Anders Bundgaard

Biography

Anders Bundgaard levede en tid af forskelligt løst arbejde, da han kom til København, indtil hans tegnetalent tilfældigt blev opdaget af arkitekt Emil Blichfeldt, der foranledigede, at han i 1884 kom på Teknisk Skole. Året efter begyndte han på Akademiet og fik Th. Stein og C. Peters som lærere. Større betydning fik det imidlertid, at han i 1886 blev elev hos Stephan Sinding, der introducerede ham til den samtidige franske naturalistiske skulptur. Derved fik hans akademiske, klassiske udtryksform tilført dramatik og et anekdotisk indhold. Men lysten til at fabulere havde egentlig rod i hans opvækst, idet faderen var en af sin tids bedste sagn- og folkemindefortællere. Under sit ophold i Paris søgte B. inspiration hos Dalou, Falguière og Rodin, men betydningsfuld blev også hans oplevelse af den egyptiske kunsts storladne former, som han fandt velegnet til at omsætte i sit yndlingsmateriale granit. B.s første store opgave var den ydre udsmykning af Københavns nye rådhus, hvor han fik et frugtbart samarbejde med arkitekten Martin Nyrop. Dennes fremhævelse af det gode håndværk og ambition om at skabe en national stil passede perfekt til B.s fabulerende evner. Både udsmykningens motivvalg og materiale (granit) har desuden rødder i de danske middelalderkirker. B. fortsatte linien fra rådhusudsmykningen i den ydre udsmykning af det ny Christiansborg, hvor han udførte Kongeportalen, Rigsdagsportalen og en række portrætmasker af kendte mænd. Kendte er især de 4 atlanter på Rigsdagsportalen, som af københavnerviddet blev døbt mavepinefigurerne. Sit absolutte gennembrud fik B. med Gefionspringvandet, der må betegnes som hans hovedværk. Sagnet om troldkvinden Gefion, der pløjer Sjælland ud af Sverige, er her genfortalt i en folkelig nyromantisk stil, som B. fastholdt fremover, og som har medvirket til hans popularitet, idet hans værker er umiddelbart forståelige. Stilen genfindes i en række fortællende skulpturer som Skat i gemme, bygget over et jysk folkesagn, Granskende pige, Kampen mod havet, Cimbrertyren og Når dagen rinder op med sine tusinde krav. Hans evner for både anekdotiske pointer og monumental form gjorde ham til en velegnet skaber af en række store monumenter med nationalt indhold, som monumentet over de nordiske frivillige i 1848 og 1864, Genforeningsmonumentet i Randers og Mindehøjen for de danske udvandrere i Søndermarken. B.s kraftfulde formsprog giver hans skulptur præg af noget rodfæstet dansk, og med opfattelsen af den nordiske fortid og mytologi som en national kraftkilde, må han siges at stå i åndelig gæld til Grundtvig. B. satte den håndværksmæssige side af sit arbejde højt, og han fandt skulpturens indhold ligeså afgørende som selve formen. I dag kan en stor del af de originale gipsmodeller til hans skulpturer ses i en nedlagt mine i Tingbæk ved Rebild, købt af B. selv og indtil 1960 i familiens eje.

Author: Anette Sørensen (A.Sø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.