Per Arnoldi

Weilbach information

Genealogy

Arnoldi, Per, *1941, maler, scenograf og plakattegner. *25.5.1941 i Kbh. Forældre: Ekspeditionssekr. John A. og Ellen Merrild Pedersen. ~19.9.1969 på Fr.berg med skuespilleren Regitze Christiane Rohde, *26.9.1944 i Kbh., datter af departementschef Henning R. og Benedicte Bülow.

Biography

Per Arnoldi har en vidtspændende produktion som maler, grafiker, designer og plakatkunstner. Han har skabt sin egen stil med et stramt og let genkendeligt form- og farvesprog, der ses i alle grene af hans produktion. Gennem hele sit virke har A. haft udpræget sans for det journalistiske og pædagogiske arbejde. Ønsket om at gøre kunsten anvendelig og nå et så stort publikum som muligt blev grundlagt under det mangeårige arbejde på tidsskriftet Mobilia, hvor mødet med Gunnar Aagaard Andersen fik betydning for A.s syn på kunstens placering i samfundet. I nogle tidlige billeder fra 1960erne ses påvirkning fra den linie, der går fra dada og surrealismen frem til fluxus- og popkunsten. A. udfordrer og inddrager beskueren med anvisninger, pile og diagrammer som i de tidlige "maskinbilleder". Mødet med den amerikanske popkunst blev især igangsættende, og fra midten af 1960erne og i 1970erne blev popkunstens muligheder endevendt. Værker som Arnoldiland, Wonderbox og pasticherne over f.eks. Henri Matisses billedverden trækker alle på popkunstens forhold til kunstnerens rolle, det serielle og masseproducerede, samt til forholdet mellem kopi og original. Disse billeder afløstes af en venlig, humoristisk og surreel verden af hatte, sukkerstænger, stokke og cirkusmaneger. Omkring 1980 begyndte A. at arbejde i et konstruktivt formsprog, hvor påvirkningerne bl.a. kom fra Bauhaus, De Stijl-gruppen og samtidige amerikanske kunstnere. 1960erne medførte i forbindelse med ungdomsoprøret, tidens mange kulturelle tilbud samt virksomheders og forretningers behov for at give sig til kende, en øget interesse for plakater og udsmykninger. I 1967 udførte A. for Irma på Vesterbro sin første store dekorative opgave, og i 1970erne beskæftigede han sig i stadig højere grad med plakat- og udsmykningsopgaver. Dette kom til udtryk i samarbejdet med Cirkus Arena 1974 og i DSB plakaterne, der i 1975 betød A.s gennembrud som professionel plakattegner. 1970ernes personlige håndskrift i plakaterne og en motivverden hentet fra maleriet, afløstes i 1980erne af en voksende afklaring og præcision. Farverne var få og typografien altid den samme. Plakaterne koncentreredes i symbolik og figuration om det mest nødvendige, og både billede og tekst fravristedes nye kombinationmuligheder, med begavet underfundighed og humor som resultat. A. indføjer sig i en tradition, der går fra Casandra over Bauhaus og Schweizer-skolen, og han har med sit personlige kunstneriske udgangspunkt fornyet den danske plakattradition. Selvom A.s produktion af plakater, lay-out, design og løsninger af arkitektoniske opgaver i ind- og udland har gjort ham kendt hos et stort publikum, har han gennem årene holdt fast ved maleriet og afholdt en lang række udstillinger. Endvidere har han været en ofte benyttet gæsteforelæser for skoler og organisationer inden for den grafiske branche.

Education

Student 1959; folkeskolelærer 1963; som billedkunstner autodidakt.

Travels

Mange rejser, bl.a. i forb. med plakatopgaver, i 1970erne især Europa, fra 1980erne også USA og Japan.

Occupations

Medarb. ved Politiken 1959-61; medarb. ved tidsskr. Mobilia 1964-72; anm. ved DR, Dramatisk Forum 1970-72; studievært i Danmarks Radios kunstquiz og andre udsendelser om kunst og design fra 1983; medl. af best. for Martha og Paul René Gauguins Fond siden 1985 og for The Internat. Advisary Board for Art Center, Montreux siden 1988; medl. af Art Council, Genève siden 1990.

Scholarships

Even Nielsen 1964; Ny Carlsbergfondets Romerstip. 1967; van Gogh 1967; J.R. Lund 1968; Hielmstierne-Rosencrone 1969; IG Pr. 1982; Toulouse- Lautrec Pr. 1985; Komtesse Moltke 1990; Høyen Med. 1991; Prix Savignac, Paris 1993; Stadt Essens Kulturpr. 1993; IG. Pr. 1993.

Exhibitions

Charl. Forår 1961-62, 1964; KE 1963-64; KP 1963-64; Decembristerne 1966; Den frie Udst. 1966, 1971-73; Grønningen 1967-68, 1973-76; Art Da. 1945-1973, Grand Palais, Paris 1973; Kunst i hverdagen, Nordjyll. Kunstmus. 1976. Separatudstillinger: Århus Mus. 1968 (s.m. Jørgen Haugen Sørensen); Tranegaarden 1972; Fyns Stifts Mus. 1975; Århus Kunstbygn. 1978; Nordjyll. Kunstmus. 1981; Kunstindustrimus. 1981; Esbjerg Kunstpav. 1984; Charl.borg 1985; Herning Kunstmus. 1991. Endvidere tilknyttet Gal. Birch 1966-77 og Gal. Arnesen 1978- 80.

Artworks

Lille diagram (1964, Nordjyll. Kunstmus.); Uden titel (1965, smst.); Oliebillede (1965, Herning Kunstmus.); Signal (1965, Randers Kunstmus.); Italiensk diagram (1965, Esbjerg Kunstmus.); Arnoldiland (1966, Nordjyll. Kunstmus.); Wonderbox (1967, smst.); My Matisse (1970, smst.); Landskab (1970, Randers Kunstmus.); Fra teatret (1971, Herning Kunstmus.); Bold og sukkerstang (1973, smst.); Uden Titel (1984, Skive Kunstmus.); Another french window (1984, Esbjerg Kunstmus.); Blå (1991, Herning Kunstmus.); Rød (1991, smst.); Gul (1991, smst.). Endvidere repr. på Kobberstiksaml., Fyns Kunstmus. og Malmö Mus. Udsmykninger: Irmabutik, Istedg., Kbh. (1967); 2 Oslobåde for DFDS (1969); Viborg Katedralsk. (1970); Bakkegårdssk., Gent. (1972); Cirkus Arena (1974); Jensen Coat, Herning (1975); Da. Forfatterforen. Hus, Kbh. (1975); Kokum Værft, Malmö (1976); Metalsk., Jørlunde. (1979-81); Kbh. Byret, Domhuset. (1985); NB Offset, Kbh. (1986); Hotel Scanticon, Kolding (1986); Glostrup Politigård (1987); 2 færger for DSB (1987); Vamdrup Sk. (1987); DSB Driftscentral, Kbh. (skulp., 1987); Teletjenesten, Tåstrup (1988); gavl for Galle & Jessen, Kbh. (1989); DSB rejsebureau Terminus, Kbh. (1989); Provinsbanken, Nyg., Kbh. (1989); Patentdir., Tåstrup (1989); Østifternes Forsikr., Kbh. (1989); Vejle Sygehus (1989-91);Foyer for Dalhoff Larsen og Hornemann, Tåstrup (1989); festsal, Kildegård Gymn., Gent. (1990); 2 højhusgavle, Brøndbyparken (1990); IC3 tog for DSB (1990); lægehuset Skt. Annæ, Odense (1990); ATP, Hørsholm (1991); Scitose Airport Railway Station, Japan Railways Hokkaido (1992); Henri Beaufour Inst., Washington DC (1992); Plus Pack Industri, Odense (1992); Ski-dome, Tokyo (1992-93). Plakater: For bl.a. The Guggenheim Mus., N.Y.; Carnegie Hall, N.Y.; The Chicago Symphony Orchestra; Lincoln Center, N.Y.; Mus. of Contemporary Art, Chicago; The American Ballet Theatre; The American Jazz Orchestra, N.Y.; DSB; British Rails; NOVO; Dupont; Siemens; Det kgl. Teater; JR. Hokkaido, Japan; Alp Action, Genève. Endv. repr. med plakater i Stedelijk Mus., Amsterdam; Gemeende Mus., Haag; The Israel Mus., Jerusalem; Victoria and Albert Mus., London; Neues Mus. für angewandte Kunst, München; Library of Congress Coll., Washington DC; Deutsches Plakatmus., Essen; Mus. für Kunst und Gewerbe, Hamborg; Cooper-Hewitt Mus., N.Y. Scenografi: For bl.a. Det kgl. Teater; Aarhus Teater; Svalegangen, Aarhus; Nyk. F. revyen; The Atlanta Ballet, USA; Boldhusteatret; Det da. Balletakademi/Det Ny Teater, Kbh.

Literature

Claus Jensen og Steffen Jørgensen i: Nordjyll. Kunstmus. Inf.avis nr. 113, 1981; Lars Dybdahl i: Arnoldi Plakater, 1983; samme i: P.A./Bo Bonfils. Two Danish Posterartists, 1987; C.F. Garde, Claus Jensen, John Cross, Claus Olsen, Jokum Rohde, Jens Nielsen, Izzaka Gaon, Jens Henrik Sandberg, Erik Ellegaard-Frederiksen og Jørgen Leth i: Arnoldi. Allround, Herning Kunstmus. 1991. TV-Portrætudsendelse i Danmarks Radio, 1984.

Author: Jens Henrik Sandberg (J.H.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.