Genealogy
Bissen, Herman Wilhelm, 1798-1868, billedhugger. *13.10.1798 i Slesvig by, ?10.3.1868 i Kbh., begr. smst. (Ass.). Forældre: Landmand, senere skriver Christian Gottlieb Wilhelm B. og Anna Margaretha Dorothea Elfendehl. ~1° 13.10.1835 i Birkerød med Emilie Hedevig Møller, *19.2.1808 i Kbh., ?13.12.1850 smst., datter af melhandler, ejer af Christineberg Mølle, senere Friheden i Høsterkøb Peder Christen M. og Ane Kirstine Hansen. ~2° 16.7.1852 i Kbh. med Cathrine Marie Sonne, *31.12.1809 i Birkerød, ?5.7.1892 i Kbh., datter af kobberstikkeren Jeppe Jørgen S. og Else Cathrine Zimmer.
Biography
H.W. Bissen viste allerede som barn evner for kunsten, og da sygdom forhindrede ham i at begynde en håndværkeruddannelse, skaffede velyndere i Slesvig ham en pengesum, så han kunne rejse til Kbh. for på Kunstakademiet at uddanne sig til maler. B.s debut som billedhugger fandt sted med relieffet, der i 1821 skaffede ham den lille guldmed. Kort efter fik han bestilling på en række relieffer til Slotskirken. Den store guldmedalje i 1823 medførte et rejsestipendium, der satte ham i stand til at tage til Italien, hvor han opholdt sig langt ud over stipendiets løbetid helt frem til 1834. I Rom omgikkes B. den dansk-holstenske kunstnerkreds. Af størst betydning var forholdet til Thorvaldsen, som snarere blev en rådgiver end en egentlig lærer for ham. B. beundrede den ældre billedhugger grænseløst og plagedes af ikke at kunne måle sig med dette ideal. Også sygdom forhindrede ham i perioder i at arbejde. Alligevel tilkom en række vigtige værker, skulpturer i en afdæmpet klassicistisk stil som Blomsterpigen og den mere Thorvaldsen-påvirkede Paris samt relieffer i et mere dramatisk udtryk. Thorvaldsen lod B. udføre både modelleret skitse og originalmodel til Gutenberg-monumentet, støbt i bronze og opstillet i Mainz. Her udtrykte den yngre billedhugger sig helt i mesterens stil i en sådan grad, at Gutenberg altid er blevet regnet som et værk af Thorvaldsen. B. vendte hjem til København, blev agreeret ved Kunstakademiet og 1835 medlem med statuen En Valkyrie. Inden da havde han gennem velynderne prins Christian Frederik og Thorvaldsen fået bestilling på et vigtigt værk, relieffrisen Bacchus og Ceres bringer menneskene civilisationens gaver til Christiansborg. Kort tid efter tog han fat på 18 kvindestatuer til slottets Dronningetrappe og fuldendte efter H.E. Freunds død i 1840 dennes Ragnarok-frise. Han overtog også dennes stilling som professor ved Kunstakademiet. B. kom også til at varetage arven efter Thorvaldsen. Dels udførte han nogle af dennes efterladte værker efter skitser som tre af statuerne til Christiansborgs facade, Minerva, Nemesis og Æskulap og modellerede Victoria på en quadriga til Thorvaldsens Museums tag efter modeller af den ældre billedhugger. Som medlem af museets bestyrelse tog B. livlig del i dets indretning samt ledede posthume marmorudførelser af udvalgte værker. B. er ofte blevet sammenlignet med sit forbillede, Thorvaldsen, hvem han da også ligner af og til stilistisk, men han fulgte udviklingen i billedhuggerkunsten efter midten af århundredet og udvidede det klassiske repertoire med både historicistiske og naturalistiske former og motiver. Hans hovedværker inden for den nationalhistoriske emnekreds blev skabt i 1850erne, Den danske landsoldat, Krigergravmælet i Fredericia og Frederik VI, og de blev også hans ypperste frembringelser. Valget af en almindelig soldat var usædvanligt som emne for et mindesmærke over en krigshandling, i dette tilfælde Treårskrigen, mens Frederik VI-statuen er ligeså usædvanlig ved at udelade al kongelig pomp og fremstille regenten, som han gik og stod i sine naturlige omgivelser, Frederiksberg Have. N.L. Høyens tanker om det nordiske og det nationale som værdige emner for kunsten spillede en rolle for disse værker og andre af nationalromantisk observans. B. blev mester for en lang række statuer af berømte danskere som Oehlenschläger, Johanne Luise Heiberg og H.C. Ørsted, som alle er mere i familie med naturalismen end klassicismen. F.eks. anvendte B. ikke det af Thorvaldsen foretrukne klassiske kostume, men samtidens dragt. Til hans værk hører også en lang række buster af tidens danskere, men han skildrede også mere intime motiver, kvinder og børn fra sin familie og venskabskreds bl.a. i nogle statuetter af en yndefuld ligefremhed, som kan minde om aspekter i samtidens malerkunst, hvor genre og portræt blandes. B. arbejdede med de klassiske emner livet igennem, og efterhånden fik de et mere emotionelt og ekstrovert udtryk end i den Thorvaldsen- inspirerede periode, som det fremgår af Den sårede Filoktet og Den vrede Achilles. Politisk tilhørte B. nationalliberalismen, og i sin kunst blev han en talsmand for danskheden, især efter Treårskrigen, der inspirerede til Istedløven, hans mest politisk ladede monument, der efter at være blevet opstillet på kirkegården i Flensborg blev ført til Berlin og i 1945 til København (Tøjhusmuseets gård). Som den internationalt orienterede Thorvaldsen påvirkede dansk og til en vis grad italiensk billedhuggerkunst i klassicistisk retning længe efter sin død, var det en sund naturalisme og et nationalt "dansk" anstrøg B. videregav til sine mange elever. Til trods for mange rejser, bl.a. til Italien, hvor nye værker kom til, var B.s virksomhed henlagt til Danmark, nærmere betegnet til Materialgården ved Frederiksholms Kanal, hvor han havde bolig og værksted. I sine senere år fik han hjælp af sønnen Vilhelm B., f.eks. til rytterstatuen af Frederik VII foran Christiansborg, igen et monument med tilknytning til vigtige begivenheder i landets historie, enevældens ophør og indførelsen af grundloven. B.s værker kan bedst ses på Glyptoteket, der ejer hans modeller og modellerede skitser. Et stort antal marmorarbejder findes på Statens Museum for Kunst og Frederiksborgmuseet.
Education
Kunstakad. Kbh., bet. skolepenge 23.11.1816 i 2. frihåndssk., oprykket i gipssk. 3.7.1817 og i modelsk. 29.12.1817, st. sølvmed. marts 1819 for modeltegn.; konkurr. til guldmed. som maler 1.7.1819 uden at fuldføre sit billede; deltog i konk. som billedhugger tilskyndet af J.L. Lund; lille guldmed. 10.9.1821; st. guldmed. 10.9.1823.
Travels
I Kbh. fra 19.11.1816; tidl. på sommeren 1818 fra Kbh. til Slesvig; fra Kbh. 19.12.1823 til Slesvig; derfra feb. 1824 over Berlin, Dresden, Nürnberg til München; s.m. Ernst Meyer over Verona, Venezia, Firenze; ankom til Rom sidst i sept. 1824; til Napoli (s.m. med H.E. Freund); udflugter til Pompeij, Pæstum og Sicilien fra 23.2. til sidst i sept. 1827; forlod Rom 2.9.1834; gennem Tyskland og Slesvig til Kbh. med ankomst 21.9.1834; fra Kbh. 26.8.1841; oph. i Rom til aug. 1842; atter Kbh. medio sept. 1842; badekure i Gräfenberg maj-sept. 1844 og sommeren 1847; oph. i Rom nov. 1845-marts 1846; deltog i studentertoget til Norge juni 1851; London, Paris, Rom og Wien sept. 1851 til april 1852; i Rom og hjem over Paris nov. 1853 til maj 1854 (med sønnen Vilhelm); Paris maj 1855; igen 1856; i Rom og Paris maj-juli 1859; i Rom og Carrara okt. 1861-maj 1863; i Carrara og hjem over Paris juli-aug. 1864.
Occupations
Prof. ved Kunstakad. Kbh. 12.10.1840; dir. april 1850-marts 1853; medl. af Thorvaldsens Mus. best. 1845-68.
Scholarships
Akad. i 5 år fra 1.1.1824.; Agreeret ved Kunstakad. Kbh. 27.10.1834; medl. 23.3.1835.
Exhibitions
Charl. Forår 1820-70; verdensudst. London 1851, 1862, Paris 1855, 1867, 1878; Raadhusudst., Kbh. 1901; L'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Da. Guldålder, Nat.mus., Sth. 1964; Orla Lehmann og den nat. kunst, Vejle Kunstmus. 1986. Separatudstilling: Thorvaldsens Mus. 1972-73 (tegn. og modellerede skitser).
Artworks
Malerier: Flere selvportrætter; Landskab fra Italien (1827, Stat. Mus. for Kunst); en række historiemalerier. Tegninger: Skitsebog fra barndommen (ca. 1810-12); skitser, udkast til værker, samt frie tegn. (Glyptoteket, Kobberstiksaml., Kunstindustrimus.). Skulptur: Jakob, som modtager Josefs blodige kjortel (gipsrelief 1821, Kunstakad. Kbh., lille guldmed.); Kristus helbreder Jari datter (gipsrelief 1823, store guldmed., Kunstakad. Kbh.). Udsmykning i Chr.borg Slotskirke: 4 serafer i pendentiverne (gips 1821-22); 4 relieffer i sidegangene (gips 1822-24); 4 engle i medaljoner (gips 1823-24). I Rom: J.M. Thiele (gipsbuste 1824-25, Fr.borgmus., marmor 1825-26, Glyptoteket); L. Bødtcher (gipsbuste 1826, Thorvaldsens Mus.); Hektors lig omgivet af hans sørgende familie (gipsrelief 1826-27, Glyptoteket); Odysseus dræber bejlerne (gipsrelief 1828-29, smst.); Blomsterpige (statue 1828-29, marmor Glyptoteket); Kristus vasker apostlenes fødder (gipsrelief 1829-30, Glyptokeket); Bertel Thorvaldsen (gipsbuste 1831, Thorvaldsens Mus.); Paris med æblet (statue 1831-40, gips 1841 Glyptoteket, marmor s.å. smst.); Johann Gutenberg med sokkelreliefferne: Opfindelsen af de bevægelige typer og Bogtrykkerkunstens opfindelse (gipsskitse og modeller 1833-34 efter Thorvaldsens anvisning, Thorvaldsens Mus.). Efter hjemkomsten: En valkyrie (1834-35, medl.stk. til Kunstakad. Kbh., bronze Glyptoteket); Ceres og Bacchus bringer civilisationens gaver til menneskene (gipsfrise 1835-41 til Chr.borg, brændt 1884, partiel rekonstr. ved Vilh. B., Glyptoteket); A.S. Ørsted siddende (statue 1836-37, gips Glyptoteket, forstørret bronze 1902 Ørstedsparken); 18 statuer af danske dronninger til Chr.borg, dronn.trappe (skitser i brændt ler 1838 Glyptoteket, originalmodeller gips udf. 1842-58 smst.); H.E. Freund (gipsbuste 1841, Stat. Mus. for Kunst); N.L. Høyen (gipsbuste 1841, smst.); Pige der sætter sit hår (gipsstatue 1842, Glyptoteket); Fiskerdreng (gipsstatue 1842, Glyptoteket); Athena (statue 1843, gips Glyptoteket, marmor vestibulen, Kbh. Univ.); Apollon (1843, som forannævnte); knælende engel (døbefont 1843-44, gips Glyptoteket, marmor Middelfart K.); Victoria på en quadriga (bronzestatue 1845-48 på Thorvaldsens Mus.); Hylas (statue 1846, gips Glyptoteket, marmor Nat.mus., Sth.); Minerva (statue 1846-47, efter Thorvaldsens skitser, bronze Prins Jørgens Gård, Chr.borg); Nemesis (som forannævnte); Æskulap (som forannævnte); Italiensk tiggerdreng (statue 1847, gips Glyptoteket); N.F.S. Grundtvig (buste 1847-48, gips Glyptoteket); Orestes flygter fra Erinyerne (statue 1850-51, gips Ribe Kunstmus.); Den danske landsoldat (statue 1850-51, gipsoriginalmodel i halv størrelse i Stat. Mus. for Kunst, bronze Fr.cia, afsløret 1858); Krigergraven Fr.cia (1851, bronzerelief afsløret 1853); Frederik VII (buste 1851, gips Stat. Mus. for Kunst, marmor i Jægerspris Slotshave rejst 1865); Fru Emilie Bissen siddende (statue 1851, gips Glyptoteket, marmor ved Vilh. B. Stat. Mus. for Kunst); Moses (statue 1853-59, bronze ved Frue K., Kbh.); Den sårede Filoktet (statue 1854-55, marmor udf. ved Vilhelm B., Glyptoteket); Adam Oehlenschläger siddende (statue 1854-61, bronze foran Det kgl. Teater); Badende pige (statue 1858-60, gips Glyptoteket); Istedløven (1859-60, bronze bag Tøjhusmus., Kbh.); Johanne Luise Heiberg (statue 1860-68, marmor ved Vilhelm B. Det kgl. Teater); H.C. Ørsted (statue 1861, bronze ved Polytekn. Læreanst., Kbh. afsl. 1880); Den vrede Achilles (statue 1861, marmor Glyptoteket); Hyrdedreng (statue 1863-68, gips Glyptoteket); Frederik VIIs rytterstatue (1863-73, bronze foran Chr.borg, fuldf. af Vilhelm B.).
Literature
F.C. Olsen i: Da. Folkekalender 1842, 25-41; samme i: Falcks Archiv, III, 1844, 44-57; Ny Portefeuille, III, 1843, 225-34; J.M. Thiele i: Thorvaldsens Biographi, II-III (index i IV); Seiersmindet i Fredericia, 1858; A. Andrei i: Revue artistique, XVII, 1869, 331-46; Eug. Plon: Vilh. Bissen, 1870, 2. udg. 1872; N.L. Høyens Skrifter, I, 1871, 134f, 481-90; III, 1876, 352-54; J.L. Ussing: N.L. Høyens Levned, 1872, 135, 222-25, 305-09, 368-74; Th. Seemann: Klassiker der Plastik, Moderne Plastiker, 1884, 227-41; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 478-86; samme: Udvalgte Skrifter, I, 1900, 151-66; Ph. Weilbach i: Kunstbl., 1898, 275-87; Kunstbl., I, 1923, 25-30; II, 1924, 19-24, 46-51, 75-80, 116-17; Georg Brandes: Samlede Skrifter, XV, 134-37; Oscar Bloch: H.V. Bissen og hans Hjem, 1927; Johannes V. Jensen: Form og Sjæl, 1931, 112-49; Rik. Magnussen: Billedhugger-Minder, 1933, 43-51; Haavard Rostrup: H.W.B., I-II, 1945 (med værkfortegn.); samme i: Fr.berg gennem tiderne, XII, 1968, 5-32 (Fr. VI); samme i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, 1969, 47-52; H.W. Bissen-Tegn. og modellerede skitser, Thorvaldsens Mus. 1972; Hans Konrad i: Mitteil. des Vereins für die Geschichte Berlins, jan. 1990, 238-51 (Istedløven); Björn Poulsen m.fl. (red.): Istedløven, 1993.
Efterladte papirer (Det kgl. Bibl.); breve (Kunstakad. arkiv, Rigsark.); breve (Thorvaldsens Mus.).
|
