Anne Margrethe Grosell

Weilbach information

Genealogy

Grosell, Anne Margrethe, 1909-1999, maler. *9.8.1909 på Fr.berg, ?8.8.1999. Forældre: Kunsthdl. Martin Severin G. og Anna Sofie Frederikke Mathilde Lefèvre. ~22.6.1934 i Søllerød med filmfotograf, senere tv-producer Sigurd Marius Lefèvre, *24.9.1910 i Silkeborg, ?23.12.1988 på Fr.berg, begr. smst., søn af kommunelærer, redaktør Marius L. og Louise Marie Mygind.

Biography

Anne Margrethe Grosell er som datter af en af samtidens mest originale kunsthandlere og kunstsamlere opvokset i et miljø præget af en ejendommelig blanding af høje kunstneriske kvalitetskrav og bohemeagtig turbulens, et miljø, der har været en kraftig udfordring til hævdelsen af den personlige integritet. Allerede som ganske ung valgte hun den linie, hun med stædig konsekvens har fulgt livet igennem: Den indtrængende, sansede naturskildring uden skelen til skiftende moderetninger eller ønsker om ydre bravour. Hendes domæne er det københavnske, specielt det frederiksbergske, bybillede, oplevet på stedet, gerne i sne og tøsjap, uden medvirken af fortællende momenter, men med udpræget sans for samspillet mellem huse, træer og vejrliget som stemningsskabende faktor. Koloritten er oftest gråstemt og stofbehandlingen robust med mindelser om den direkte nærkamp med motivet. Fra udgangspunktet omkring Frederiksberg Station og Solbjergvej er feltet efterhånden udstrakt til Kongens Nytorv og den indre bys snurrige gader og det storkøbenhavnske banlieue. Der findes også et fåtal følsomme portrætter fra hendes hånd. Ikke mindst de senere års rejser i Syden har medvirket til en opblænding for lyset, der har forlenet koloritten med en eksotisk kraft. Hendes utilbøjelighed til at indtræde i større udstillingssammenslutninger og den stædige fastholden af Charlottenborg som sit forum over for omverdenen har muligvis været en hindring for en fortjent markering af G.s kunstneriske profil. Hendes uforfalskede talent er dog ingenlunde forblevet upåagtet af malerkolleger, ofte af en helt anden kunstnerisk observans. Det er sagt om hendes billeder, at de "i deres lysfølsomhed og indtrængende forhold til motiverne forlænger den intime linie i dansk malerkunst fra Albert Gottschalk og Karl Schou" (Preben Wilmann).

Education

Tekn. Sk.; forberedt til Akad. af Marie Olesen Wandel, Stat. Mus. for Kunst; Kunstakad. Kbh., malersk. (Sig. Wandel og Aksel Jørgensen) febr. 1927-1932.

Travels

Adskillige rejser til europæiske kunstbyer (Berlin, Dresden, Sth., Rom, Venezia, Paris m.fl.) som ung; hyppige rejser til Sydeuropa (Spanien, Italien, Jugoslavien, Grækenland) efter krigen; England; USA.

Occupations

Censor for Charl. Forår 1967-68, 1970-71, 1974-76, 1980-81; medl. af Akad. 1974-84.

Scholarships

V. Laub 1927; Carlsons Pr. 1929; Marius Hammann; Carla Colsmann Mohr; Henry Heerup 1984.

Exhibitions

KE 1929-30; Charl. Forår 1930-75, 1977-79, 1982-93; Charl. Eft. 1941, 1945, 1956, 1966, 1976; Expo. prsentée par le Club Internat. Féminin, Paris 1958; Kvindel. Kunstneres Samf. 1961, 1976, 1986; Aurora-gruppen 1969-76; Mod. maleri i Italien, Hørsholm Bibl. 1977; Da. Portrætkunst, smst. 1981; Vinduet 1981-85; Kunstnere for fred, Charl.borg 1983. Separatudstillinger: Bingers Kunsthdl., Kbh. 1934; Charl.borg 1938 (s.m. Else Vogel Jørgensen og Anne Marie Telmanyi); Bachs Kunsthdl., Kbh. 1959; Gal. Porta, Odense 1960; Henning Larsens Kunsthdl., Kbh. 1963; Berl. Tid. Kunstforen. 1964; Århus Kunstgal. 1965; Aalborg Kunstgal. 1968; Hørsholm Bibl. 1974, 1981; Den frie Udst. bygn. 1979 (retrosp.); TV-byen, Søborg 1981; Møstings Hus, Fr.berg 1984; Kvindemus., Århus 1988 (s.m. Else Vogel Jørgensen og Anne Marie Telmanyi).

Artworks

Snesjap, Kongens Nytorv (udst. 1929, Carlsons Pr.); Ved Nærum (1938); Stationsvej, Fr.berg (1939, Stat. Mus. for Kunst); Anna Louise ved Vinduet (1947, Trapholt); Bybillede, Solbjergvej på Fr.berg (1968, Nordjyll. Kunstmus.); Udsigt over Kongens Nytorv (1968, Stat. Mus. for Kunst).

Literature

Ekstrabl. 3.10.1934 (interv., Erna Milde); 4.5.1936; 18.1.1938 (interv.); Dag. Nyh. 15.10.1934 (Sig. Schultz); Berl. Tid. 10.2.1938 (Kai Flor); Nat.tid. 11.2.1938 (L. Rostrup Bøyesen); Berl. Aften 13.11.1959 (interv., Harald H. Lund); Fr.berg Bl. 18.8.1966 (interv.); Aktuelt 19.10.1966 (Pr. Wilmann); Per Jølting: Omkring en Kunstner, 19 monografier, 1968, nr. 9; Aalborg Amtstid. 10.11.1968 (P. Karner); Jyll.p. 14.11.1968 (Ib Sinding); 12.1.1988 (H.P. Jensen).

Author: Lars Rostrup Bøyesen (L.R.B.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.