Lauritz de Thurah

Weilbach information

Genealogy

Thurah, Laurids (Lauritz) Lauridsen de, 1706-59, arkitekt. *4.3.1706 i Århus, ?5.9.1759 i Kbh. bisat smst. (Trinitatis K.). Adlet under navnet de T. 1740. Forældre: Sognepræst, senere biskop Laurids Lauridsen T. og Helene Cathrine de With. ~1° 19.10.1740 med Anne Rosenørn, *17.7.1714 på Tvilumgård, ?23.1.1748 i Kolding, datter af oberstløjtnant, senere generalmajor Poul R. til Mejlgård og Katholm og Mette Benzon. ~2° 16.1.1750 i Børglum med Christiane Marie Kiær (Kiærskiold), *28.7.1714 på Krastrup, ?25.3.1760, datter af godsejer Frederik K. (Kiærskiold) til Børglum Kloster og Inger Pop.

Biography

Lauritz de Thurah havde i sin ungdom heldet med sig, da kongen under et besøg hos faderen, biskoppen i Ribe, udvalgte ham til at gøre en militær karriere. Ingeniørkorpsets uddannelse, som han fik, åbnede vejen til arkitekturen, den eneste regulære der fandtes i Danmark på hans tid. Han forsømte ikke at skaffe sig muligheden for at få en rejse, hvorpå han kunne uddanne sig i civil arkitektur. Før han drog af sted, måtte han opmåle tidens nyeste slot herhjemme, Fredensborg. Tegningerne skulle være en gave til landgreven af Hessen. Det er ikke en hemmelighed, hvilke lande og byer han besøgte, men den påbegyndte rejsebeskrivelse stopper desværre allerede i Kassel. Men han besøgte de steder i Europa, hvor han kunne lære højbarokken at kende således Rom med G.L. Berninis og Fran. Borrominis værker. En opmålingstegning af Pietro da Cortonas kirke SS. Martina e Luca på Forum Romanum er et enligt bevis på hans interesser i den evige stad. I Frankrig så han Jules Hardouin Mansarts bygninger og i Sydtyskland- Østrig Hildebrandts og Fischer von Erlachs værker. Det var således en vel forberedt ung arkitekt, der vendte hjem, og han fik da også straks vigtige opgaver at løse. Palæet i Roskilde vedkender sig i al beskedenhed sit slægtskab med sydtysk-østrigsk arkitektur, f.eks. Pommersfelden og Saltzdahlum, men måske mere aktuelt og nærliggende Christiansborgs ridebaneanlæg, der stod under opførelse. Den lange række af ombygninger af Hirschholm Slot fra et beskedent lystslot til et stort firfløjet anlæg, der kunne fungere som residens, viser ham som en ret konservativ ung mand. Den lave, halvrunde portfløj med tårnet kronet af en obelisk, rummede væsentlige reminiscenser fra udlandsrejsen, der formentlig også har omfattet et besøg i Sachsen. Udvidelsen af Frederiksberg Slot med sidefløje, forenet med en halvrund afslutning former sig som en lidt påtvungen løsning, der skulle huse et hjemløst hof. Det muntre kakkelklædte køkken, som T. indrettede til dronning Sophie Magdalene, er rimeligvis affødt af dronningens nostalgiske længsel efter den sachsisk-anhaltske hjemegn. I en lidt anden retning peger interiører som Eremitageslottets og kapellets i Bregentved nordfløj, der tydeligt bærer mærke af arkitektens erindringer om J.L. Hildebrandts stil, som den udfoldede sig i Wien. De gemakker, der indrettedes til dronningen på Christiansborg Slot, kom til at blive skæringspunktet mellem T.s "krydrede" stil og Eigtveds moderne, elegante. Skiftet fandt sted i Eremitage-gemakket, hvor Thura måtte give køb over for den frembrydende rokoko, repræsenteret ved Niels Eigtved og billedhuggeren Le Clerc. Omdannelsen af Ledreborgs cour d'honneur blev et hovedværk med de to selvstændige sidefløje, som med deres krumninger danner pladsen med obeliskerne. Arkitektonisk er ensemblet dannet efter lidt ældre fransk model. Vor Frelsers kirkes spir, der fuldender et værk af en arkitekt, han respekterede, Lambert van Haven, forklarer T. selv, at han blev inspireret til af universitetets kapel, S. Ivo, i Rom. Et første projekt havde kun en moderat udtrukket spiral, men det endelige spir vajer dristigt og højt. Denne bedrift blev enden på hans første periode i hovedstaden. Han følte sig mere og mere trængt i baggrunden af kollegaen Niels Eigtved og trak sig noget forurettet tilbage til sit gods Børglum Kloster i Vendsyssel efter at have giftet sig for anden gang. I 1754 døde Niels Eigtved og T. var ene på markedet. To væsentlige arbejder skulle formentlig fuldendes under hans ledelse. Som nyudnævnt generalbygmester gik han i gang med Frederiks Hospital. Det manglede de fire pavilloner ved Bredgade og Amaliegade. Han markerede sig ved at gøre anlægget mere monumentalt, at gøre pavillonerne større, de fik mere krop, hvilket ikke var til skade for det noget spinkle indtryk, Eigtveds første udkast gjorde. Det største projekt gik hans næse forbi. Han forsøgte sig med to projekter til Frederikskirken, men franske arkitekter løb med opgaven og N.H. Jardin blev tilkaldt. Ved siden af hospitalet byggede han et hus til sig selv et hus, der så at sige vendte om på principperne i Eigtveds bygninger i Frederiksstaden. Kraftfuldt koncentrerede det sig om midtfremspringet i stedet for som Eigtveds huse at markere sidefagene. T.s litterære karriere blev af stor betydning for dansk arkitekturhistorie. Ingen fremstilling af landets bygningskunst kan undvære Den danske Vitruvius, som han udgav i to bind henholdsvis 1746 og 1749 med i alt 281 kobberstukne tavler. Teksten mangler unægtelig de fleste oplysninger, man ville søge i dag, for eksempel om arkitekterne der havde tegnet husene, men tavlerne er uomgængelige. Et tredie bind supplerer oplysningerne om København og lå trykfærdigt ved hans død (udg. 1967), det skulle efter hans projekt fuldstændiggøres i et værk på ti bind baseret på og efter model af Peder Resens Danske Atlas. Det blev ikke til noget, derimod udgav han i 1748 Hafnia Hodierna, en beskrivelse af København, hvor der også indfandt sig borgerhuse på de 110 tavler. Bøgerne om Bornholm, Samsø, Amager og Saltholm må anskues som topografiske øvelsesstykker af mindre betydning. T.s underskrift er en sort og fyldig flod af blæk, tørret med et kast fra bøssen med sand. Den ligner ham godt nok. Fandt han et overslag eller en regning for stor, var han ikke sen til at beskære det med en kort bemærkning. Det var ham utvivlsomt en tilfredsstillelse at afslutte karrieren med titlen generalbygmester, den samme Lambert van Haven som den første besad. Johan Hörners portræt af arkitekten viser en blodrig, handlekraftig og ikke mindst selvbevidst mand. Han blev senbarokkens betydeligste arkitekt i landet. Han gik ud fra husenes klump og fordelingen af masserne på skulpturel vis. I mangel af en egentlig undervisning på en læreanstalt måtte han danne sig sin personlige mening om bygningskunsten, sikkert derfor fulgte han stædigt sin egen opfattelse, knyttede sig til det han havde set og løb ikke efter det moderne.

Education

Elev af Landkadetakad., Kbh. 1719; udd. i Ing.korpset fra 1725; tjeneste i Rendsburg 1725- 29.

Travels

Som kgl. stipendiat til Tyskland, Italien, Frankrig, Holland og England 1729- 31.

Occupations

Underkond. i Ing.korpset 1725, kond. 1732, overkond. 1735, afsked herfra 1753; kaptajn 1739; kar. oberst 1744; kar. gen.major 1753; hofbygm. 1733 (med tilsyn med de kgl. bygn. på Sjæll. og Lolland-Falster fra 1735); medl. af Bygningskomm. 1742; tilsyn med kgl. bygn. på Fyn og Sjæll. 1742, afstod Sjæll. 1753; gen.bygm. 1754; overtog tillige Niels Eigtveds dep. som hofbygm.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Det kgl. Palæ i Roskilde (1732-33); første ombygn. og udv. af Hirschholm Slot (1733-39); Eremitagen i Dyrehaven (1734-36); Jægergården ved Jægersborg Slot (1734-38, nu kaserne); bygningerne om Fr.berg Slots forgård (med paradekøkkenet, 1734-38); Bregentveds nordfløj med kapel (1730rne, ombyg. udvendigt af Eigtved); Stiftsbygn. (Hvide Stift) på Vallø (ca. 1736-38, forhøjet af G.D. Anthon 1764-65, brændt 1893); tegn. til Øresunds Toldkammer, Helsingør (1737, ikke udf.); Chr.borg Slot, nogle af interiørerne i dronn. lejlighed (1737-40, brændt med slottet 1794); projekter til hovedtrapperne, smst. (1738, ikke udf.); Slotskirken, smst. (1743, ikke udf.); projekt til Marmorbroen, pavillonerne og Ridebanefløjenes facade mod kanalen s.m. Eigtved (1739, udf. ved Eigtved); Sorø Akad., hovedbygn., projekt til ombygn. (1738-40, ændret, tillige med pav. af Holger Rosenkrantz); forhøjelse af 2. etage af Fredensborg Slot (1741); Stutterigården ved Fr.borg Slot (1742-46, nedr.); projekt til Vordingborg Slot (ca. 1742-43); Frue K. tårn og spir opf. efter projekt, delvis af Vincents Lerche (1742-44, brændt 1807); Hirschholm Slots sidste ombygn. (1743-44, nedbrudt 1810-12); kavaler- og staldbygn. til Sorgenfri Slot (1743-44, ombyg. af P. Meyn 1790); sovegemak m.v. i sammes hovedbygn; sidefløje og pav. på Ledreborg, anlæg af forgården efter omfattende, ikke fuldt gennemført projekt, samt udsmykn. af haven og udstikn. af alleen (1746-beg. af 1750erne); spiret på Vor Frelsers K., Kbh. (1749-52); model til Amalienborg Plads med de 4 palæer (1750, ikke udf.); ombygn. af Børglum Kloster (beg. af 1750erne); de fire pav. ved Frederiks Hosp., Kbh. (1754- 58); fuldf. af Eigtveds udbygn. af Fredensborg Slot og tilføjelse af forbindelsesfløj (1754-58); to projekter til Frederiksk., Kbh. (1754, ikke udf.); bygn. ved indg. til Fr.berg Have (1755-56); eget hus, Amalieg. 25, Kbh. (1755- 57); ombygn. og udv. af Det Harboeske Enkefruekloster, Stormg. 14, Kbh. (1755, ombyg. af C.F. Harsdorff, 1772); fornyelse af Sorgenfri Slots hovedbygn. (1756, ombyg. 1791- 94 af P. Meyn); tilbygn. til Prinsens Palæ, hjørnet af Holmens Kanal og Stormg., Kbh. (1757); Proviantskriveriet (nu slotsforvalterbol.) ved Fredensborg Slot (1757-58); ombygn. af Dronninglund, Vendsyssel (ca. 1755). Skriftlige arbejder: Havde fra 1735 en bevilling fra hoffet til at indsamle og skrive en ark.turhist.-topograf. beskr. af de kgl. slotte og landets vigtigste mindesm.; Den da. Vitruvius I-II, 1746, 1749; Hafnia Hodierna, 1748; Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse af Øen Samsø, 1755; Beskrivelse over Bornholm og Christiansø, 1756; Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse over den liden Ø Amager og ... Saltholm, 1758. Utrykte skrifter: Trykfærdigt ms. til Den da. Vitruvius, III (Det kgl. Bibl., udg. 1967).

Literature

Iris og Hebe, 1803, II, 17-50, 97-134 (fragment af selvbiogr. ved L. Kruse); Mnemosyne, III, 1832; F.R. Friis: Samlinger, 1872-78; samme: Bidrag, 1890-1901; Fr. Hjort: Beretn. om Slægten Thura gennem 300 Aar, 1894, 2. udg. 1925; V. Lorenzen: Landgaarde og Lyststeder, I, 1916, 19, 21, 25-27, 37; F.L. Levy i: Arch., 1916-17, 240-43; V. Lorenzen i: Samme, 1922, 297-301; Ove Bauditz i: Hist. Medd. om Kbh., 1923-24, 288-312; Fr. Weilbach: Laurits Thura, 1924; samme i: Hist. Medd. om Kbh., 1925-26, 26-35, 313-24, 336-42; C. Elling i: Arch. M., 1928, 237-55; samme i: Fr. Weilbach (udg.): Da. Bygn.kunst., 1930; Fr. Weilbach i: Samme 55-62; O. Bauditz i: Jagtslottet Eremitagen, 1936, 16- 20, 25-37, 44f; Fr. Weilbach: Fr.berg Slot, 1936; J. Steenberg i: Loll.-Falsters hist. Samf. Aarbog, 1938, 31-39; C. Elling i: Smaaskr. tilegnede Aage Friis, 1940, 121-33; P. Riemann: Børglum Klosters Hist., 1941; E. Nystrøm: Fr.bergs Hist., I, 1942, 162-64; C. Elling i: Smaastudier tilegnede C.A. Jensen, 1943, 282; samme i: Fra Arkiv og Mus., 1943, 230-35; samme: Chr.borg Interiører, 1944; C. Christensen i: Hist. Medd. om Kbh., 3. rk., VI, 1944-46, 179-218; T. Clemmensen og M.B. Mackeprang: Christian IX Palæ paa Amalienborg, 1956; C. Elling: Paraden I, 1958, 70-100, 107- 19, 151, 166-214, 222f, 240, 277-98; H. Lund i: Danm. Bygn.kunst, 1963; H.C. Rosted: Hirschholm Slot, 1963; K. Voss: Bygningsadm. og Bygningshist. under Enevælden, 1966; J. Steenberg: Fredensborg Slot, 1969: H. Lund i: Chr.borg Slot, I, 1975; John Erichsen i: Hist. Årbog for Sorø Amt, 1976, 1-19; H. Lund: De kongelige Lysthaver, 1977; C.M. Smidt i: Frederiksborghesten.., 1981; kat., Kunstindustrimus., L. de T. 1706-1759, 1981; C.M. Smidt i: Architectura, 8, 1986.

Author: Hakon Lund (Ha.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.