Ellen Krause Rørup

Weilbach information

Genealogy

Krause Rørup, Ellen Margrethe, 1905-1990, maler. *29.12.1905 i Fr.cia, ?11.9.1990. Forældre: Trafikass., senere stationsforst. Søren Peder Krause Sørensen og Anna Margrethe Caroline Larsen. ~3.2.1937 i Kbh. med maleren Viggo Rørup, *12.9.1903 i Kalundborg, ?14.1.1971, søn af landinsp. Adolph Michael R. og Paula Rasmussen.

Biography

Ellen Krause Rørup er især kendt for sine børneportrætter, som er malet med nænsomhed og stor indlevelsesevne. Hun har dog også malet opstillinger, gerne med blomster eller frugter, samt landskaber og bybilleder. Til hendes sene produktion hører endvidere billeder med motiver, hentet fra bar- og restaurationslivet og fra banegårdsmiljøet. Men både den enkle komposition og de mere figurrige værker er kendetegnet ved deres stilfærdige og lavmælte fortællestil. K. begyndte som mørkemaler med en forkærlighed for de dystre og tunge jordfarver. Efterhånden gik hun dog over til at bruge stærkere farver, såsom en kraftig blå eller grøn. De senere billeder derimod kan være meget lyse og sarte med røde eller rødviolette farvenuancer. Hun holdt sig til en naturalistisk gengivelse af motivet, men hendes malemåde skiftede fra de brede og ofte pastose penselstrøg til en mere løs, let og skitseagtig teknik. I 1937 bosatte K.R. sig sammen med sin mand, maleren Viggo Rørup, i Odsherred. Hun hører således med til den oprindelige gruppe af Odsherred- malere, der med Karl Bovin og Kaj Ejstrup i spidsen var flyttet til egnen omkring Lammefjorden. Hun rejste dog også meget, og mange af hendes udenlandsophold var af flere måneders varighed. Længere rejser foretog hun bl.a. til Frankrig, Spanien og Grækenland, men hun har også været i Tyrkiet, Leningrad, Wien, Dresden og Scotland. Mange af hendes billeder, hvoraf en del er malet i akvarel, blev til på disse rejser.

Education

Forb. til Kunstakad. hos Viggo Brandt; Kunstakad. Kbh. (Kræsten Iversen og Ejnar Nielsen) sept. 1929-forår 1933.

Travels

Paris 1932; Italien, Frankrig 1937; Sth., Göteborg 1946; Frankrig 1946; længerevarende rejser til de fleste europæiske lande.

Occupations

Scholarships

J.J. Levin 1936; Hielmstierne-Rosencrone 1943; Louise Ravn- Hansen 1946-48; Christine Løvmand 1950, 1973; Gerda Iversen 1955; Dresler 1955; Fremtiden 1974 (livsvarig); Stat. Kunstfond 1985-89.

Exhibitions

Ung Kunst, Studenterforen., Kbh. 1931; KE 1933-34, 1939-43, 1948; Da. Kunststævne, Fyens Forum 1936; Den fynske Forårsudst. 1943; Regnbuen 1945-47, 1949, 1955; KP 1949-50; Cromisterne 1952; Corner 1966-91 (mindeophængn.); Østersøbien., Rostock 1967, 1969; Huset, Asnæs fra 1973; De Unga, Kunstsalongen, Sth. 1974; Hverdagsmotiver, Nikolaj, Kbh. 1974; Moderne malere i Italien, Hørsholm Bibl. 1977; Kunstnere i Odsherred dengang, Pakhuset, Nyk. Sj. 1977; 40 kunstnere fra 40 år, Haagen-Müllers Kunsthdl., Kbh. 1978; Vestsjæll.udst., Vipperødhallen 1979-80; Kunst i hverdagen, Gal. KCH, Holbæk 1979; Å-udst. 1981; Amnesty III, Nikolaj, Kbh. 1981; Huset i Asnæs, Bispegården, Kalundborg 1983; Kunstnere for fred, Charl.borg 1983. Separatudstillinger: Wils' Kunsthdl., Kbh. 1934; Charl.borg 1944; Athenæum, Kbh. 1961; Kunst for Varer, Kbh. 1963; Haagen-Müllers Kunsthdl., Kbh. 1966 (s.m. V. Rørup); Farumgaard 1971 (s.m. samme); Den gl. Falckstation, Kalundborg 1972; Gal. KCH, Holbæk 1974; Roskilde Bibl. 1974; Huset i Asnæs 1974 (s.m. H. Trier), 1976-77, 1979, 1981 (retrosp.), 1987, 1990 (mindeudst.); Låne og Sparekassen, Reventlowsg. Kbh. 1975; Holbæk Mus. 1977; Danm. Radios Kunstforen. 1980; Kålund Kloster, Kalundborg 1982; Gal. Binger, Kbh. 1985; Korsør Rådhus 1987.

Artworks

Place Maubert, Paris (1932); Ordrup Næs (1933); Himmerland, september (1934); Landskab, Sydfrankrig (1937); Marianne (1939, 1940, 1941, 1942); Landevej, Odsherred (1943); Lejre Å (1944); Tulipaner i have (akvarel, 1950); Påskeliljer (ca. 1958, Odsherred Kunstmus.); Café Mykonos (1960); 1. Maj, Wien (1962, Nordjyll. Kunstmus.); Frokost i Piræus (1962, Holbæk Centralsygehus); Lille pige (1966); Marianne med sytøj (1968, Brædstrup Sygehus); Opstilling med kaprifolier og blommer (1974, Det da. Alderdomshjem, Flensborg); Det Gyldne Horn (1975); Marine, Nexelø (1979); Hovedbanegården (udst. 1980); Banegård (1981, plejecentret Tømmergården, Fåborg); Forhal, demonstration (1983, plejehjemmet Ulstruplund, Hornum); Perron (1984, plejehjemmet Elmely, Nørresundby); Tigris (udst. 1987); Torvet i Montebeuf (udst. 1989).

Literature

Berl. Tid. 1.12.1944 (Kai Flor); Sjæll. Tid. 4.1.1973; 8.11.1974; 27.12.1975; Jan Garff og Olaf Lambaa: Cornerbogen, 1973; Holbæk Amts Venstrebl. 31.5.1974; H.E. Nørregård-Nielsen: Da. Kunst I-II, 1983. Danmark og malerne, 2, DR TV 4.1.1982 (interv. med Stig Krabbe Barfod).

Author: Monika Blatschek (Mo.Bl.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.