Genealogy
Andersen, Mogens Helge Thestrup, 1916-2003, maler, grafiker og keramiker. 8.8.1916 i Kbh., ?18.4.2003. Forældre: Fuldmægtig, senere tekn. konsulent Ejnar Fledelius Thestrup A. og kontorass. Erna Ingeborg Andersen. ~1° 18.4.1941 i Svendborg med Johanne Charlotte Rikke Hansen, *30.12.1918 i Kbh., datter af maleren Niels H. og Anna Kjær. Ægteskabet opl. 1946. ~2° 28.11.1947 i Kbh. med violinist Inger Therkildsen, *18.11.1917 i Kbh., datter af kgl. kapelmusikus Harald Thorvald T. og Karen Margrethe Jørgensen.
Biography
Mogens Andersen har været tættere knyttet til Frankrig og til moderne fransk kunst end nogen anden dansk maler i sin generation. Hans barndom og ungdom, som er skildret i det første af tre erindringsbind Nødigt, men dog gerne, fandt sted under socialt og familiemæssigt meget urolige vilkår. En kunstnerisk vejleder og faderskikkelse fandt A. i maleren Peter Rostrup Bøyesen, da han blev elev på dennes meget besøgte malerskole. Gennem Rostrup Bøyesen fik den unge A. ikke blot kendskab til kunsthistoriens klassiske hovedværker, han lærte også at sætte pris på asiatisk kunst og på nyere fransk kunst. Hans debut på KE i 1935 med store pastost malede figurbilleder afslørede, at hans forbilleder foreløbig var at finde blandt mørkemalerne, først og fremmest Svend Guttorm. Snart blev fortroligheden med Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm og de store kubister også tydelig. Allerede før udbruddet af 2. verdenskrig havde A. været i Paris bl.a. for at opleve Cézanne, og han var efter krigens afslutning med i det første kuld af danske kunstnere, der vendte tilbage til Paris for at uddybe kendskabet til fransk kunst. A. bevarede kontakten til det endnu noget isolerede danske kunstmiljø, først og fremmest som medstifter og et af de bærende medlemmer af Bølleblomsten, en sammenslutning af kunstnerisk meget forskellige Rostrup Bøyesen-elever, men han fortsatte også sine studier af samtidens franske malere. På eget initiativ opsøgte han en række moderne klassikere som Henri Matisse, Georges Braque og Henri Laurens i deres atelierer. Indtrykkene fra den danske discipels møde med de beundrede franske forbilleder og mestre blev nedfældet i hans første bog Moderne fransk Malerkunst, 1948, der var et bestillingsarbejde fra et dansk forlag, siden i de mere selvbiografiske Omkring kilderne, 1967 og Ungdomsrejsen, 1979. Sammen med talrige kronikker, forord og katalogtekster udgør de A.s ubetingede tillidserklæring til den franske kunsts poetiske nøgternhed og hans afstandtagen fra nordens selvudleverende ekspressionisme. For A. betød den øgede fortrolighed med Paris og tidens klassiske modernisme et definitivt farvel til den robust forenklede figuration i hans tidlige modelbilleder, opstillinger og portrætter. Under påvirkning af kunstnere og venner som Henri Laurens, Francisco Borès, Maurice Estève, Jean Bazaine, André Marfaing og Pierre Soulages fremstod A. allerede i efterkrigsårenes første årtier som et væsentligt bindeled mellem dansk og fransk kunst og trods sin årelange udlændighed som en af sin generations førende abstrakte kunstnere i Danmark. I ungdomsårenes monumentalt anlagte kompositioner havde A. brugt tegningen til at anbringe en eller flere forenklede figurer i billedplanet. Nu fjernede han sig fra Rostrup Bøyesens modelstudium og fra ethvert naturforlæg. Tegningen opløstes først i et stramt og konstruktivt billedskelet, siden i de dynamisk slyngede, sorte arabeskformer i malerierne fra hans modne år. Farven blev mere stofligt og koloristisk behersket, koncentreret om kontrasten mellem den mørke tegning og en væsentligt lysere baggrundsfarve. A.s første store dekorative udsmykning var de to vægmalerier til Københavns Kommunes Hovedbibliotek (1957-59). A. vandt denne opgave i konkurrence med andre kunstnere, men den blev først bevilget og løst efter kulturpolitisk modstand og en principiel diskussion om, hvorvidt det abstrakte maleri overhovedet havde plads i et demokratisk samfunds offentlige bygninger. I længere og sammenhængende perioder efter krigen og især fra 1959-64 var A. og hans familie bosat i Frankrig, hvor han forfinede sit maleriske sprog og opnåede kontakt med væsentlige franske kunsthandlere og kunstnere. Indtil sin afrejse i 1959 havde A. videreført Rostrup Bøyesens Malerskole, og i 1963 var han lærer på Académie de la Grande Chaumière i Paris. Først i midten af 1960erne, efter talrige udstillinger på Salon de Mai og i forskellige gallerier i Vence, Nice og Paris, vendte A. tilbage til Danmark. Den modstand, som havde truet udførelsen af udsmykningen til Hovedbibliotekets udlånssal, havde nu ændret sig til anerkendelse, og i 1968 var A. Danmarks officielle repræsentant på biennalen i Venezia. Hans position i det hjemlige kunstliv fremgik af hans udnævnelse til gæsteprofessor på Kunstakademiet (1970-72), af en mangeårig plads i Radiorådets programudvalg og af formandsskabet for de billedkunstneriske udvalg under Statens Kunstfond (1977-80), hvor han søgte at fremme placeringen af samtidig fransk kunst i Danmark. Ud over sin væsentligste virksomhed som maler og grafiker har A. også dekoreret keramik og leveret forlæg for flere gobeliner, ofte vævet af Lise Warburg.
Education
P. Rostrup Bøyesens Malersk. 1933- 39.
Travels
Paris 1933; Berlin 1935, 1936; Småland somrene 1936-38 (s.m. Søren Melson); gentagne ophold i Frankrig 1939, 1945-47, 1949-51, 1959-1965 og senere; Italien og Grækenland 1955; studierejser til Japan 1971, 1978; New York 1982.
Occupations
Medl. af censurkom. for KE 1938-39; kunstanm. ved Arbejderbl. 1937-39; egen malersk. (videreførelse af P. Rostrup Bøyesens Malersk.) 1952-59; lærer på Acad. de la Grande Chaumière, Paris 1963; medl. af Akad.rådet 1965-66, 1968-69; gæsteprof. ved Kunstakad. Kbh. 1970-72; medl. af Arbejderbevægelsens Kulturudv. 1965-74; fmd. for Kom. for Internat. Kunstudst. 1975- 77; fmd. for de billedkunstn. udv., Stat. Kunstfond 1977-80.
Scholarships
Hielmstierne-Rosencrone 1938, 1941, 1944; J.J. Levin 1941; Wilstrup 1941, 1942; J.R. Lund 1948; Eckersberg Med. 1949; Oluf Hartmann 1952; Henry Nathansen 1953; Ny Carlsbergfondets rejsestip. 1955; Ralph H. Booth 1957; Ancker 1968; Thorvaldsens Med. 1984; Officier de l'Ordre des Arts et des Lettres 1984.
Exhibitions
KE 1935, 1937-40; Bølleblomsten 1942-48 (medstifter); Salon des Surindependants, Paris 1947; Salon du Mai, Paris 1950-70; Grønningen 1953-65, 1984-86, 1990, 1992; Salon des Réalites Nouvelles, Paris 1956-1976, 1984; Å-udst. 1965-66, 1970-71, 1978; Den frie Udst. 1967-71; bien., Venezia 1968; De frie kunstnere 1972, 1974, 1978; endv. adsk. udst. på mus. i Skandinavien, Frankrig, Belgien og USA. Separatudstillinger: Gal. Les Mages, Vence 1949; Gal. Galanis, Paris 1954; Kunstforen., Kbh. 1955, 1988 (begge retrosp.); Arkiv för Dek. Konst, Lund 1959, 1983, 1988; Gal. Jacques Massol, Paris 1959, 1960; Paris Gal., London 1960; Gal. Bongers, Paris 1963-67; Gal. Birch, Kbh. 1964, 1969, 1978; Charl.borg 1966 (retrosp.); Gal. Ariel, Paris 1967, 1975; Nordjyll. Kunstmus. 1972 (retrosp.); Den frie Udst. bygn. 1974, 1976, 1978 (alle retrosp.); Gal. F 15, Moss, Norge 1976; Århus Kunstforen. 1976 (retrosp.); Gal. Bellechasse, Paris 1981; Mødested Paris, M.A., Randers Kunstmus. 1981; Aarhus Kunstmus. 1982 (s.m. Jean Arp og Rich. Mortensen); Stat. Mus. for Kunst 1982; Gal. Asbæk, Kbh. 1987; Musikhuset i Århus 1988; Figurbilleder 1935-45, Aarhus Kunstmus. m.fl. 1990; Gal. Mikael Andersen, Kbh. 1991.
Artworks
Portræt af Michael Brüel (1939-40); Fantasi over "Trois Poseuses" af Seurat (1940, Aarhus Kunstmus.); Portræt af Ulf Ekman (1942, smst.); Nature morte med kvæder (1948); Ung kvinde (1950, Stat. Mus. for Kunst); Interiør med musikanter (1950, A/S Dagbl. Politiken); Kande, flaske, frugtskål (1952); Nature morte (1952, Esbjerg Kunstmus.); Portræt (1955, Nordjyll. Kunstmus.); Komposition XVI (1955, smst.); Nature morte (1955, smst.); Komposition 1963 (Skive Kunstmus.); Gobelin (1964, Stat. Mus. for Kunst, vævet af Lise Warburg,); Komposition (1967, Randers Kunstmus.); Ovalt billede (1970); Blå Composition (1972, Vestsjæll. Kunstmus.); Komposition (1975, Aarhus Kunstmus.); 3. juli 1977 (1977, Stat. Mus. for Kunst); 7. november 1984 (1984). Udsmykninger: Vægmal. i Kbh. Komm. Hovedbibl. (1957-59, skitser i Arkiv för Dek. Konst, Lund); 4 gobeliner til L.F. Foght (1964-68, vævet af Lise Warburg); 5 mal. til Gentofte Rådhus, byrådssalen (1971); 10 gange 20 meter stor væg i bemalede biskuitfliser i Mus. Bochum, Tyskland (1983); vægudsmykn. i Det tyrkiske Kabinet på Skaføgård (1987); bemalede fliser i koret i Sejs-Svejbæk K. ved Silkeborg (1989). Plakater: Bournonville festival, Det kgl. Teater (1979); Martha Graham festival, Tivoli (1979); Betty Nansen Teatret (sæsonplakat, 1984); Folketeatret (sæsonplakat, 1984); Det franske Vinlager (1986); Grønningen (1986); desuden repr. i Kobberstiksaml.; Kunstindustrimus.; Listasafn Islands, Reykjavik; Malmø Mus.; Bridgestone Mus., Tokyo; Nationalmus., Warszawa; Mus. for Samtidskunst, Skopje, Jugoslavien. Litterære arbejder: Moderne fransk Malerkunst, 1948; Omkring kilderne, 1967; Nødigt, men dog gerne, 1976 (erindr.); Ungdomsrejsen, 1979 (erindr.); Om kunst og samfund, 1980; Huset. Erindringsmomenter, 1986; Min vej til maleriet, 1991; endv. artikler i tidsskr., kataloger og dagbl., hovedsageligt om P. Rostrup Bøyesen og jævnaldr. franske kunstnere.
Literature
Ole Næsgaard: M.A. (Vor Tids Kunst, nr. 53), 1956; Lars Rostrup Bøyesen i: Bien. i Venezia, kat. 1968; Villads Villadsen i: Mødested Paris. M.A., Randers Kunstmus. 1981; Svend Eriksen: Om M. A. stentøj. Den kgl. Porcelainsfabrik 1973; Jean Bazaine m.fl. i: M.A., Den frie Udst. bygn. 1976 (m. bibl.); P.M. Hornung i: M.A., Kunstforen., Kbh. 1988; samme: M.A., 1991.
Korrespondance indtil 1980 (Det kgl. Bibl.); Dan Tschernia: Portræt af Mogens Andersen, film i DR TV beg. af 1970erne; Søren Melson: Sort er en farve, film i DR TV 1985.
|
