Alev Siesbye

Weilbach information

Genealogy

Siesbye, Alev Ebüzziya, *1938, keramiker. *30.8.1938 i Istanbul. Forældre: Journalist, historiker, skribent, diplomat Ziyad Ebüzziya og Vala Emircan. ~22.6.1967 i Kbh. med prokurist David Siesbye, *26.3.1935 smst., søn af bankier Svend S. og Ta?s Wagner. Ægteskabet opl. 1979.

Biography

Alev Siesbye arbejder med raffinerede, men enkle variationer over den traditionelle skålform. Det er karakteristisk for hendes værker, at de hviler på så lille en fod, at de synes at svæve, mens formen omslutter rummet. Hendes arbejder er oftest fremstillet i den såkaldte pølseteknik, hvilket giver dem en særlig stramhed og ynde. Det er ikke egentlig brugskunst, men snarere skulpturer af stentøj, som uanset størrelse virker monumentale. Hendes tyrkiske baggrund gør, at hun føler sig stærkt i forbindelse med og inspireret af gamle anatolske kulturer. Selv om S. nu må betragtes som en international kunstner, har hun på grund af sit lange ophold i Danmark haft stor betydning for dansk keramik, især ved sin brug af farver. Hendes tidlige farveskala gik fra okkergult over jadegrønt til purpur og aubergine. Disse glasurer var blanke, derefter fulgte en mat pastelfarvet glasurskala, og senere har hun ofte anvendt glasurer i forskellige nuancer af blå, til tider meget mørke, næsten sorte. En helt speciel turkis har fulgt hende gennem alle årene. Skålene er ensfarvede, men en rå stentøjslinie fremhæver ofte den smalle kant med et lille svaj udad. Nogle skåle er desuden forsynet med en stram, geometrisk dekoration, ligeledes uglaseret.

Education

Kunstakad., Istanbul, skulpturafd., 1956-58; Füreyas keramikværksted, Istanbul 1956-58; produktionsarb. på tyske keramikfabr. 1958-60; Eczacibasi keramiske fabr., Istanbul 1960-62; gæsteelev på Kunsthåndv.sk., Kbh. 1969- 70.

Travels

Bosat i Danm. 1963-88; herefter i Paris.

Occupations

Eget værksted i Paris fra 1988. Kunstnerisk medarb. på Den kgl. Porcelainsfabr., Kbh. 1963- 68; eget værksted i Kbh. fra 1969; freelance designer for Rosenthal fra 1975; for Royal Copenhagen fra 1984.

Scholarships

Tagea Brandt 1982; Eckersberg Med. 1983; Atatürk Guldmed., Ankara 1988; Sanat Kurumu Ceramics Pr., Tyrkiet 1988; Louis Vuitton, Mot Hennessy Science pour l'Art Pr. 1990; Prins Eugen Med. 1995.

Exhibitions

Charl. Forår 1967, 1972; Koloristerne 1976-77, 1979, 1981-82; Grønningen 1985, 1988, 1990; Væg og rum, Trapholt 1985; Tyrkisk inspiration, Hjørring Kunstmus. m.fl. 1986; endv. deltaget i mange større udst. Separatudstillinger: Den kgl. Porcelainsfabr. 1964; Gal. Birkdam, Kbh. 1971; Kunstindustrimus. 1975, 1983; Hetjens Mus., Düsseldorf 1976; Gal. In-Art, Amsterdam 1979; Kunstforen., Kbh. 1981 (retrosp.); Det da. Hus, Paris 1982; Kunstkammer Paul Köster, Mönchen-Gladbach 1982; Röhsska Konstslöjdmus., Göteborg 1983; Gal. Nord, Randers 1985; Garth Clark Gal., N.Y. 1984, 1992; Garth Clark Gal., L.A. 1984, 1993; Gal. Gummason's, Sth. 1987; Gal. Nev, Ankara 1987, 1992; Gal. Nev, Istanbul 1988, 1992; Gal. Jonas, Cortaillod, Schweiz 1990; Gal. Epona, Paris 1991; Gal. Egelund, Kbh. 1991, 1994; Gal. Besson, London 1992; Sophienholm 1993 (s.m. Jørn Larsen); Gal. Osiris, Bruxelles 1995.

Artworks

Repr. i Kunstindustrimus.; Holstebro Kunstmus.; Trapholt; Aarhus Kunstmus.; samt i talrige mus. og privatsaml. verden over. Design: Korpusarbejder i sølv for Royal Copenhagen; spisestel sat i produktion smst. 1992.

Literature

Mirjam Gelfer-Jørgensen: Da. kunsthåndv. fra 1850 til vor tid, 1982; A.S., Röhsska Konstslöjdmus., Göteborg 1983; A.S. Stentøj, Kunstindustrimus. 1983; Pol. 19.12.1991 (Jonna Dwinger); 30.7.1995 (interv., Malin Lindgren); Vibeke Woldbye i: Keramikeren A.S. og maleren Jørn Larsen, Sophienholm 1993, 15-17.

Author: Lene Olesen (L.O.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.