet. I de vante omgivelser skildrede han det nære liv i hjemmet og haven med enkelte udflugter ud i landskaberne deromkring. Hans motivkreds forblev den samme livet ud. I sine tidligste arbejder var han påvirket af Edvard Weies fladebetonede figurfremstillinger. Farveholdningen var lys gul eller okkerbrun med dunkle klange. I hans malerier fra 1930rne blev koloritten lysere og hans interiører, der formidler fornemmelsen for det kubiske, fyldes med en let og luftig atmosfære. Hans produktion var en videreudvikling af Fynboernes naturalisme, i stadig stigende grad præget af en frisk, ligefrem opfattelse af motivet. Senere i livet boede han i Kastrup på Amager, hvor det flade landskab inspirerede ham til at skildre omgivelserne med en stærk påvirkning af døgnets eller årstidens lys og stemninger, i de seneste år ofte i lyse, ekspressionistiske akvareller.

Education

Forsøgte sig ved guldsmedehåndværket og som billedskærer; i boghandlerlære i Kolding; dimitt. til Kunstakad. Kbh. af Viggo Brandt og C.V. Aagaard feb. 1923; Kunstakad. Kbh. (Ejnar Nielsen) 1923-25.

Travels

Tyskland 1930; Paris 1936-37; Oslo 1947, 1954; San Cataldo 1956-1960; Paris 1956; Wien 1957; Grækenland 1959; Madrid 1960; Rom, Firenze 1968; Jerusalem 1969; Egypten 1971; Athen 1973; London 1978, 1983; Rom 1980; Sth. 1981.

Occupations

Scholarships

Foltmar 1934; Stoltenberg 1936; Niels Larsen Stevns 1983.

Exhibitions

KE 1925-35; Charl. Forår 1933; Den frie Udst. 1935-46 (medl. 1936); Da. Udst., Rumænien og Bulgarien 1937; Nord. Konstutst., Göteborg 1939; Da. Kunst, Fyens Forum 1940; Sommerudst., Stat. Mus. for Kunst 1941; Da. Kunstudst., Oslo 1946. Separatudstillinger: Kastrupgaardsaml. 1985.

Artworks

Selvportræt (1930, Fyns Kunstmus.); Kunstnerens moder (1930, Trapholt); Dameportræt (1930, smst.); Selvportræt (1931, smst.); Interiør med figurer (1935, smst.); Landskab med figur (indk. 1935, Stat. Mus. for Kunst); Vinterlandskab (1936, Ribe Kunstmus.); Opstilling (1939, Esbjerg Kunstmus.); Landskab med blomstrende træer (1940, Ribe Kunstmus.); Kvinde ved vindue (indk. 1941, Randers Kunstmus.); Opstilling med tulipaner, frugter og kande (1942, Trapholt); Figurbillede (indk. 1953, Aarhus Kunstmus.); Aftenlandskab (1964, Stat. Mus. for Kunst); Landskab med huse (1967, smst.); Landskab (1969, Vestsjæll. Kunstmus.); Landskab, Kastrup (1975, Trapholt).

Literature

Kunstmus. Aarskr. 1937, 122, 125; Preben Wilmann: Da. Kunst, 1941; Leo Swane i: Danm. Malerkunst, 1943; Bent Irve i: C.D., Kastrupgaard 1985; Pol. 24.1.1985; Berl. Tid. 14.2.1985.

Author: Susanne Thestrup Truelsen (S.T.T.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.