Nicoline Tuxen

Weilbach information

Genealogy

Tuxen, Bertha Nicoline, 1847-1931, maler. *14.11.1847 i Kbh., ?5.4.1931 på Fr.berg, begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Kaptajnløjtnant, best., senere kommandør, dir. ved orlogsværftet Nicolai Elias T. og Bertha Laura Giødvad. Ugift.

Biography

Nicoline Tuxen havde som sine medsøstre kun mulighed for at uddanne sig til maler ved at tage privatundervisning, idet der først blev adgang for kvinder på Kunstakademiet fra 1888. Vilh. Kyhn blev hendes lærer. Mens broderen, Laurits T., opholdt sig i Paris, gik det op for hende gennem hans breve, at hendes malemåde var forældet, præget af guldalderen. Han rådede hende i et brev 29.10.1877 til at søge højlyset ved motivet, farvernes valeur, undgå farveblandinger på paletten, så man brugte de rene farver, undermale hele kompositionen i en neutral farve, og i øvrigt at holde sig til blomstermaleriet, fordi "det er noget, der kan gøres til dels paa egen Haand, mens Figurmaleriet fordrer megen Skole". Tilsyneladende rettede hun sig efter broderens råd, idet hendes arbejder mest består af blomsterbilleder og stillleben. Med tiden vovede hun dog også at beskæftige sig med portrætmaleriet. Hendes værker bærer dog et umiskendeligt præg af guldalderens malemåde. Porcelænsmaleri optog hende tillige en del.

Education

Elev af Vilh. Kyhn.

Travels

Flere oph. i Paris.

Occupations

Scholarships

Neuhausens Pr. 1891; Akad. 1893.

Exhibitions

Dec. udst. 1883, 1885; Charl. Forår 1883-85, 1887-97, 1900-03, 1919; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; Skand. Kunstudst., Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1890; verdensudst., Chicago 1893; Kvindernes Udst., Kbh. 1895; Raadhusudst., Kbh. 1901; Landsudst., Århus 1909; Kvindel. Kunstneres retrosp. Udst., Kbh. 1920; Nicoline og Laur. Tuxen, Charl.borg 1920.

Artworks

Blomstrende syrener (1888); Emmy Cecilie Scharling (1889); Voksende æblegren (1891, Neuhausens Pr.); Julie Camilla Scharling (1895); F.V.A. Mainert (ca. 1900); prof. F.C. Bornemann (1904, kopi efter J.E. Åkerbergs portræt fra 1850, Kbh. Univ.); prof. A. Ågesen (1909, eft. foto., Kbh. Univ.).

Literature

Pol. 24.12.1883 (Karl Madsen); 8.12.1885 (samme); 25.10.1890; Vore Damer, nr. 25, 1920; Ekstrabl. 14.10.1920; L. Tuxen: En malers arbejde gennem 60 år, 1928; Berl. Tid. 8.4.1931; Kunstforen. Håndtegn., kat. 1933; Univ. Årsberetn. 1942-43, 11.

Author: Lise Svanholm (L.Sv.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.