Svend Hammershøi

Weilbach information

Genealogy

Hammershøi, Svend, 1873-1948, maler og keramiker. *10.8.1873 på Fr.berg, ?27.2.1948 smst. (urne på Solbjerg Kgrd.). Forældre: Gross. Chr. Peter H. og Frederikke Amalie Rentzmann. Ugift.

Biography

Svend Hammershøi var som maler stærkt påvirket af sin ni år ældre bror, Vilhelm, men også hæmmet af sin beundring for dennes værk. Selv om H. allerede i skoletiden var begyndt at arbejde med keramik, fik han dog sin egentlige uddannelse som maler. Kristian Zahrtmanns undervisning fik især betydning for H.s udvikling gennem hans opmuntrende forståelse, som styrkede H.s svigtende selvtillid. H.s udvalgte motiver var bestandigt og allerede fra de tidlige år store, gamle træer, enten med nøgne grene eller med tunge, saftiggrønne løvmasser. Både i hans landskaber og i skildringer af landets gamle monumenter dominerer nøgne træer set mod en gylden, let diset himmel. Under opholdene i England, især i Oxford, Winchester og Wells, udviklede han et stemningsfyldt arkitekturmaleri. Såvel disse skildringer, som motiverne med danske slotte præges af en varm kolorit af gråbrune, gyldne toner. Som kunsthåndværker opnåede H. særligt markante resultater som keramiker, og han var tilknyttet tidens førende nyskabende keramiske virksomheder. Det var gennem den nære ven fra Zahrtmanns skole, Aage Bertelsen, at H. kom i forbindelse med Herman A. Kählers værksted i Næstved, hvor han udførte en række enkle, klassicistiske arbejder i rødler, der enten står uglaseret eller i en monokrom mat, hvidlig glasur. Hans keramiske værker prægedes oftest af en organisk ornamentik, inspireret af læreren og vennen Thorvald Bindesbøll, men i modsætning til Bindesbølls temperamentsfulde udtryk, stræbte H. efter en roligere, harmonisk linievirkning. En periode drejede han krukker med præcise profileringer.

Education

Tekn. Sk. (Holger Grønvold) 1889; Kunstakad. Kbh. febr. 1890-jan.1892; Zahrtmanns Sk. febr. 1892-forår 1896, samt nov. 1897; endv. undervist af Vilh. Bissen, Th. Bindesbøll og broderen, Vilh. H.

Travels

Berlin 1894; Berlin, Dresden 1896-97; senere en del rejser til Tyskland, Holland og Italien; London 1907; næsten årligt i England, bortset fra krigsårene 1914-18, især med oph. i Oxford, 1910-33.

Occupations

Ans. på Den kgl. Porcelainsfabrik 1891-94; A. Eifrig i Valby til 1894, igen fra 1896; Kählers Keramiske Værksted, Næstved fra 1893; under J.F. Willumsen, Bing & Grøndahl 1898-1900; medl. Akad.rådet fra 1917; af Charl.borg udst.kom. 1926-31.

Scholarships

Akad. 1907; Aarsmed. 1 1912; 2 1913; Sødrings Pr. 1910; Dronn. Alexandra 1910; guldmed. ved verdensudst. i Paris 1925 (dek. kunst); Thorvaldsens Med. 1944.

Exhibitions

Høstudst., Kleis Kunsthdl., Kbh. 1892; Oktoberudst., smst. 1893; Kunstnernes Studiesk. Udst., Charl.borg 1896; Den frie Udst. 1895-1907, 1909; Charl. Forår 1910-17, 1922-30, 1933, 1935-36, 1938-39, 1941, 1944-47; Charl. Eft. 1922, 1933, 1948 (mindeoph.); verdensudst., Paris 1925; Royal Inst. of Brit. Arch., London 1929; Royal Acad., smst. 1931; Foren. nat. Kunst, 1936; Charl.borg udst. kunstnerportrætter, Charl.borg 1977. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. dec.-jan. 1909-10, 1926; Kunstindustrimus. 1916; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1940 (retrosp.); Mus. på Koldinghus 1990.

Artworks

Fra Refsnæs (1904, Nasjonalgal., Oslo); Haven ved Prinsens Palæ (1906, Stat. Mus. for Kunst); Tårnet ved Koldinghus (1911, Mus. på Koldinghus); Møntporten, Fr.borg Slot (1917, smst.); Trappe, Christ Church, Oxford (1920, smst.); Trappe, Chapter House, Wells (1921, smst.); Marmorbroen (1923, smst.); Dragebrønden, Koldinghus (1923, smst.); Interiør, Christ Church, Oxford (1923, Randers Kunstmus.); Karusselport og Audienshus, Fr.borg (1926, Vestsjæll. Kunstmus.); Prinsens Palæ (1927, Nat.mus., Kbh.); endv. flere portrætter af familien Kyster (Mus. på Koldinghus); udkast til sølvarb. for guldsmed Holger Kyster i Kolding; til bogbind for Anker Kyster; tegn. og grafik i Kobberstiksaml. og Mus. på Koldinghus; keramik, sølvtøj, samt tegn. til dek. kunst i Kunstindustrimus., Ordrupgaard, Mus. Nat. du Céramique, Sèvres og især i Mus. på Koldinghus. Skriftlige arbejder: Thorvald Bindesbøll. Keramiske Arbejder, 1893-1904, 1918; Thorvald Bindesbøll in Memoriam, 1946.

Literature

Taarnet, dec. 1893 (Simon Koch); Pol. 21.10.1893 (Johs. Jørgensen); 22.4.1895 (E. Hannover); 14.1.1910 (N. Lützhøft); V. Wanscher i: Kunstbl. 1909-10, 350f; N. Lützhøft i: Skønvirke, 1916, 153-60; Berl. Aft. 16.2.1926 (Th. Oppermann); Træer og Bygninger, 12 Reproduktioner efter Mal. af H., 1918; Sig. Schultz i: Ill. Tid. 1919, nr. 13, 181-84; Berl. Tid. 30.9.1929 (interv.); Observer 6.10.1929 (P.C. Konody, oversættelse af samme i Berl. Tid. 10.10.1929); Richard Magnussen: S.H.s Billeder fra Oxford og Wells, 1936; Kai Flor: S.H., 1939; Jens Thirslund: Kähler-Keramik gennem 100 Aar, 1939; Nat.tid. 17.11.1943 (S. Schultz); Berl. Aft. 27.2.1948 (nekr.); Pol. 28.2.1948 (nekr.); Berl. Tid. 28.2.1948 (nekr., Kai Flor); Nat.tid. 28.2.1948 (nekr., S. Schultz); H. Honnens de Lichtenberg i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978, 399-410; samme: Zahrtmanns skole, 1979; Mirjam Gelfer-Jørgensen: Da. kunsthåndv. fra 1850 til vor tid, 1982; Poul Vad: Hammershøi (Vilh. H.), Værk og liv, 1988; Tove Jørgensen: S.H. 1873-1948, Mus. på Koldinghus 1990. Dagbøger 1900-1948 (Det kgl. Bibl.); Breve (Det kgl. Bibl., Hirschsprung, Mus. på Koldinghus).

Author: Hanne Honnens de Lichtenberg (H.H.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.