Niels Simonsen

Weilbach information

Genealogy

Simonsen, Niels, 1807-1885, maler. *10.12.1807 i Kbh., ?11.12.1885 på Fr.berg, begr. smst. (Solbjerg). Forældre: Høker, senere øltapper Simon Rasmussen og Bolette Nielsdatter. ~25.7.1837 i München med Anne Marie Petersen, *24.8.1807 i Kbh., ?12.10.1888 smst., datter af silke- og klædehdl. Johannes P. og Georgine Christiane Bloch.

Biography

Niels Simonsen uddannede sig både som billedhugger og maler, men fravalgte tilsyneladende skulpturen efter forgæves at have konkurreret om den store guldmedalje. Som flere samtidige danske kunstnerkolleger valgte S. at rejse til München, hvor han opholdt sig i årene 1834-45, kun afbrudt af kortere rejser i Sydtyskland og Tyrol samt til Italien og Algeriet. München var dengang et af Europas førende kunstcentre og især attraktiv, hvis man som S. ønskede at dygtiggøre sig inden for bataljemaleriet. S.' foretrukne motivkreds var slagscener mellem franske og arabiske soldater, motiver der var blevet populære efter Frankrigs nordafrikanske felttog og erobringen af Algeriet 1830. Som sit forbillede, den franske historiemaler Horace Vernet, besøgte S. Algeriet og samlede indtryk, studier og etnografika, som ved hjemkomsten til München blev anvendt til arabiske motiver, der sikrede S. en fremtrædende plads i Münchens kunstliv. Med den europæiske kolonialisme og voksende interesse for de fremmede kulturer blev de orientalske motiver stærkt efterspurgte, og S. gjorde flittigt brug af sit arabiske materiale efter hjemrejsen til Danmark, til tider i form af noget rutineprægede variationer og gentagelser. S. fremstår som den mest rendyrkede danske orientalist, for hvem Orienten, som for Vernet, E. Fromentin og A.-G. Decamps, hovedsagelig var leverandør af et farverigt og eksotisk motivpotentiale, som fandt anvendelse som forlæg for slagscener, herunder piratoverfald, og etnografiske genrebilleder samt i mindre omfang landskabsbilleder. Den internationale stil og motivkreds viste sig hurtigt at være i modstrid med den toneangivende hjemlige kunstpolitiske strømning, der med N.L. Høyen som talerør foretrak en i dansk natur og kultur forankret national billedkunst. S. blev i stedet en vigtig figur blandt anti-Høyenianerne, europæerne. Høyen kritiserede S.' ofte virtuost anlagte kompositioner for at være præget af overfladisk effektjageri, også når S. søgte at nærme sig det institutionaliserede kunstsyn gennem nationalhistoriske emner og nordiske folkelivsbilleder. Til gengæld nød S. som de øvrige europæere stor bevågenhed fra de mere konservative kredse, herunder adel og kongehus, og han blev 1854 udnævnt til at efterfølge Eckersberg som professor ved Kunstakademiet. Som fremtrædende historie- og figurmaler blev S. tildelt en række offentlige bestillingsopgaver, fortrinsvis slagscener og andre begivenheder med tilkytning til Treårskrigen og krigen i 1864, både i form af dramatiske, sejrrige slagscener under Treårskrigen og heroiserende skildringer af den anonyme soldats storhed under nederlaget i 1864. Sidstnævnte som Infanterister, der redder en kanon på tilbagetoget fra Dannevirke og Episode af træfningen ved Sankelmark er med de knappe afskæringer og den dramatiske handlingskoncentration på linie med bestræbelserne i det samtidige historiemaleri, som det bl.a. praktiseredes af Carl Bloch. Som professor og med sin internationale skoling har S. formodentlig haft betydning for den voksende interesse for det europæiske figurmaleri, der i begyndelsen af 1860erne ses i dansk maleri hos kunstnere som Bloch og L.A. Schou.

Education

I malerlære; Kunstakad. Kbh. 1823, vejledn. hos J.L. Lund, gipssk. marts 1826, modelsk. jan. 1827, lille sølvmed. for modellering dec. 1827, st. sølvmed. for tegn. modelfigur marts 1828, lille guldmed. okt. 1829, konk. som billedh. forgæves til st. guldmed. 1831, samme som maler 1833; privatelev af C.W. Eckersberg 1828 og 1833.

Travels

München 1834-45 med rejser til Tyrol, Italien, Algeriet 1840; Sverige o. 1862; Italien, Rom 1870.

Occupations

Prof. ved modelsk., Kunstakad. Kbh. 1854- 83.

Scholarships

Akad. dec. 1828, som billedh. 1831, som maler aug. 1832; Fonden ad Usus Publicos 1835-36; Ancker 1870; Treschow 1882; medl. af akad. i München 1842; Kbh. 1848; Sth. 1864.

Exhibitions

Charl. Forår 1827-35, 1837, 1839-40, 1847-49, 1851-52, 1854, 1856, 1859-67, 1869-86; Kbh. Univ. 1843; Kunstakad., Sth. 1858, 1863; verdensudst., London 1862; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Raadhusudst., Kbh. 1901; Kunstakad. Malerier, Kunstforen., Kbh. 1929; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1942; Da. kunst 1825- 1855, Kunstforen., Kbh. 1975; Da. kunst 1855-1885, smst. 1975; Fædrelandshist. billeder, Fr.borgmus. 1978-79; De ukendte guldaldermalere, Kunstforen., Kbh. 1982; Det kgl. Teaters kunstsaml., Fr.borgmus. 1984-85; Danm. Christian, Chr. IV i eftertiden, Aarhus Kunstmus. 1988; I halvmånens skær, Davids Saml. 1996.

Artworks

Skulptur: Kristus helbreder de syge (1829, bemalet gipsrelief, lille guldmed., Kunstakad.); 8 basrelieffer til Chr.borg, efter tegn. af J.L. Lund (2 udst. 1829); Kgl. skuespiller N.P. Nielsen (gipsbuste, 1829, Teatermus., Jægerspris, Fr.borgmus.). Malerier: En gerrig i sit hjem (udst. 1833); Thorvaldsens statuer opstilles i Vor Frue K. (1834); Scene af Tyrolerkrigen i året 1809 (udst. 1837, Stat. Mus. for Kunst); Chr. IV pløjer på Samsøe (1845, Fr.borgmus.); En arabisk familie i ørkenen (udst. 1847, Stat. Mus. for Kunst); Tordenskjolds hukkert i kamp med en svensk fregat (1848, medl.stykke, Kunstakad. Kbh.); Chr. VIII på castrum doloris (1848, Rosenborgsaml.); Chr. VIII på lit de parade (1848, smst.); En arabisk brevpost (1855, Jægerspris); Niels Ebbesen undsiger grev Gert (1855, Randers Komm.); Kirstine Svends finder guldhornet ved Gallehus den 20.7.1639 (1859, Stat. Mus. for Kunst); En trolovelse i Herrestad i Skåne (1862, smst.); En stranding (1864, Varde Mus.); En karavane overfaldes af en storm i ørkenen (Nasjonalgal., Oslo); Portræt af en ung dame (Bornholms Kunstmus.); tegn. og akvareller i Kobberstiksaml.; Vestsjæll. Kunstmus.; Øregaard Mus.; Mus. på Koldinghus; Handels- og Søfartsmus. Altertavler: Selsø K. (udst. 1834); Slagelse Hospitals K. (1847); Sønderbroby K. (1856); Suldrup K. (1865); Skellebjerg K. (1865); Munke-Bjergby K. (1872); Nordrup K. Motiver fra de slesvigske krige: To soldater på vagt (1848, Mus. på Sønderborg Slot); Batteriet Jessen ved Nybøl 28.5.1848 (1848, Fr.borgmus.); Episode fra træfningen ved Dybbøl 5.6.1848 (1848-49, smst.); Ritmester Würtzens dragoner tilbageerobrer to danske kanoner i slaget ved Slesvig 23.4.1848 (1849, smst.); Bivuak efter affæren ved Slesvig natten mellem 23. og 24.4.1848 (1849, Stat. Mus. for Kunst); Kamp i en løbegrav, episode af slaget ved Fr.cia 6.7.1849 (1850, Fr.borgmus.); Stormen på Fr.stad den 4.10.1850 (1851, Stat. Mus. for Kunst); Kampen ved Mysunde 12.9.1850 (1852, Fr.borgmus.); Slaget ved Isted den 25.7.1850 (1854, Stat. Mus. for Kunst); Slaget ved Fr.cia den 6.7.1849 (før 1866, smst.); Sygetransport i felten (Med.-hist. Mus.); Infanterister, der redder en kanon på tilbagetoget fra Dannevirke (1864-65, Fr.borgmus.); Episode af træfningen ved Sankelmark (1864-65, smst.); adsk. portrættegn. (1848-50, smst.).

Literature

Freia, I, 1845, 7-12; E. Meyer: Contes de la mer Baltique, 1855, 108f; Danm. ill. Almanak, 1860, 74-77; N.L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 40, 151-54, 159; Jul. Lange: Nutids-Kunst, 1873, 128f, 200f; E. Collin i: Ill. Tid., 1877-78, 127f; Aaret rundt, II, 1890, 448f; P. Krohn i: Tidsskr. for Kunstindustri, 1896, 144, 153; E. Hannover i: Kunstens Hist. i Danm., 1901-07, 329; E. Zahle (red.): Danm. Malerkunst, 1937; Sig. Schultz i: Da. i Paris, II, 1938; Jørgen Paulsen: Billeder fra Treaarskrigen, 1952; R. Skovmand (red.): Jægerspris, 1974, 109-13; E. Salling: Kunstakad. guldmed.konk. 1755-1857, 1975; Erik Mortensen i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978; samme i: Hafnia, no. 8, 1981, 34-50; Hanne Jönsson i: C.W. Eckersberg og hans elever, Stat. Mus. for Kunst 1983, 50, 62, 69; Nina Damsgaard i: Jørgen Sonne 1801- 1890, Thorvaldsens Mus. 1988; Kasper Monrad: Hverdagsbilleder, 1989; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., I, 1990; M. Saabye (red.): Den nøgne guldalder, Hirschsprung 1994; B. von Folsach i: I halvmånens skær, Davids Saml., 1996, 70-75, 120-25. Auktionskatalog: Charl.borg 18.2.1889 (dødsbo). Breve (Hirschsprung, Det kgl. Bibl.); C.W. Eckersbergs Dagbøger (Det kgl. Bibl.).

Author: Peter Nørgaard Larsen (P.N.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.