Asmus Jacob Carstens

Weilbach information

Genealogy

Carstens, Asmus Jacob, 1754-1798, tegner og maler. *10.5.1754 ved landsbyen St. Jürgen nær Slesvig, ?25.5.1798 i Rom, begr. smst. (Den protest. Kgrd. i Rom ). Forældre: Mølleejer Hans C. og Christine Dorothea Petersen. Ugift.

Biography

Asmus Jacob Carstens fik som skoleelev i Slesvig et vidnesbyrd, der lød, at han var "dum, doven, egensindig, trodsig". Han nærede tidligt et varmt ønske om at blive kunstner, men familiens økonomiske forhold vanskeliggjorde en sådan plan. Først i sit 22. år fik han mulighed for at rejse til Kbh. for at uddanne sig på Kunstakademiet. Han fulgte undervisningen sporadisk, først om aftenen, senere som tilmeldt elev for at kunne deltage i medaljekonkurrencerne. Abildgaard blev hans vigtigste lærer, men de to skal have raget uklar, da C. efter sigende lurede pa sin lærer, mens denne malede. C.s største oplevelse på Kunstakademiet var mødet med den antikke kunst i form af gipsafstøbninger, en oplevelse af næsten religiøs karakter, der rørte ham til tårer. Da han ikke havde sat sig ind i reglerne for guldmedaljekonkurrencen og kun blev tildelt den lille sølvmed., nægtede han at modtage denne og blev derfor relegeret. Han klarede sig herefter som portrættegner, først i Kbh. og fra 1783 i Lübeck, hvor han også fremstod som digter med Oden und Elegien von Jakob. I selskab med billedhuggeren Johann Jürgen Busch påbegyndte C. 1783 en rejse mod Rom, som blev afbrudt i Milano af økonomiske årsager. Tvunget af omstændighederne måtte han nu slå sig igennem i Lübeck, hvor han efterhånden fik velyndere blandt byens borgerskab. 1786 indledte han et venskab med Carl Ludwig Fernow, der på dette tidspunkt arbejdede som apoteker, men senere skulle blive en indflydelsesrig kunstkritiker og C.s talsmand og biograf. I 1788 flyttede C. til Berlin og levede en tid i stor armod, inden han på akademiudstillingerne fra 1788 vakte opsigt med malerier, tegninger og skulpturer. Successen ledte til en bestilling på et loftsmaleri til slottet i Berlin (senere ødelagt) og i 1790 til en nyoprettet stilling som professor for gipsklassen på Berlinerakademiet. Omkring dette tidspunkt nåede C. frem til det formsprog, han anvendte resten af livet. Med inspiration fra antikken skabte han en nyklassicisme præget af tunge former, med vægt på konturen og en forkærlighed for alvorlige emner hentet hos Homer, Lukian eller Dante. Han fik god indsigt i klassisk mytologi og illustrerede 1791 Karl Philipp Moritz' Götterlehre. 1792 fik C. orlov fra sin professorstilling og modtog et legat for at kunne opholde sig to år i Rom. I oktober ankom han og samlede snart en vennekreds omkring sig. Efter to år og til trods for, at han ikke havde sendt arbejder til Berlin, opnåede han en forlængelse af sit legat for et år. Allerede i denne forbindelse kom det til antiakademiske udtalelser fra C.s side, og ved orlovens udløb i 1795 frasagde han sin stilling ved akademiet i Berlin. C.s valg af et liv som frit skabende kunstner vanskeliggjordes af sygdom, men alligevel opnåede hans værker et vist ry, især blandt andre kunstnere. For. C. var ideen det vigtigste, selve udførelsen af et kunstværk betød mindre, hvorfor mange motiver forblev udkast. I Rom modtog C. ved siden af antikken ogsa indtryk af Michelangelos kunst, og han kom frem til det udtryk, der gjorde ham til en kultfigur i visse kredse. Som antiakademiker opnåede han en vigtig status blandt samtidige, yngre kunstnere, både som menneske og kunstner. Thorvaldsen, der nåede at træffe ham efter sin ankomst til Rom i 1797, var i en årrække især i sine tegninger stærkt påvirket af C. Den danske billedhugger kom som eksekutor i C.s bo i besiddelse af nogle originale tegninger, og de hovedværker, som f. eks. Natten, han ikke kom til at eje, kopierede han. C. blev netop beundret for en allegori som Natten. Foreningen af intellektuelt indhold og antikpåvirket, næsten primitiv form, var hvad samtiden beundrede. Politisk var C. pro-revolutionær; dette i forbindelse med hans antiakademisme og oprørstrang begejstrede den gryende romantik. Han døde fattig og legemligt nedbrudt, men egentlig ikke overset, f.eks. sørgede C.L. Fernow og Goethe for, at størstedelen af hans efterladte værker kom til de hertugelige samlinger i Weimar. C.L. Fernows biografi fra 1806 er stadigvæk grundlaget for kendskabet til C., men nyere forskning er på vej, efter at samlingerne i det tidligere DDR er blevet lettere tilgængelige efter Tysklands genforening.

Education

Efter skolen en kort tid hos maleren Georg Geve; i vinhandlerlære i Eckernförde 1771-76; til Kbh. nov. 1776 for at gå på Kunstakad.; fulgte forelæsn. i anatomi; studerede i afstøbn.saml.; tegn. efter model; lille sølvmed. 31.3.1781; nægtede at godtage dette på grund af en misforståelse af Akad. regler for guldmed.-konk.; relegeret 30.4.1781.

Travels

Beg. en rejse med Rom som mål sidst i marts 1783 (s.m. Johann Jürgen Busch) over Lübeck, Braunschweig, Bamberg, Nürnberg, Innsbruck, Verona, Mantova og Milano; vendte om og rejste over Zürich til Lübeck; til Berlin efterår 1788; til Italien juni 1792; Firenze; i Rom fra okt. 1792 til sin død; besøg i Napoli somm. 1794.

Occupations

Udnævnt til prof. for gipssk., Kunstakad. Berlin 21.5.1790; brud med dette 1795.

Scholarships

Exhibitions

Kunstakad. Berlin 1788-95; i Pompeo Batonis atelier i Rom 1795.

Artworks

Tegninger: Bl.a. udkast til Argonautertogtet, raderet 1799 af Joseph Anton Koch (Kobberstiksaml.); repr. på Thorvaldsens Mus.; kopier efter Thorvaldsen og Joseph Anton Koch (smst.); største saml. i Kunstsamml., Weimar; desuden i Nat.gal., Berlin. Malerier: Bacchus og Amor (1796, Stat. Mus. for Kunst); Fingals kamp med Lodas ånd (1797, smst.). Skulptur: Parcen Atropos (1792-94, Kunstsamml., Weimar). Skriftlige arbejder: Oden und Elegien von Jakob, Lübeck 1783; Selvbiografi i: Journal for Politik, Natur og Menneskekundskab, I, 1808, 1- 25.

Literature

C.L. Fernow: Leben des Künstlers A.J.C., Leipzig 1806 (genudg. Hannover 1867); W. Müller og Chr. Schuchardt: C.s Werke, Weimar-Leipzig 1849; H. von Einem: A.J.C., Die Nacht mit en Kindern, Köln-Opladen 1858; F. von Alten: Der Maler A.J.C., Schleswig 1865; W. Müller og H. Riegel: C.s Werke, 1-3, Leipzig 1869-84; K. von Marschall i: Zeitschr. für bild. Kunst 5, 1870, 159f; H. Riegel i: Zahn's Jahrb. für Kunstwissenschaft, 1873, 99-115; A. Sachs: C.s Jugend und Lehrjahre, Halle 1881; P. Johansen: Før Thorvaldsen, 1910, 63-75; E. Hannover i: Tilskueren 1913, 957-73, 1075-1097; A. Kuhn: J.A.C., Leipzig 1924; A.F. Heine: A.J.C. und die Entwicklung des Figurenbildes, Strassburg 1928; H. von Einem: Karl Ludwig Fernow, Berlin 1935; A. Kamphausen: A.J.C., Neumünster 1941; Rudolf Zeitler: Klassizismus und Utopia, Sth. 1954, 129-43; H. Froning i: Bertel Thorvaldsen, Museen der Stadt Köln 1977, 41-45; M. Neuwirth: J.A. Koch-A.J. Carstens-Die Argonauten, Graz 1989; A.J.C. und Joseph Anton Koch, Staatl. Mus. zu Berlin, Nat.gal. 1989-90; Renate Barth m.fl.: A.I.C., Goethes Erwerbungen für Weimar, Schlesw.-Holst. Landesmus., Schloss Gottorf, Schlesw. 1992.

Author: Bjarne Jørnæs (B.Jø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.