Genealogy
Jersild, August Julius, 1846-1920, maler. *14.12.1846 i Kbh., ?23.5.1920 smst., bisat smst. (Holmens Kirkes krypt). Forældre: Vekselerer Peter Christian J. og Christiane Marie Høyen. Ugift.
Biography
Julius Jersild studerede først arkitektur og var især optaget af kirkebygninger og opmålingsarbejde, men han gik i stedet over i Akademiets modelklasser, hvor han fik glæde af Vermehrens undervisning. J. hørte i 1870erne til kredsen omkring Laurits Tuxen i Søkvæsthuset, og i modsætning til denne var han en af de forsigtige akademielever, der ikke trodsede tidens autoriteter ved som ung at søge alternativ undervisning i udlandet. Som beundrer af sin lærer og af Julius Exner dyrkede J. det traditionsrige figurmaleri med motiver fra bondelivet, men det var især i arkitekturmaleriet, at hans evner kom til deres ret. J.s pertentlighed betød, at han ofte overarbejdede sine malerier, mens hans tegninger beskrives som følsomme. Som person var J. indesluttet og så sky, at han undgik at sælge sine billeder. Han var kun kendt i en snæver kreds og kunstnere satte stor pris på hans dømmekraft. Visse af hans interiørbilleder har fællestræk med Peter Ilsteds og med vennen Valdemar Irmingers kunst.
Education
Borgerdydsk. i Kbh.; dimitt. fra Tekn. Inst., Kbh. 1864; Kunstakad. Kbh. fra okt. 1864, ark.sk. 1867, tegne- og malekl. 1868, modelsk. (F. Vermehren) 1870-73, forlod Akad. 1873.
Travels
Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Sverige inden 1895.
Occupations
Scholarships
Exhibitions
Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882; Charl. Forår 1883-86, 1888- 94, 1896-1901; Foren. for Nat. Kunst 1921; Kunstnergaven af 1920, Sønderborg Slot og Haderslev Mus. 1981.
Artworks
Interiør fra Skt. Olai, Helsingør (udst. 1883); Uden for et bondehus (udst. 1884); En bondekone (udst. 1886); Interiør fra Pederskirken i Næstved (1890, Sønderjyll. Kunstmus., Kunstnergaven af 1920); I et atelier (udst. 1893); Guitarspil (udst. 1896); En ung pige som skriver (udst. 1899); Gulhåret dame (udst. 1900); Portræt af en ung pige (Horsens Kunstmus. Lunden); Ung pige med tørklæde (smst.); Landskab (smst.); Interiør (smst.).
Literature
Ekstrabl. 25.5.1920; G. Bauditz i: Da. Kunst, nr. 18, 1921.
Overlæge Olaf Jersilds erindringer (privateje).
|