|
Paul Fischer begyndte tidligt at male. Han malede portrætter og gamle, forfaldne huse. Et billede af Lygtekroen på Nørrebro viser, hvordan han som 18-årig gik i faderen, Philip Fischers fodspor. Samtidig lærte han håndværket fra grunden, ikke mindst som medhjælper i faderens malervarevirksomhed. Den ikkefuldførte uddannelse på Kunstakademiet truede med at blokere for F.s kunstnerkarriere, indtil han i 1882 solgte en tegning til Ude og Hjemme. Gennem bladet og dets redaktør F. Hendriksen kom han i kontakt med de samtidige strømninger i fransk åndsliv og kredsen af unge, danske naturalister. Han illustrerede Georg Brandes' Berlin som tysk Rigshovedstad, der udkom som hefter 1884-85, og foruden Ude og Hjemme bragte Illustreret Tidende, Juleroser og senere Klods Hans hans tegninger. Flertallet af de tidlige tegninger viser storbyliv, og det blev da også som gadelivsmaler F. slog igennem i publikums bevidsthed. I begyndelsen var det overvejende gråvejrs- eller vinterstemninger, men efter Parisrejsen blev farverne varmere. Især de farverige skildringer fra Højbro Plads blev en succes, og F. blev det, han især er husket som: Københavnernes og ikke mindst københavnerindernes maler. Den store efterspørgsel gjorde F. økonomisk uafhængig, men betød også, at hans produktion blev ujævn. Højest som maler nåede han måske i billederne fra 1890-1910, inspireret af de samtidige, internationalt kendte malere i Norge og Sverige, specielt Carl Larsson. I forlængelse heraf skabtes en række badebilleder, hvor den vitalistiske strømning i tiden er mærkbar, samt et antal stiliserede og teatralske nøgenskildringer. F.s usvækkede beherskelse af den maleriske teknik udfoldedes derefter i de sene år i skildringerne fra Amalienborg i en dæmpet gråtoneskala med virkningsfulde accenter i rødt og blåt. Jævnsides med F.s store produktion af malerier, udgav han en serie illustrerede bøger. Fremhæves kan Kunstnerportrætter og den indtagende børnebog Alfabetet, begge fra 1893. På samme tid begyndte F. at tegne plakater. De er, som hans produktion som helhed, stilistisk meget forskellige, men i visse af dem ses tydeligt inspirationen fra de store franske plakattegnere A. Th. Steinlein og Henri de Toulouse-Lautrec. Den kolossale produktivitet, der kendetegner F., sættes yderligere i relief af de flere tusinde fotografiske optagelser, der er bevaret fra hans hånd. Overvejende er de blevet til som forstudier til malerierne, men han eksperimenterede også med selvstændige portræt- og stemningsfotografier.
|
