Magdalene Margrethe Bärens

Biography

Magdalene Margrethe Bärens viste tidligt i sin barndom et talent som blomstermaler, men moderens strenge og ensidigt huslige opdragelse tvang hende til kun at dyrke kunsten i smug ved nattetide. B. tegnede og malede blomster og frugter med gouache, syede blomsterbilleder med silke-chenille og fremstillede også frugter modelleret af klid og klude som, når de var bemalet og besyet med chenille, havde en slående lighed med naturen. Egentlig undervisning modtog B. ikke, men fik takket være faderen adgang til at diskutere sine tegninger med Kunstkademiets tegneinformator Hans Clio. Selv mente hun at have lært mest af billedhuggeren J.F.J. Saly, for hvem faderen var rådgiver under modelleringen af hestestatuen på Amalienborg Slotsplads. Efter sit bryllup ophørte hun med sit kunstneriske arbejde. Først i 1777, da hendes børn var vokset til, kunne Vigilius Eriksen overtale hende til at tage arbejdet op igen. Efter forslag fra J.M. Preisler agreeredes hun 1779 på sine to første arbejder, to blomsterbilleder, der erhvervedes af dronning Juliane Marie og belønnedes med et sølv-teservice. Året efter blev hun medlem af Kunstakademiet. Hun havde da ændret sin ungdoms malemåde og gengav ikke mere blomsterne på hvidt papir med en senere tilføjet mørk baggrund, men påførte gouachemalingen direkte på den mørke grund. Hun udvidede sin motivverden i blomsterbillederne med fugle, insekter og konkylier og syede landskaber i chenille i kobberstikmaner. For at kunne arbejde på alle tider af året skaffede hun sig et herbarium. Da en engelsk læge havde solgt to af hendes arbejder i England for 1000 Rdl., som hun dog på grund af hans død ikke fik udbetalt, rejste hun 1788 for et rentefrit lån på 2000 Rdl. fra Fonden ad Usus Publicos til London. Under sit toårige ophold her fik hun, trods smigrende modtagelse og omtale, ingen økonomisk fordel af rejsen på grund af meget strenge toldregler for udenlandsk kunst og kom også i hård konkurrence med den engelske blomstermaler Mary Moser. Afbetalingen af gælden voldte ægteparret store vanskeligheder og blev trods eftergivelser først afsluttet 1802. 1783 sendte B. to billeder til Catharina II af Rusland og modtog som tak en guldmedalje og 300 Speciedukater. Ved J.M. Preislers død 1795 søgte hun forgæves om det tilskud på 600 Rdl., som denne havde haft, og året efter ligeledes forgæves om en bolig på Charlottenborg. Efter sin mands død i 1802 modtog hun en årlig pension på 200 Rdl. B. arbejdede i sine gouacher med dæmpede jordfarver, gengav blomsterne botanisk korrekt og fik ry som "den første og største danske Blomstermaler" (H.J. Birch).

Author: Dyveke Helsted (D.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.