Genealogy
Hansen, Christian Frederik (Friedrich), 1756-1845, arkitekt. *29.2.1756 i Kbh., ?10.7.1845 på Fr.berg, bisat i Kbh. (Holmens Kirkens Kapel). Forældre: Skomager, læderhdl. Mathias H. og Anna Marie Malling. ~11.5.1792 "på landet" med Anna Margrethe Rahbek, *15.5.1773 i Kbh., ?24.10.1811 smst., datter af toldinsp., justitsråd Jacob R. og Anna Olrog.
Biography
C.F. Hansen kom meget tidligt på akademiet og gik der længe. Han må have oplevet N.-H. Jardins undervisning, men Harsdorffs blev for ham den vigtigste. Han fik trods den store guldmedalje intet 8-årigt rejsestipendium, men opnåede særlig royal støtte til en kort rejse til Rom, hvor han foruden antikken studerede renæssancens og manierismens hovedværker, hvilket bekræftes af en del rejseskitser. Hans receptionsstykke til Akademiet viser, at han sikkert havde tilegnet sig ny viden ved omgang med fagfæller i Rom. Allerede hans ansøgning om embedet som landbygmester i Holsten (1782) viser den målbevidsthed, han udviste resten af livet. De første år efter hans tiltræden i embedet i 1785 bød på få udfordringer af hans talent, idet det offentlige ikke bød ham på andet end om- og tilbygninger. Den løn, han fik, var så utilstrækkelig, at han måtte skabe en omfattende privat praksis især blandt de rige købmænd i det Hamburg, som var nabo til hans bopæl i Altona. Langs Altonas fornemme promenade Palmaillen opførte han en halv snes huse, hvoraf flere for egen regning, som ved salg kunne skaffe ham forøgede indtægter. Uden at tage afstand fra, hvad han havde lært hos Harsdorff, distancerede han sig dog fra det københavnske byggeri. Hans byhuse i Altona er enklere og mere kraftfulde end hovedstadens Palladio, Vignola og Ledoux spøger i baggrunden. På begge sider af Palmaillens fortsættelse, Elbchaussée, byggede H. landhuse, dvs. lyststeder for hamburgske rigmænd som brødrene Godeffroy og Böhl. "Jeg kan ikke nok skildre, hvor velgørende de smukt beliggende bygningsværker .... har virket på mig. Denne rene, rolige arkitektur i forbindelse med smukke omgivelser og udsigter besidder noget aldeles tilfredsstillende, ikke mindst, når man som tilfældet er der, klart er i stand til at bemærke, at disse værker var de første, der pegede mod en ny og fortræffelig retning i kunsten ...", ordene, som Schinkel skrev til H. efter et besøg i Hamburg og Altona, er en uovertruffen karakteristik af disse huse. Landhusenes planer viser, at H. må have været underrettet om nyere tendenser i international arkitektur, det være sig fransk eller engelsk. Hans interiørstil er f.eks. i Peter Godeffroys hus meget lig den, Robert Adams stod for i England. Fortegnelsen over de bøger og stik, der fandtes i H.s dødsbo, bekræfter, at han har været velunderrettet. I København har man været klar over, at den mand, man havde i det fjerne Altona, var bedre end udbudet i hovedstaden, hvorfor man i 1800 tilkaldte ham, for sammen med hofbygmestrene at tilrettelægge genopførelsen af Christiansborg Slot. Der er ingen tvivl om, at H. straks var den ledende kraft i triumviratet, og han fik overdraget ikke blot slottet men også råd-, dom- og arresthusets nybygning. Den af ruiner bundne opgave med slottet løste han behændigt, idet han med få virkemidler omskabte barokken til en klassicisme, der i detaljerne næredes af romrejsens erfaringer. I Råd-, dom- og arresthuset viste han sit mesterskab, bygningen må uden forbehold kaldes hans hovedværk. Utvivlsomt med udgangspunkt i Palladio, Vignola og Ledoux skabte han på et grundstykke af særdeles uregelmæssig form en bygning, der både vedkendte sig den historiske arv og var højst samtidig. Den komplicerede grundplan vedkendte sig revolutionsarkitekturens idealer, og arresthuset i Stutterigades perspektiv forbinder disse med deres ophavsmand Piranesis visioner. Bombardementet af København 1807, som lagde Vor Frue Kirke og omgivelserne øde, gav H. mulighed for at planlægge en plads med forskelligartede bygninger i sammenhæng, i øvrigt en sag, hvor han viste sin evne til, trods næsten uoverstigelige vanskeligheder, at fastholde en idé. Vor Frue Kirke blev hans andet hovedværk. Endnu en gang med eksisterende ruiner som fundament og et tårn han ikke elskede, skabte han er værk, hvor de ydre mål var det strammeste vilkår for projekteringen. Hans erindringer om Roms basilikaer kombineret med kendskabet til samtidens arkitetur var grundlaget for et selvstændigt udtryk. Som overbygningsdirektør betroedes han afgørende indflydelse på alt offentlig byggeri i landet, en magt, som sikkert i forbindelse med hans gentagne perioder som direktør for Kunstakademiet kunne friste til misbrug, hvad eftertiden har anklaget ham for. At H. brugte sin indflydelse er uomtvisteligt, men han var langt mere fremkommelig for argumenter end hidtil antaget. Til købstadskirkerne i Holsten måtte han således strække sig langt og udførte adskillige projekter til hver, før han blev enig med menighederne. Først i sit 88. år gav H. slip på tøjlerne, og da havde han i mere end halvdelen af sit liv haft afgørende betydning for den arkitektoniske udvikling i landet. Det kostede ham renomméet i resten af 1800-tallet.
Education
Kunstakad. Kbh. (Harsdorff) fra 1766; samtidig i murerlære, sv.brev 17.7.1775; lille sølvmed. 1773, st. sølvmed. 1775, st. guldmed. 1779. Ansættelser: Kond. for C.F. Harsdorff ved Fr.Vs Kapel, Roskilde 1780.
Travels
Over Wien og Venezia til Rom nov. el. dec. 1782, hjemrejse påbegyndt 2.6.1784, hjemkomst sept. 1784; kort rejse i Tyskland s.m. Peder Malling ca. 1800; Norge s.m. Ove Malling 1812; gennem hele Tyskland 1824; baderejse til Tyskland 1829.
Occupations
Landbygm. i Holsten 24.11.1784-31.10.1844; overbygn.dir. 1808-31.10.1844; prof. ved Kunstakad. Kbh. 1808; dir. smst. 1811-18, 1821-27, 1830- 33.
Scholarships
Understøttelse af dronn. Juliane Marie og kongen, Chr. VII til rejse til Italien 1782-84; medl. af Akad. (et søarsenal) 1785; titulær prof. 1791; etatsråd 1808; konferensråd 1826; ved embedsjub. 1830 fik han overrakt en med., udf. af Chr. Christensen, som efter hans eget ønske blev bestemt til æresmed. for unge ark.; storkorsridder 1840.
Exhibitions
Salonen, Kbh. 1794, 1815; Charl. Forår 1824-27; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; verdensudst., Paris 1889; Raadhusudst., Kbh. 1901. Separatudstillinger: Kunstindustrimus. 1911; C.F. Hansens arbejder, Sth., Lyngby, Århus 1964; Arch. C.F.H. 1756-1845, Altona 1968; Arch. C.F.H. und seine Bauten in Schlesw.-Holst., Landeskrankenhaus, Slesvig 1982.
Artworks
Cesar Godeffroys landhus, Elbchaussée 499, Altona (1789); Peter Godeffroys landhus, Elbchaussée 547, smst. (1790-96); herregården Alt- Fresenburg ved Bad Oldesloe (1791); soltempel og tufstenshus i Eutin Slotspark (1792); Vajsenhus i Altona Königstr. 149 (1794); projekter til herregården Rantzau ved Plön (1794); samme til Hanerau ved Hanerau-Hademarschen (1794); John Blackers hus, Blankeneser Landstr. 34 (1794-95); Abbémas hus, Rainviller Terrasse (1795); Palmaille 108, Altona (1795-96); Thorntons landhus med staldbygn., Elbchaussée 215, smst. (1795-96); Lawätz' hus, Elbchaussée 101, smst. (1796); Palmaille 29, smst. (1796); samme 112, smst. (1797); Böhls landhus, Elbchaussée 190, smst. (1797-98); Pinneberg Fahltskamp 72 (1797-1802); Perdöl (1798-1800, brændt 1884); Bundhorst (1799-1800); Bad Oldesloe Vandmølle (1800); Krummbek (ca. 1800); Cramonshagen i Mecklenburg og Kastorf (1800-02); Palmaille 35, Altona (ca. 1801-02); samme 49, smst. (1801-05); samme 118 og 120, smst. (1802); landevejsbro ved Pinneberg (1802); Haseldorf (1802-04); Bad Oldesloe Rådhus (1803-04); eget hus Palmaille 116, Altona (1803-04); Råd-, dom- og arresthuset, Nytorv 21, Kbh. (ca. 1803- 1816, planer 1799, app. 1803); Chr.borg Slot (1803-33); Baurs hus, Elbchaussée 372, Altona (1804); restaur. af Brundlund Slot, Åbenrå (1804-05); Rastorf ved Kiel (1804- 09); amtsbygn. Rantzau ved Barmstedt (1805); Søholm ved Kbh. (1805-09); Philosophenweg 18, Othmarschen (1806); K. i Quikborn (1807-09); Vilhelmsdal, Strandv. (1806, nedr. 1903); Metropolitansk., Fiolstr. 4-6 (1810-16); Vor Frue K., Kbh. (1810-26); Trøstens Bolig, Skinderg. 34, Kbh. (1812-16); Bad Oldesloe badehytte (1813); Hegnsholt ved Fredensborg (1815); korrigeret forslagene til rådhusene i Plön (1815); samme, Neustadt (1819); tegn. til rådhus i Nibe (1818); Slesvig Sindssygeanst. (1817-20); K. i Hørsholm (1818-24); fuldf. af Fr.Vs Kapel, Roskilde (1820-25); etablering af Bispetorvet i Kbh. med opf. af to bygn. (1820-28); rådhus i Lemvig (1821-22); Bad Oldesloe Logihus (1822); Vonsild K. (1822-24); Charl.borgs figursal, portrum og trappe nyindrettet, Kgs. Nytorv 1 (1827-29); projekt til slagterboder ved Nikolaj tårn (1828, Stadsarkivet); Simonsberg K. ved Husum (1828); Vicelink. i Neumünster (1828-34); Mariek. i Husum (1829-33); rådhus, Åbenrå (1830); samme, Hillerød (1839-40); formentlig tidlige, men udaterede, er to huse i Hamburg Catharinenstr. 40 og Gänsemarkt 39.
Literature
Saml. af forskellige offentlige og private Bygn., tegnede og udførte under specielt Opsyn af C.F.H., 1825, ny udg. ved G.F. Hetsch 1847; Fr. Schiøtt i: Arch. V, 1902-03 (tillæg: Kbh.ske nybygn.); samme i: Arch. VI (tillægshft.), 1903-04, I-XXV; Fr. Levy og Fr. Schiøtt i Arch., 1905-06, 1-16; C.M. Smidt i: Tidsskr. for Ind., 1911, 17-4, 125-55; Carl Petersen i: Arch., 1910-11, 193-203, 205-15; W. Jakstein i: Arch., 1913-14, 45-48, 55-56; 1920, 93-97; W. Jakstein i: Baurundschau, 1915, 65-74; 1917, 57-60; 1918, 5-24; Fr. Weilbach i: Arch., 1917-18, 444-48; W. Jakstein i: Wasmuths Monatsheft, 1926, 222-39; V. Thorlacius-Ussing i: Kunstbl., 1927, 25-71; Personalhist. Tidsskr. 9, rk. I, 1928, 49-56 (breve til Harsdorff); Fr. Weilbach i: Tilskueren, 1935 II, 414-27: samme: C.F.H.s Chr.borg, 1935; J. Rubow i: Artes III, 1935, 131-65; J. Rubow: C.F.H.s Arkitektur, 1936; W. Jakstein: Landesbaumeister Chr. Friedrich Hansen. Der nordische Klassizist, Neumünster 1937; J. Rubow i: Tilskueren, 1937, II, 233-41; Die Palmaille in Altona. Hrsg. von E. Elingius mit einer Einleitung von W. Jakstein, Hamburg 1938; M. og P. Koch i: Samleren, 1938, 111-18; Chr. Elling: Det klassiske Kbh., 1944, 20f, 27-31, 40-42; O. Norn: Nikolaj Taarn, 1945, 56-58, 60- 67, 79-81, 112, 116, 118; H. Langberg; Omkring C.F.H., 1950; samme i: Nat.mus. arb.mark, 1950, 181-88; E. Juel Hansen i: Personalhist. Tidsskr., 1956, 21; P. Hirschfeld: Herrenhäuser und Schlösser in Schlesw.-Holst., u.st. 1980, 126, 128f, 219, 225, 228; R. Gobert: Die Bau- und Kunstdenkmale der Freien- und Hansestadt Hamburg, Bd. II (Altona Elbvororte), Hamburg 1959; Chr. Elling og K. Fisker: Monumenta Architecturae Danicae, 1960, pl. 106-36; Højesteret 1661-1961, 1961, 147- 61; H. Finsen i: Danm. bygningskunst, 1963, 311-32; Hakon Lund i: Paletten 1964, 8f; Kong Chr. VIIIs Breve 1796-1813, II, ved A. Lindvald, 1965; K. Voss: Bygningsadm. i Danm. under Enevælden, 1966, 406-45; D. Jetter: Geschichte des Hospitals, Bd. I, Westdeutschland von den Anfängen bis 1850, Wiesbaden 1966, 205-08; Arch. C.F.H. 1756-1845, Altona 1968; R. Dorn: Die Studienjahre Peter Joseph Krahes in Düsseldorf und Rom 1778-1786, Braunschweig 1969, 28f, 53f, kat. 157, 161-64, 184, 186, 195-200, 265, 267; Kunst-Topographie Schlesw.-Holst., Neumünster, 1969; Berl. Aften 1.- 2.11.1969 (H.P. Rohde); O. Madsen: Brundlund Slot, En bygningshist. undersøgelse, 1970; Hakon Lund: Det andet Chr.borg i: Chr.borg Slot II, 1-104, 1975; samme: Nogle tegn. af C.F.H., 1975; V. Wohlert, Hakon Lund i: Ark.turstudier tilegnede H.H. Engqvist, 1979, 91-93, 174-76; C.M. Smidt: Vor Frue Kirke Historie og beskrivelse, 1980; B. Kragh Rasmussen: Aabenraa Rådhus 1830-1980, 1980; C.M. Smidt i: Architectura, 3, 1981, 36-60; G. Wietek (ed.): C.F.H. 1756-1845 und seine Bauten in Schlesw.-Holst., Neumünster 1982; A.L. Thygesen, Hakon Lund: C.F.H. Tegninger Kunstakad. Bibl., 1986; Marienkirche Husum 1833-1983, Husum 1983; Hakon Lund i: Architectura, 8, 1986, 53-86; D. Watkin, T. Mellinghoff: German Architecture and the Classical Ideal 1740-1840, London 1987, 131f; 750 Jahre Stadt Bad Oldesloe, Bad Oldesloe, 1988; K. von Folsach: Fra nyklassicisme til historicisme, ark. G.F. Hetsch, 1988; A.L. Thygesen i: På Klassisk Grund, Medd. fra Thorvaldsens Mus. 1989, 114-18; Revolutionsarchitektur, Ein Aspekt der eur. Arch.tur um 1800, München 1990, 198-213; Hakon Lund i: Architectura, 14, 1992, 52-72.
|
