Gudmund Hentze

Weilbach information

Genealogy

Hentze, Gudmund Herman Peter, 1875-1948, maler og illustrator. *1.6.1875 i Næstved, ?6.5.1948 på Fr.berg, urne i Kbh. (Vestre). Forældre: Sagfører Gregers Johan Michaelsen H. og Christine Marie Elisabeth Sommer. ~3.4.1905 på Fr.berg med Astrid Margrethe Andersen, *31.10.1876 på Grubbegaard, Pedersker Sogn, Bornholm, ?21.9.1945 i Kbh., datter af gårdejer, senere sagfører Anders Peter A. og Sara Juliane Marie Sonne.

Biography

Gudmund Hentze arbejdede som kunstner og kunsthåndværker i mangfoldige teknikker og materialer. Som maler blev han inspireret af de engelske prærafaeliter (Dante Rosetti, E. Burne-Jones). Han sluttede op om den litterære symbolisme omkring tidsskriftet Taarnet (1893-93). Som bogillustrator modtog H. påvirkning fra den dekadente, engelske fin de sièclekunst (Walter Crane, A. Beardsley) uden dog at opnå det samme raffinement i sit sort-hvide udtryk. Under et ophold i Dresden efteråret 1906 kom han i kontakt med kunstnergruppen Die Brücke, hvilket medførte, at han om vinteren udstillede sammen med dem. Foråret 1908 formidlede H. til gengæld en udstilling af de tyske kunstneres malerier i København (Vald. Kleis). H. startede den heftige polemik om forskellige kunstneriske opfattelser, den såkaldte Bondemalerstrid, der udkæmpedes i Politiken 14.4.-9.7.1907. Her forsvarede han sammen med Harald og Agnes Slott-Møller den forfinede hovedstadskultur mod "træskokunsten", hvis repræsentanter var Peter Hansen og de øvrige Fynboere. 1905-15 udførte H. en række malerier og akvareller med københavnske prospekter. Særlig beundret blev han endvidere for sine farvelagte miniaturer, der nærmest er pasticher efter tidlig italiensk renæssancekunst. H.s hele produktion er præget af en modsætningsfyldt eklekticisme, hvor den elegante linieføring synes at være det eneste fællestræk.

Education

Dimitt. fra Tekn. Sk.; Kunstakad., Kbh. jan. 1893-94; Zahrtmanns Sk. vinteren 1897-98.

Travels

Færøerne 1889, 1893, 1925, 1927, 1930; Edinburgh 1889, 1893; Tyskland og Italien 1899-1902 (Firenze 1 år, Rom ca. 1/2 år); Berlin og Dresden 1904-05; Dresden og München 1908-10; Italien 1914; London (14 dage) 1921; Paris (ca. 9 mdr.) 1921-22; Bruxelles 1925; Italien 1929; Tyskland, Holland og Belgien 1933.

Occupations

Medlem af best. for Kunstnerforen. af 18. Nov., 1941.

Scholarships

Hielmstierne-Rosencrone 1905; Akad. 1905.

Exhibitions

Charl. Forår 1898, 1904, 1929-31, 1938-39, 1944; Den frie Udst. 1905-28; Die Brücke, Dresden, vinteren 1906-07 (grafik); Glaspalast, München 1909; Dä. Ausst., Kgl. Kunstgewerbemus., Berlin 1910; Modern Da. Artists, Public Art Gal., Brighton 1912; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1924, 1926 (retrosp.), 1930, 1932, 1934-35, 1937, 1940-42; verdensudst., Paris 1925; internat. udst. af miniaturer, Bruxelles 1926; Da. Kunststævne, Forum 1929; Naturen og kunsten, Bondemalerstriden 1907, Faaborg Mus. 1986. Separatudstillinger: 1904 (s.m. Erik Struckmann), 1925, 1936.

Artworks

Malerier: Helligtrekonger (1898); Eros (tempera, med selvkomponeret ramme, 1902); På balkonen (tempera, 1907); miniaturer til folkeviserne: Hagbart og Signe (1908); Dronn. Dagmar og havfruen (1915); 22 folkevisescener, malet på koncertflygel, bygget af Søren Jensen og skænket dronn. Alexandrine i sølvbryllupsgave af da. kvinder (1917-18, nu Chr.borg); Gæstebudet (triptykon, 1917); miniaturer med motiver fra Boccaccios Decameron, samt 1001 nats eventyr (gouache 1923); Færøsk pige (1927); talrige portrætter af adel og borgerskab, f.eks. lensgreve Mogens Frijs i jagtdragt (gouache, 1916); lensgrevinde Lerche (udst. 1922). Dekorative arbejder: Vægmalerier, malede gobeliner, statuetter, vaser, smykkeskrin, bronzespænder, tinplatter, skeer af tin og sølv (udf. hos Mogens Ballin og A. Michelsen) samt broderier (for Chr. Permin) og applikationsarb. Bogillustrationer: J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe, 1909; samme: Pesten i Bergamo, 1921 (træsnit); H.C. Andersen: Eventyr og historier; Improvisatoren; Kun en spillemand, 1908 (for Eugen Diedrichs Verlag, Jena); 1001 nats eventyr, 1911; Niels Hoffmeyer: Babylon, 1914; Sophus Michaëlis: Giovanna, 1923 (farvelagte miniaturer); Saxo: Danmarks krønnike I-XIII, 1924; omslag til: Johs. V. Jensen: Forårets død, 1900; Den store sommer, 1900; Vinteren, 1901; Madame D'Ora, 1904. Andet: Arb. i Kobberstiksaml., Kunstindustrimus. (plakater og dekorative tegn.), Kbh. Bymus. og Øregaard Mus; exlibris i Fr.havn Kunstmus.

Literature

Pol. 2.2.1902 (L.C. Nielsen); 22.3.1907 (interv.); 22.3.1911 (interv.); Berl. Tid. 12.9.1904; Kunstindustrimus. Virksomhed 1903, 11; Louis Levy i: Ill. Tid., 1903-04, 837; Bondemalerstriden: Pol. 14.4., 26.4., 4.5., 7.5., 24.5., 1.7.1907 (H.); 21.4.1907 (P. Hansen); 3.5., 12.5. 14.5. 18.5., 22.5.1907 (Karl Madsen); 6.5.1907 (Agnes Slott-Møller); 8.5.1907 (Harald Slott-Møller); 16.5.1907 (samme); 19.5.1907 (samme); 26.6.1907; 9.7.1907 (Hans Jæger); Hans Ahlmann i: Varden, VI, 1908, 388- 92; Sophus Michaëlis i: Skønvirke, 1919, 161-74, 181-88; Jens Thiis: Nord. Kunst, 1920, 134f; Poul Reitzel i: Exlibris Revuen, III, 1920, 37-41; Nat.tid. 18.3.1926; P. Uttenreitter: Fritz Syberg, 1935, 107-24; Ekstrabl. 19.10.1936 (G. Nygaard); Laur. Nielsen: Den da. Bog, 1941; Otto Wang: G.H.s Exlibris, 1942; Arthur G. Hassø: Da. Exlibris, 1942; Pierre Lübecker i: Gutenberghus Årsskr., 1966, 10f; H. Honnens de Lichtenberg: Zahrtmanns Sk., 1979, 73, 210; Britta Martensen-Larsen i: Cras, XXXVIII, 1984, 58-65; Grete Zahle: Maleren Peter Hansen, 1984; Erik Mortensen: Kunstkritikken og kunstopfattelsens hist. i Danm., II, 1990; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991. Breve (Det kgl. Bibl. og Hirschsprung).

Author: Jens Peter Munk (J.P.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.