Jacques François Joseph Saly

Weilbach information

Genealogy

Saly, Jacques Franois Joseph, 1717-1776, billedhugger. *20.6.1717 i Valenciennes, ?4.5.1776 i Paris, begr. smst. (Saint-Germain l'Auxerrois). Forældre: Musiker Francesco Maria Sali (Franois Marie Saly) og Marie Michelle Jardez.

Biography

Jacques Franois Joseph Saly kom allerede som 9-årig i billedhuggerlære og lærte de grundlæggende praktiske færdigheder hos en lokal mester, Antoine Gilles. Efter 5 år blev S., trods hans forældres meget begrænsede midler, sendt til Paris for at fortsætte uddannelsen hos en af de betydeligste franske billedhuggere, Guillaume Coustou. S. arbejdede i hans atelier med flere af dennes største skulpturer og fulgte samtidig den mere formelle undervisning på Kunstakademiet. S. vandt guldmedaljer i 1737-38, men først i 1740 modtog han stipendiet til fortsatte studier ved Det franske Akademi i Rom. Hans romerophold kom til at vare 8 år og blev afgørende for hans kunstneriske udvikling. Formålet var, gennem studiet af antikken og de store mestre fra fortiden, at forfine kunstnerens smag samt mere praktisk at udføre kopier i marmor for den franske konge. S. valgte først Bernini, men endte med en meget rost kopi efter den antikke Antinous statue på Kapitol. Men vigtigere var S. omfattende private arbejder. I 1742-44 udførte han en monumental portrætbuste af Malteserordenens stormester Emanuel Pinto de Fonseca og i 1744 en buste af en lille pige, der er en af de oftest kopierede skulpturer fra 1700-tallet. Lige så populær blev en serie raderinger af pragtvaser fra 1746 efter egne tegninger. Under en rejse til Napoli modellerede S. efter indgående studier en elefant, som ved sin naturgengivelse blev reproduceret i mange naturhistoriske værker. Akademiets direktør J.F. de Troy skrev om S., at han en dag ville blive en af Frankrigs største billedhuggere. I Rom var han blandt de første franske kunstnere, der blev medlem af Accademia degli Arcadi, og han havde nære forbindelser med samtidige kunstnere, f.eks. G.B. Piranesi. Det var som en erfaren og velanskrevet billedhugger, at S. vendte tilbage til Frankrig, men for at modtage offentlige bestillinger og udstille på Salonen måtte han være medlem af Akademiet. Allerede i Rom havde S. udført en skitse til Faunen, som han nu modellerede i fuld størrelse, for hvilken han blev agreeret ved Akademiet i Paris i 1750 og medlem i 1751 for marmoreksemplaret. Umiddelbart efter sin hjemkomst tilbød S. sin fødeby at udføre en statue af Louis XV, mod at byen betalte hans udlæg. Den blev udført fra 1749 og opstillet i 1752. Da den danske regering i begyndelsen af 1750erne søgte en billedhugger til at udføre en rytterstatue af Frederik V, som det Asiatiske Compagni ønskede at rejse på Amalienborg Plads, skrev J.H.E. Bernstorff til J. Wasserschlebe for at finde en dygtig fransk billedhugger. Edmé Bouchardon afslog, men henviste til S. som den eneste, der ville kunne magte opgaven. Kontrakten blev sluttet i Paris i foråret 1752. På grund af andre opgaver rejste S. først i efteråret 1753 til Danmark, hvor han fik anvist bolig på Charlottenborg. I marts 1754 blev han professor og nogle måneder senere, efter N. Eigtveds død, desuden Akademiets direktør. Hans virke i Danmark kom hovedsageligt til at dreje sig om Rytterstatuen og Kunstakademiet. S. foreviste kongen den første skitse til statuen 4.12.1754, og i august 1755 godkendte kongen en skitse til hele monumentet. Herefter begyndte S. et meget grundigt studium af tolv heste fra de kongelige stalde for at opnå den rette balance mellem naturgengivelsen og den tilstræbte monumentalitet. Resultatet i lille model blev forevist kongen i november 1758. Mange og lange forberedelser, bl.a. opførelsen af et stort atelier, var nødvendige, før S. kunne begynde arbejdet med den endelige model, som han udførte 1761-63 og præsenterede for Akademiets medlemmer 3.2.1764. De følgende 4 år gik med forberedelserne til støbningen 2.3.1768, som er den franske bronzestøber Pierre Gors værk. Efter flytningen til Amalienborg Plads blev statuen gennemciseleret. Monumentet blev afsløret 1.8.1771. Trods dårlige arbejdsforhold, som vanskeliggjorde og forlængede arbejdet, evnede S. at opretholde sine kunstneriske krav, og han skabte en af verdens smukkeste og fornemste rytterstatuer. Herudover udførte S. kun enkelte buster. Ved siden af sin kunstneriske virksomhed havde han et betydeligt organisatorisk og administrativt embede som direktør for Akademiet. Med det franske kunstakademis organisation som forbillede gennemførte S. en række betydningsfulde ændringer og styrede Akademiet med stor dygtighed gennem en årrække. Men da J.F. Struensee gennemtvang en reduktion og forandring af dets karakter, tog S. sin afsked 15.7.1771. Han blev endnu et par år i Danmark for om muligt at få sit økonomiske mellemværende med det Asiatiske Compagni bragt i orden. Da det mislykkedes at få det gratiale på 50.000 Rdl., som det alle andre steder var god skik at udbetale ved afslutningen af en så omfattende opgave, men han måtte nøjes med 8.000, var der ingen grund til at blive i Danmark. S. forlod København 2.7.1774 og vendte tilbage til Paris. Han boede i nærheden af Louvre, hvor han fik tildelt et atelier, som han ikke synes at have benyttet. Allerede ved afrejsen fra Danmark var han alvorligt syg og døde knap to år efter.

Education

I billedh.lære hos Antoine Gilles i Valenciennes fra 1726/27; Acad. des Peintures et des Sculpt., Paris fra 1732, førstemed. 3. kvart. 1734, 2.pl. i guldmed.konk. 1737, 1.pl. i samme 1738; arb. samtidig i Guillaume Coustous atelier.

Travels

Ankom til Rom 13.10.1740; oph. på Det franske Akad. 1740- 48; under oph. en rejse til Napoli; over Firenze og Bologna tilbage til Frankrig, ankom Valenciennes beg. af marts 1749, derefter Paris; bosat i Kbh. 8.10.1753-2.7.1774; derefter Paris.

Occupations

Ass. ved Acad. des Peintures et des Sculptures, Paris 1751-53; prof. ved Kunstakad. Kbh. 29.3.1754; dir. 25.7.1754-15.7.1771; ancienprof. ved Akad., Paris 29.7.1775.

Scholarships

Rejsestip. til Det franske Akad. i Rom 1740-48; medl. af Accad. degli Arcadi, Rom 1744; æresmedl. af Akad. Firenze 1748; og Bologna; agreeret ved Acad. de Peintures et de Sculptures, Paris 1750, medl. 1751; af Kunstakad. Kbh. 1754; æresmedl. af Akad. Marseille 1762; Skt. Petersborg 1768.

Exhibitions

Salonen, Paris 1750-51, 1753; atelierudst., Louis XVs statue, aug. 1752; Salonen, Charl.borg 1769; Raadhusudst., Kbh. 1901; Den franske udst., Kbh. 1935; Le Danmark, ses trésors, son art, Mus. du Louvre, Paris 1964; Fyrste og hest, Kbh. Bymus. 1976.

Artworks

Frankrig 1737-38: Samson tilbyder Herren sit liv (relief, 1737, forsv.); David føres frem for Samuel (relief, 1738, forsv.). Italien 1740-48: Kopi efter den antikke Antinous statue på Kapitol (marmor, 1743-48, ukendt); Stormester af Malteserordenen Emanuel Pinto de Fonseca (buste, marmor, Rom 1744, Nat.mus., Valletta, Malta, afstøbn. på opr. pl., facaden, Auberge de Castille, smst.); En ung pige (buste, ca. 1744, marmor, privateje, bronze, Nat. Gal. of Art, Washington, talrige kopier i mus.eje, bl.a. brændt ler, Stat. Mus. for Kunst); Diogenes med lygten (relief, brændt ler, 1746, ukendt, kopi af J.L.J. Journet 1774, kopi af A. Pajou i Mus. des Beaux-Arts, Valenciennes og i Mus. du Louvre, gips, Stat. Mus. for Kunst); Elefant (brændt ler, forsv., stik af Jacques de Sève, Bibl. Nat., Paris); Ung faun, der holder et gedekid (model, brændt ler, tidl. i A.L. de la Live de Jullys saml.); Pan og Syrinx (brændt ler, tidl. smst.); St Jérme (brændt ler, tidl. i C.M.A. Challe's saml.). Grafik: 4 kobberstik af gravmæler (Rom, beg. af 1740rne, tegn. i Taylor Inst., Oxford, en rk. tegn. kopier og reprod.); Vaser (titelbl. og 30 kobberstik, 1746, talrige grafiske og tegn. kopier i adsk. saml., ofte anv. som forlæg). Tegninger: Karikatur af Akad. kok (1745, stukket i kobber af C.H. Watelet, 1753); 17 karikaturer, dir. for Det franske akad. i Rom, elever, m.fl. (1745, 1 i privateje, 1 i Mus. Carnavalet, Paris, stukket i kobber af A.L. de la Live de Jully 1754); Siddende ung mand (tegn., Art Mus., Princeton Univ., kobberstik af A.L. de la Live de Jully); En antik trefod (tegn., Stat. Mus. for Kunst, kobberstik i: A.C.P. de Tubières, Comte de Caylus: Recueil d'Antiquites égyptiennes..., vol. II, Paris 1756). Frankrig 1749-53: Ung faun, der holder et gedekid (1750, agr.stk. ved Akad. i Paris, afstøbn. sendt af S. til bl.a. Akad. Skt. Petersborg, nyere støbn. i Eremitagemus. smst., marmor, medl.stk. til samme 1751, J. Paul Getty Mus., Malibu, Californien, kopi i marmor, Mus. Cognacq-Jay, Paris, ); Louis XV (statue, 1749-52, marmor, opst. Valenciennes 1752, ødelagt 1792); Louis XV (gipsbuste, 1752, forsv.); Madame de Pompadour (gipsbuste, 1752, forsv.); 2 karyatider (gipsmodeller, udst. Paris 1750, forsv., i st. format i Tonneresten, for Madame Geoffrin, opst. 1752, forsv.); Amor (marmor, 1753, for Madame de Pompadour, privateje, gipsafstøbn. tidl. Kunstakad. Kbh. m.fl., forsv.); Hebe (gips, udst. 1753, forsv., gips bl.a. i Eremitagemus., Skt. Petersborg, udf. i nat. størrelse i Tonneresten, for Madame de Pompadour, forsv.). Gravmæler: 3 modeller (brændt ler, udst. 1750); for Charles Guy de Valori (tidl. k. i Le Quesnoy, ødelagt, model, bemalet gips, Mus. du Louvre, Paris); for Philippe ClaudeFyot (tidl. St Roch K., Paris, ødelagt); for Jacques Pineau de Viennay, baron de Luce (tidl. St Venant K., Tours, ødelagt). Monumentet Frederik V til hest, Amalienborg Plads, København, 1752-70: Kontrakt 6.4.1752; skitse forevist kongen 4.12.1754; skitse til hele monumentet godk. af kongen 30.8.1755; lille model forevist kongen nov. 1758 (gips, bl.a. Stat. Mus. for Kunst, Kunstakad. Kbh.); stor model (1761-63, præsenteret for Akad. 3.2.1764); rytterstatuen støbt 2.3.1768 af Pierre Gor, flyttet til Amalienborg Pl. 15-16.8.1768; ciselering (1768-70, ved indk. franske kunsthåndv.); monumentet aflev. 28.11.1770, afsløret 1.8.1771; 400 tegn. i 4 bd. fandtes 1810 i Paignon de Dijonval's Saml., Paris. Buster, Danmark 1754-74: Fr. V (1754, marmor, 1757-64, brændt med Chr.borg Slot 1794, bronze, støbt af G. Meyer, 1764, dronn. Margrethe II, 4 ekspl. støbt af Pierre Gor 1765-66: Kunstakad. Kbh., Schlesw.-Holst. Landesmus., Schloss Gottorp, Glorup, Bregentved, en lang rk. kopier i fajance og brændt ler); Joachim Wasserchlebe (1754, forsv., forsv., stik af J.M. Preisler, 1776); Adam Gottlob Moltke (1757, 3 ekspl. støbt i bronze af Pierre Gor: Bregentved, Glorup, Marienborg); Den franske gesandt i Kbh. J.F. Ogier (1759, støbt i bronze af Pierre Gor, Stat. Mus. for Kunst); C.G. Pilo (ca. 1760, gips, Konstakad., Sth.). Andet: Udkast til festfyrværkeridek., udf. for J.F. Ogier, til kongens besøg i hans landhus i Emdrup den 23.10.1754; forlæg for Kunstakad. 6 første medaljer, alle udf. af M.G. Arbien (1754- 58); tegn. til vignet, stukket af J.M. Preisler, til P.H. Mallet: Hist. de Danemarc, I, 1758; tegn. af rytterstatuen af Fr. V, stukket af J.M. Preisler og Claude Emanuel Martin (1766-70); Portræt af J.F. Struensee (tegn., 1772, stukket af J.M. Preisler). Udaterede værker: En lille model til et gravmæle med et barn støttende sig mod en urne (voks, omtalt i S.s dødsboinventar, muligvis udst. 1769, ukendt); Gravmæle for Madame NN (model i brændt ler, udst. 1769, ukendt); En jæger som overrumples af en løve (model i brændt ler, udst. 1769, ukendt). Skriftlige arbejder: Description de la Statue Equestre, 1771; Suite de la Description du Monument consacré à Frederic V, 1773.

Literature

G. Leclerc de Buffon og L.-J.-M. Daubenton: Hist. Naturelle, Générale et Particulière, Paris 1764, XI; M.F. Dandré-Bardon: Costume des anciens peuples, Paris 1772, bd. III; A. Hennings: Essai hist. sur les arts, 1778; M. Bénard: Cabinet de M. Paignon Dijonval, Paris 1810; T. Baden: J.F.S.' Fortienester ad Kunstacad., 1820; J. P.-J. Mariette: Abecedario, Paris 1857-60, vol. V, 165f; J.M. Thiele: Kunst-Akad. og Heststatuen paa Amalienborg, 1860; H. Jouin i: Gaz. des Beaux-Arts, 1895, 9-24; N. Benisovich i: Samme, 1945, 31-42; B. Sørensen i: Samme, sept. 1993, 83-96; okt. 1995, 139-48; P. Foucart i: Almanach de Valenciennes pour 1888, Valenciennes 1888, 72-91; H. Jouin i: Nouvelles archives de l'art franais, 3. serie, XI, Paris, 1895, 171-361 (som særtryk: J.S., Macon 1896); C. Bruun: Kjøbenhavn, III, 1901, 251-74; E. Hannover i: Kunst, VI, 1904; F. Meldahl og P. Johansen: Det kgl. Akad. for de skjønne Kunster 1700-1904, 1904, 47-67, 76-84; J.W. Frohne: Da. Fajancer, 1911; V.P. Christensen i: Kunstmus. Aarskr., 1919, 98-102; H. Glarbo i: Samme, 1924-25, 407-09; V. Slomann i: Samme, 1929-31, 199-222; L. Bobé i: Samme, 1944-45, 221f; J. Rubow i: Samme, 1956-63, 130-33; H. Friis: Rytterstatuen af Fr. V paa Amalienborg, 1921 (på fransk i: Artes, I, 1932); M. Krohn: Frankrigs og Danm. kunstneriske Forb. i det 18. Aarh., 1922; L. Réau i: Bull. de la Soc. de l'Hist. de l'Art franais, 1924, 6-15; P. Vitry i: Samme, 1927, 7; M. Beaulieu i: Samme, 1955, 62-66; F. Souchal i: Samme, 1966, 127-29; V.P. Christensen i: Fra Arkiv og Mus., serie 2, 1, 1925, 299-306; P. Lespinasse: Les artistes franais en Scand., Paris 1928, 137-39; L. Réau: Hist. de l'expansion de l'art franais, Pays scand., Paris 1931; H. Rostrup: Franske Portrætbuster fra det XVIII Aarh., 1932, 75f; H. Friis: Rytterstatuens Hist. i Europa, 1933; P. Biver: Hist. du château de Bellevue, Paris 1933; V. Thorlacius-Ussing i: Tilskueren, 1933, 374-76; samme i: From the Coll. of the Ny Carlsberg Glyptotek, III, 1942, 281- 312; Chr. Elling: Jardin i Rom, 1943; M. Levey i: Burl. Mag., febr. 1965, 91; F. Souchal: Les Slodtz, Paris 1967; V. Woldbye i: Antikvitetsårbog 1967, 7-19; T. Holck Colding i: Da. Kunsthist., 3, 1972; E. Salling i: Amalienborg, 1973, 55-99; Svend Eriksen: Early Neo-classicism in France, London 1974; J. Ahlefeldt-Laurvig og A.-M. Steimle: Fajencer og stengods fra fabr. i Kastrup, 1977; T. Göransson: Jean Eric Rehns gravkonst, Lund 1977; T. Clifford i: English Ceramic Circle Transactions, 3, London 1978, 159-73; E. Salling i: Antikv. Studier, 3, 1979, 161-76; Knud Holm i: Nat.mus. Arb.mark, 1981, 88-106; Rytterstatuen på Amalienborg, Rapp. om undersøgelser 1978-80, 1982; E. Salling i: Forblommet antik, studier tilegn. Hakon Lund, 1988, 77-95; M. Saabye i: Leids kunsthist. Jaarboek, 1989, 520-32; E. Salling i: Samme, 533-48; B. Sørensen i: Valentiana, 10, 1992, 45-56; B. Maaz i: Jahrb. der Berliner Mus., 1993, 247-57; B. Sørensen i: Master Drawings, vol. 32, 3, 1994, 252-61; samme i: Hommage au dessin, Mélanges offerts à Roseline Bacou, Rimini 1996, 476- 89. Auktionskataloger: Paris 14.6.1776 (dødsbo).

Author: Bent Sørensen (B.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.