Bamse Kragh-Jacobsen

Weilbach information

Genealogy

Kragh-Jacobsen, Hans Bernhardt (Bamse), 1913-1992, maler. *3.2.1913 i Kbh., ?17.2.1992 smst., begr. smst. (Ass.). Forældre: Handelsrejsende Hans Jacobsen og Signe Kragh. ~ca. 1941 i Kbh. med Grethe Christiane (Putte) Jensen, *17.4.1916 smst., ?12.2.1986 smst. Ægteskabet opl.

Biography

Bamse Kragh-Jacobsen har siden sin ungdom været optaget af maleriet. Uddannet som maskinmester rejste han i en alder af 28 til Tyskland, hvor han i Berlin blev elev på Reimann-Schule, en avantgardistisk kunstskole, beslægtet med Bauhaus. Tilbage i København arbejdede han en kort overgang som reklametegner og dekoratør. I sine tidligste arbejder malede han med tykke farvelag, uden den skarphed og præcision, som kendetegner hans senere værker. I 1948 sluttede han sig til Linien II. På gruppens udstilling i Den Frie i 1950 viste han et relief kaldet Hommage à Mondrian fra 1947, hvor de afskårne plader, malet med rene farver og afgrænset med sorte konturer, henviser til neoplasticismen. I perioder, bl.a. i 1960erne, malede K.-J. meget lidt, da hans interesse for jazzmusikken (han var selv en fremragende pianist) og hans arbejde som restauratør, først i Tokanten og senere i Vingården, tog størstedelen af hans tid. Da han holdt op med at arbejde, fik han mulighed for at hellige sig maleriet. Hans konkrete værker, malet med stærke farver og med den største præcision, ofte med cirkler eller linier som motiv, bærer vidsnesbyrd om hans kunstneriske aktivitet, der fortsatte lige til hans død. Han har haft betydning for en række yngre kunstnere, som f.eks. Finn Mickelborg.

Education

Reimann-Schule, Berlin 1933.

Travels

Berlin 1933.

Occupations

Restauratør i Tokanten og Vingården, Kbh.

Scholarships

Ole Haslund 1969; Poul S. Christiansen 1982, 1984; Suhr 1983; Stat. Kunstfond 1985-92.

Exhibitions

KE 1945-47; Linien II 1947-51; Kammeraterne 1964; Charl. Forår 1969; Grønningen 1970-71; Charl. Eft. 1971, 1980-81; Den fynske Forårsudst. 1979; Amnesty III, Nikolaj, Kbh. 1981; Kunstnere for fred, Charl.borg 1983; M 59 1983; Pol 66 1984-85, 1987-88; Konkret i Norden 1907-1960, Brandts Klædefabrik m.fl. 1988. Separatudstillinger: Pustervig Kunsthdl., Kbh. 1943; Tokanten, Kbh. 1945; Gal. Hybler, Kbh. 1967; Gal. Olsen, Fr.cia 1972; Gal. Per Sten, Kbh. 1979; Atelier 53, Kbh. 1982; Gal. Riis & Givskov, Horsens 1983; Unika-Art, Stribgaarden, Strib 1984; Bispegården, Kalundborg 1984; Gal. Sct. Gertrud, Kbh. 1985; Gal. Atelier 53, Kbh. 1986; Garagen, Kbh. 1989; Gal. Løwe, Fr.cia 1991; Kunstkabinet, Kbh. 1992.

Artworks

Hommage à Piet Mondrian (1947, Esbjerg Kunstmus.); Hommage à Auguste Herbin (1966); Blå billede (1968-69); Enzymernes vals (1969); Konstruktion (1983, Nyborg Sk.).

Literature

Rich. Winther i: Billedkunst, 2, 1967, 24; Ib Geertsen i: Samme, 2, 1967, 28, 30; Gunnar Aagaard Andersen i: Samme, 3, 1968, 149f; Ole Seyffart Sørensen i: Kunst, 9, 1970, 218f; Palle Schmidt i: B. K.-J., Gal. Per Sten, Kbh. 1979; Berl. Tid. 5.5.1979 (Jytte Arntzen); Ib Geertsen og Rich. Winther i: North, 13, 1983, 24, 26, 30, 80, 123; Virtus Schade i indbydelse til: B.K.-J., på Gal. Sct. Gertrud, Kbh. 1985; Jens Jørgen Thorsen: Modernisme, 1987; Pol. 18.2.1992 (Peter H. Larsen); Lasse Jensen i: B. K.-J., Kunstkabinet, Kbh. 1992.

Author: Marianne Barbusse Mariager (M.B.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.