Cornelius Høyer

Biography

Cornelius Høyer tog til København efter sin konfirmation i 1755. Han kom på Kunstakademiet, hvor C.G. Pilo og L. Tocqué var de to kunstnere, der fik størst indflydelse på ham. Fra ca. 1758 synes han at have arbejdet i familien Thornborgs værksted, der specialiserede sig i serievis fremstilling af miniaturer. 1758 lykkedes det ham første gang at sælge miniaturer til kongen ("ovidiske" og bibelske historiestykker), og med samme år er hans første, bevarede miniature dateret. Kunstakademiets direktør J.-F.-J. Saly fik hurtigt øje for hans usædvanlige evner og anbefalede ham til grev A.G. Moltke. H. udførte før sin lange udlandsrejse flere portrætter af Moltke og hans familie og fik på hans foranledning gentagne bestillinger fra hoffet. Den første, store udlandsrejse fik afgørende betydning for H. Maleren J.B. Massé fattede i Paris interesse for sin danske elev og udså ham til at udføre nogle familieportrætter for sig. Indtrykkene fra Paris, derunder Massés undervisning, gav H.s kunst et fransk præg, hvis grundlag allerede var lagt i København. Et eksempel på denne franske stil er hans portræt af J.G. Moltke. I Italien studerede han Rosalba Carrieras miniaturer og malemåde og blev inspireret af den fornyelse af miniaturekunsten, som især skyldes anvendelsen af den af hende introducerede nye malegrund, elfenbenet. En af rejsens sidste frugter er det brillante portræt, malet i Napoli af A.S. von der Osten. H. var allerede inden sin hjemkomst 1768 på sit område en kunstner af international standard. Udenlandsrejserne i 1780erne bragte ham fra hof til hof rundt om i Europa og befæstede hans ry. Overalt hørte han til eliten af sin kunsts udøvere. H. blev den danske kunstner i 1700-tallet, hvis navn nåede størst international anerkendelse i hans egen tid. Han var en skarp iagttager af et ansigt og havde sikker sans for farver og komposition. Hans evne til at få elfenbenet til at lyse og udnytte kontrasten mellem den blanke overflade og den matte gouachefarve var eminent. Ingen miniaturemaler i Danmark har udnyttet miniaturens materialevirkninger så perfekt som han, og han var en foregangsmand i Europa på dette felt. Med årene blev hans malemåde bredere uden at tabe sin præcision, og hans farve blev rigere, tendenser, der yderligere øgedes ved bekendtskabet med maleren P.A. Hall i Paris, f.eks. miniaturen på Statens Museum for Kunst af en ubekendt dame fra Parisertiden og portrættet af datteren Adelaide, malet i Potsdam eller Berlin på hjemvejen. Adskillige af de miniaturer, han malede i slutningen af sit liv hører til hans hovedværker, f.eks. Marie Sophie Frederikke-portrættet på Rosenborg, og portrættet af Christian Colbiørnsen og Peter van Hemert. H. havde i Berlin i 1788 af Anton Graff lært at tegne med sølvstift på grunderet karton eller pergament, en teknik han dyrkede med færdighed, og var den første til at udføre i Danmark ved sin hjemkomst 1790. H.s gerning som sekretær ved Kunstakademiet satte bl.a. frugt i Salonerne 1778 og 1794, der arrangeredes og katalogiseredes af ham. H. var sig sit værd bevidst, det fremgår af en samling særdeles velskrevne breve til vennen Johannes Wiedewelt, og det fremgår af en pjece Observations critiques sur l'exposition a l'Académie des Beaux-Arts à Berlin, som han udgav anonymt i 1790. Hans temperament var uroligt og hidsigt, hvilket skabte ham mange konflikter. En strid med N.A. Abildgaard endte med, at han tog sin afsked som sekretær ved Akademiet kort før sin død.

Author: Torben Holck Colding (T.H.C.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.