Vilhelm Dahlerup

Weilbach information

Genealogy

Dahlerup, Jens Vilhelm, 1836-1907, arkitekt. *4.8.1836 i Norup ved Mariager, ?24.1.1907 i Kbh., begr. smst. (Vestre). Forældre: Sognepræst, senere stiftsprovst Michael Henrik Ludvig D. og Susanne Marie le Sage de Fontenay. ~18.12.1885 i Kbh. med Marie Vilhelmine Koch, *17.1.1861 i Damsholte, ?22.6.1926 i Kbh., datter af sognepræst, senere provst Hans Peter Christian K. og Alvilde Cordelia Vilhelmine Jensen.

Biography

Vilhelm Dahlerups virke faldt samtidig med den store gründer- periode i anden halvdel af 1800-tallet, og han var favoriseret ved at få del i mange af især hovedstadens store repræsentative byggeopgaver. Hans produktion er overvældende. Ved siden af de store markante statslige byggeopgaver i Købehhavn, Det kgl. Teater og Statens Museum for Kunst, som han begge fik overdraget efter konkurrence, fik han som rådgiver for Købehavns Havn gennem en lang årrække store opgaver i forbindelse med den arkitektoniske udformning af havnens mægtige udbygning i slutningen af 1800-tallet. Det var bl.a. havnevæsenets administrationsbygning, frihavnen med dens pakhuse, samt nybygning af en række københavnske broer. D. var endvidere arkitekt for Carl Jacobsen og forestod opbygning af Ny Carlsberg Bryggeri fra grundlæggelsen, både maskinbygninger og de mange monumentale bygninger, bryggeren lod opføre i selve bryggeriet og andre steder i København, bl.a. Jesuskirken og Ny Carlsberg Glyptotek. Ved de mange markante byggeopgaver, der blev overdraget D., fik han ikke ringe betydning for hovedstadens moderne fysiognomi, der blev formet i disse år. Han regnes imidlertid ikke som nogen banebrydende ånd i arkitektonisk henseende. De fleste af hans bygninger hæver sig ikke over tidens almindelige smagsretning: en let og festlig maskerade af forskellige stilretninger. Ligesom sine samtidige, Meldahl og Herholdt, dyrkede han de internationale stilstrømninger fra studietiden, oprindelig først optaget af gotikken (han modtog den store guldmedalje for en gotisk hovedkirke til København). Den store studierejse satte imidlertid skel i hans udvikling, og herefter blev det i alt væsentligt renæssancens arkitektur, der stod ham nærmest og som i hans behandling bedre egnede sig til hovedstadens paradearkitektur. Han stod uden for den mere dogmatiske diskussion mellem Meldahl og Herholdt. D.s byggeri er udpræget international kulissearkitektur, der i forening med en harmonisk og karakterfuld udformning af bygningskroppen var medvirkende til, at hans bygninger gav København et vist storstadspræg. Både med sine store monumentale bygninger og med de mindre, men festlige og fantasifulde arkitektoniske perler som Pantomimeteatret og Søpavillonen, var han frem for nogen medvirkende til at give byen arkitektonisk karakter og særpræg.

Education

Dimitt. af tegnelærer ved Aarhus Katedralsk., dyremaleren E.L. Høegh-Guldberg; opt. Kunstakad. Kbh. 2. frihåndskl. med henblik på en udd. som maler 1853, ark. og modelsk. (G.F. Hetsch) 1854-58, lille sølvmed. 1857, st. sølvmed. 1858, lille guldmed. 1861, st. guldmed. 1862. Ansættelser: H.J. Nebelong 1854-64.

Travels

Lübeck 1855; 6 ugers rejse til Wismar, Berlin, Dresden, Prag, Magdeburg, Halle, Leipzig, Lüneburg og Braunschweig; Verdensudst. i London samt til Jyll. og Sdr.jyll. for at studere herregårde og kirker 1862; Færøerne (opmål. af Kirkebø Ruin) 1864; den store europarejse, Tyskland (Magdeburg, Nürnberg, Regensburg og München), Frankrig (Paris, Chartres, Orleans, Tours, Blois, Poitiers, Angoulême, Bordeaux og Bayonne), Spanien (Burgos, Valladolid, Salamanca, Escorial, Madrid, Toledo, Cordoba, Sevilla, Granada, Valencia og Barcelona) og Italien (Genua, Rom, Napoli, Pompei, Orvieto, Perugia, Siena, Firenze, Pisa, Bologna, Parma og Milano) 1864-66; Berlin, Leipzig, Wien, Hannover og Hamburg (med henblik på Det kgl. Teater) 1871; Schweiz og Sydtyskland 1873; USA (Philadelphia, N.Y., Washington, Niagara og Boston) 1876; verdensudst. i Paris, derfra til Spanien 1878; Tyskland, Holland og Belgien (med henblik på Stat. Mus. for Kunst) 1890; Hamburg, Bremen, Öland og Sth. (med henblik på Frihavnen) 1891 og 1892; samt fl. rejser i årene 1892-1906.

Occupations

Tivolis ark. fra 1868; kunstnerisk kons. for Kbh. Havnevæsen fra 1870; medl. af Akad. 1871-83; medred. af Ældre nord. Arkitektur 1872-84; titulær prof. 1875; kunstnerisk kons. for Orlogsværftet fra 1880; fmd. for Akad. Ark.foren. (den første) 1880-84, 1885-86; medl. af Akad.rådet 1887-99; medl. af Akad. skoleråd 1888-90; Akad.rådets delegerede ved Tekn. Sk. fra 1889; etatsråd 1892.

Scholarships

Neuhausens Pr. for malerkunst (en dek. korhvælving) 1857; Neuhausens Pr. for arkitektur (en pavillon) 1859; C.F. Hansens Med. 1859 (en mønt); Akad. 1863-65.

Exhibitions

Charl. Forår 1857-59, 1861-62, 1864-65, 1869-70, 1880-84, 1889, 1892, mindeudst. 1907; Nord. Udst., Kbh. 1872, 1883, 1888; verdensudst., Paris 1878, 1900; Raadhusudst., Kbh. 1901. Separatudstilling: En arkitekt på rejse, Kunstakad. Bibl. 1991-92.

Artworks

Lodshuset, Århus (1862); Strynø K. (1867); havneadm.bygn. ved Nordre Toldbod, Kbh. (1868, s.m. Fr. Bøttger); herregården Iselingens hovedbygn. (1868); landbrugssk., Lyngby (1870, s.m. Fr. Bøttger); Det kgl. Teater (1872-74, s.m. Ove Petersen, 1.pr.); hotel d'Angleterre (1873-75 s.m. Georg E.W. Møller, nedr. 1915); Ny Østerg. 5, 7 og 9, Kbh. (1873-75, s.m. Ove Petersen); Tivolis Pantomimeteater (1874); gartnerbolig i Botanisk Have (1874); Aagaards villa, Rosenvænget (1875): mindesmærket for N.L.Hvidt i Ørstedsparken (1877); villa Marina, Adelg. 56, Nysted (1878); Vandkuranstalt i Kongens Have (1878, nedr.); Højbro (1878); Holmensbro (1878); Børsbroen (1878, nedr.); Bredg. 45 (1880); Ny Carlsberg Bryggerier (1880-83); dek. af Det kgl. Teater (1883); restaur., Roholte K. (1883-84); Silkeborg Vandkuranst. (1884); Jesusk. i Valby (1885-91); ombygn. af Folketeatret (1885); Dronn. Louises bro (1885); trækirke i San Francisco (1885); mindesmærke for Ivar Huitfeldt (1886, 1.pr.); Dronn. Louises Børneasyl, Stefansg., Kbh. (1888); Stat. Mus. for Kunst (1888-95, s.m. Georg E.W. Møller, 1.pr.); mindesmærke ved Sankelmark (1890); udv. af Aarhus Mus. (1890-91); Ny Carlsberg Glyptotek (1890-91); ændr. af facaden, Kgs. Nytorv 21 (1892); Frihavnsanlæg med forsk. bygn. (1892-94, s.m. havnebygm. H.C.V. Møller, 1.pr.); Dipylontårnet på Carlsberg (1892); Jorcks Passage, Kbh. (1893-95); villa for klædefabrik. Brandt, Odense (1893-95); Søpavillonen (1894); Kampanilen ved Jesusk. (1894-95); udsmykn. af det russiske kejserskib Standard (1895); Vejlefjord Sanatorium (1897-99); Otto Mønsteds villa i Kristianiag., Kbh. (1897-99); Ny Carlsberg maskinhus med snoet skorsten (1898-99); Elefanttårnet på Carlsberg (1900-01); Langebro, Kbh. (1901-04, nedr.); Sluseværket i Kalveboderne (1901-04); Glyptotekets kuppel (1903-06); desuden tegnet en del møbler og givet udkast til forsk. dekorative arb., gravmæler m.v. Restaureringer: Tårs K., Lolland (1859-60); herregården Knabstrups hovedbygn. (1860); Egense K., Fyn (1861); Nysted K. (1861); Sværdborg K. (1867); Konkurrencer: Et monument for Vittorio Emanuele i Rom (1882, pr.).

Literature

Erik Schiødte i: Tidsskr. for Kunstindustri VIII, 1892, 1-14; Ph.Weilbach i: Ill.Tid. 6.8.1893, nr. 45; smst. 17.5.1896; C. Nyrop: Ny Carlsberg, 1896. O. Langballe smst. 1905f, 401-12; Axel Møller smst. 1906f, 177-87; Anton Rosen i: Gads da. Mag. 1906-07, 489-96; Andr. Bruun: J.V.D.s Liv og Virksomhed, 1907; Da. arkitektur gennem 20 år 1892-1912, 1912, X-XII, 23-25; M.K.Michaelsen i: Ark. M., 1929, 157-63; Leo Swane i: Tilskueren, 1933, I, 81-102; Viggo Sten Møller i: Artes, 1939 191-211; Knud Millech og Kay Fisker: Da. Ark.strømninger 1850-1950, 1951, 21, 43, 166, 168, 170-74, 185, 204f, 209, 230, 235, 246; Knud Millech i: Danm. Bygningskunst, 1963, 375, 383, 386; Harald Langberg: Danm. Bygningskultur II, 1955; Bent Bergsøe i: Kbh. havneblad. I, 1970, 15-21; Kr. Hvidt og Knud Millech i: Chr.borg slot II, 1975, 194, 206, 225, 228, 232; Jens Bonde Jensen: Carlsberg, 1976, 19, 28, 32, 48, 55, 64-72, 81-84; Jørgen Sestoft: Arb. Bygn. (Danm. Ark.) 1979; Lisbet Balslev Jørgensen: Enfamiliehuset (Danm. Ark.) 1979; samme i: Magtens bolig (Danm. Ark.) 1980; Elin Rask: Trolden med de tre hoveder, 1980; Lillian Vestergaard i: Architectura III, 1981; Vibeke Petersen og Inga Christensen i: Hist. Medd. om Kbh. 1982, 146-51; Hans Helge Madsen: Meldahls rædselsprogram, 1983; Marianne W.Asmussen i: Hafnia, 9, 1983; samme i: Medd. fra Ny Carlsberg Glypt., 40, 1984, 18- 30; Lise Funder: Da. Teaterbyggeri 1870-1910, 1986; Kristof Glamann: Bryggeren, 1990; Hanne Kolind Poulsen i: Kunstmus. Årsskr., 1992, 116- 45. Tegninger og rejseskitser (Saml. af Ark.tegn., Kunstakad. Kbh.).

Author: Villads Villadsen (V.V.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.