Genealogy
Petersen, Arne, 1907-1989, maler. *11.6.1907 i Kbh., ?11.7.1989. Forældre: Possementmager Holger Nikolaj P. og Dagmar Vilhelmine Sørensen. ~20.4.1934 med Ebba Gregersen, *29.5.1905 i Bramminge, ?22.8.1981, datter af trafikass. Søren G. og Kirstine Hansen.
Biography
Arne Petersen arbejdede fra begyndelsen som naturalist og malede i de første år selvportrætter, figurbilleder, interiører og landskaber. Efterhånden blev hans billeder mere forenklede, og med udgangspunkt i Cézanne og den syntetiske kubisme malede han en række opstillinger, hvor frugter og daglige brugsting er arrangeret geometrisk på en bordflade. I nogle af disse er skydeskiver inddraget som motiv for at understrege det todimensionelle spil af farveplaner, mens violinen ofte indgår i 1960erne. Billederne har ofte specielle farveklange, f.eks. rødviolette toner mod en vissengrøn baggrund. Foruden undervisningen hos Aksel Jørgensen fik Georg Jacobsen fra 1960erne stor betydning for P. ved sin personlige vejledning og sine klare principper om konstruktiv billedopbygning. Da P. gradvist mistede synet på det ene øje, fandt han trøst i Georg Jacobsens teori om, at dette ikke behøvede at være en belastning. Man opfatter på denne måde tingene mere plant, fjerner sig fra den perspektiviske opfattelse og kan disponere direkte på billedfladen med mulighederne for formernes placeringer, størrelser og indbyrdes forhold. Med årene bevægede P. sig derfor mod det konkrete maleri. Naturen var dog fortsat en nødvendig inspiration for hans nonfigurative værker, hvilket f.eks. afspejles i en række billeder med titlen Arresø. P. fandt i 1970erne en del af sine motiver i Italien, hvilket afsløres ikke kun i billedtitlerne, men også i den koloristiske holdning. I lyse, solvarme, gyldentgule farveharmonier, med små kontrastpartier af violet, grønt og oxydrødt, udtrykker han en umiddelbar opfattelse af byernes og landskabets lys, atmosfære og stemninger. Samtidig blev de tætte overmalinger afløst af stadig tyndere farvestrøg, friheden og intensiteten voksede, især i hans akvareller, hvor han senest lod den gennemsigtige vandfarve samle sig i kvadrater og danne rytmiske, mosaikmønsteragtige kompositioner. P. var stærkt optaget af at støtte unge kunstnere og gjorde en stor indsats som medlem af bestyrelsen for Foreningen for ung dansk Kunst, ligesom han oprettede Ebba Gregersen og maleren Arne Petersens boliglegat. Dette har fra 1990 givet kunstnere mulighed for ophold i den atelierbolig, som arkitekten Edv. Heiberg i 1946 havde opført for P. på Randbølvej 13 i Vanløse. I 1970 var P. medstifter af Galleri A-gruppen, der fra begyndelsen var et kollektivt ejet og ledet fristed, hvor kunstnere kunne få separatudstillinger af deres eksperimenterende kunst.
Education
Privatelev hos Aksel Jørgensen ca. 1924; Fr.berg Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh. (Sigurd Wandel) dec. 1928-forår 1929.
Travels
Italien 1929-73 jævnligt; Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig (Paris), Østrig (Wien), Tjekkoslovakiet (Prag) 1930-34.
Occupations
Medarb. ved Byens Stemme 1944-45 (causerier og tegninger); ved Land og Folks billedkronik 1945-46; medl. af best. i Foren. for Ung da. Kunst 1950-67; medarb. ved Legatbog for malere og billedhuggere, 1951, 1966; ved DRs Kunstkronik fra 1971.
Scholarships
Sødrings Legat 1988; Nathan 1988.
Exhibitions
KE 1929, 1933-36, 1938, 1945, 1957-58; Da. kunstneres Spaniensudst., Den frie Udst. bygn. 1935; Koloristerne 1941; Den Polykrome 1943-46, 1948-53, 1956; Da. Nutidskunst, Charl.borg 1957; Charl. Forår 1964-69, 1971-72, 1976; Se 1968; Galleriernes valg, Gent. Rådhus 1971; KP 1975; Blik på da. nutidskunst, Charl.borg 1981; Konkret kunst, Hjørring Kunstmus. 1982; Omkring Linien, Fyns Kunstmus. 1983; Kunstnere for fred, Charl.borg 1983; North's 10 års Jub.udst., Fyns Kunstmus. 1986. Separatudstillinger: Charl.borg 1937 (s.m. Mogens Kragh Pedersen, Carlo Rosberg), 1939 (s.m. samme); Athenæum, Kbh. 1959, 1961, 1963, 1965; Gal. A- gruppen, Kbh. 1970, 1972, 1975, 1978; Mus. for Holbæk og Omegn 1978; Den frie Udst. bygn. 1982 (retrosp.).
Artworks
Have i Gjørding (1935); I liggestol (1938); Arresø (1940); Portræt af en musvit (1943); Fra køkkenhaven (udst. 1944); Altanen (udst. 1948); Bach (1955); Opstilling med løg og skydeskive (1958); Klaverbillede (1960); Opstilling med violin (1964); Vandmeloner (1966); San Luca (1967-68); Arkitektur (1968, Nordjyll. Kunstmus.); Urbino (1972); Arresø (1974, Nordjyll. Kunstmus.); Hasai (1977, smst.); Roma (1977, Stat. Mus. for Kunst); Roma (1978, Nordjyll. Kunstmus.); Cittabianca (1978, smst.); Lilleby (triptykon, 1981); Storbyen (triptykon, 1981); endv. repr. i Arbejdernes Kunstforen.; hos Folkeferie, Lysebu, Norge; Da. Folkeferie, Middelfart. Udsmykninger: Ampio, Bilanciare, Calma (triptykon, 1971-72, Da. Metals kantine, Nyropsgade, Kbh.). Skriftlige arbejder: Agnete Bjerre, 1961; Sixten Wiklund, 1962; desuden adskillige indlæg i dagspressen og tidsskrifter, bl.a. Dialog, især om kunstens sociale og faglige kår.
Literature
Inf. 29.4.1959 (Jan Garff); Berl. Tid. 1.5.1959 (Jan Zibrandtsen); Aktuelt 14.5.1963 (Pr. Wilmann); Pol. 30.10.1978 (Helge Ernst); North Inf., 105, 1981; North 13, 1983, 107, 129; Blik på da. nutidskunst, 1981, 52; A.P. og Niels Guttormsen i: A.P., Den frie Udst. bygn. 1982; Berl. Tid. 20.5.1982 (Ejgil Nikolajsen).
Ugens kunstner, DR TV 2.9.1984.
|