Axel Nygaard

Weilbach information

Genealogy

Nygaard, Axel, 1877-1953, tegner. *15.5.1877 i Kbh., ?10.2.1953 på Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Skomagerm. Carsten Gulliksen N. og Andrea Christine Rømer. ~7.9.1912 i Kbh. med Marie Rosenquist, *7.9.1888 smst., ?1.5.1957 på Fr.berg, datter af snedkerm. Johan Vilhelm Rømer og Marie Vilhelmine Petersen. Ægteskabet opl. ca. 1930.

Biography

Axel Nygaard kopierede som dreng med stor dygtighed andre kunstneres arbejder. Han fortsatte hermed livet igennem og opnåede et sandt mesterskab i ikke bare at kopiere, men også i at eftergøre andre kunstneres stil. Kort efter hans død satte en "nyfunden" Toulouse-Lautrec, der imidlertid viste sig at være en N., det internationale kunstmarked grå hår i hovedet. N.s udvikling fra malersvend til kunstner fandt sted i årene 1895-1902, hvor han rejste rundt i Europa og ernærede sig ved forefaldende malerarbejde, samtidig med at han besøgte utallige museer og udstillinger, fyldte skitsebøgerne med kopier og foretog udstrakte kunsthistoriske studier. Sin fremragende dygtighed viste han bl.a. i vinteren 1899-1900, hvor han arbejdede som dekorationsmaler i Paris for den tyske landbrugsudstilling. N. blev stærkt påvirket af de aggressive franske karikaturtegninger, som bragtes bl.a. i bladet Le Rire. I München kom han i kontakt med kredsen omkring de respektløse kunst- og vittighedsblade Jugend og Simplicissimus og traf bl.a. Bruno Paul. Samtidig radikaliseredes N. af mødet med den europæiske arbejderbevægelse, han harmedes over kapitalisterne og lovede at vie sit liv til uafbrudt kamp mod disse "tykmavede Pengesække, som holder os nede i dette Slaveliv", og drømte om at blive "Proletarernes Maler". Efter sin hjemkomst i 1902 blev N. hurtigt kendt i København for sine hadske angreb på borgerskabet og sine bidske karikaturer af personer fra landets ledende lag. Blandt hans yndlingsofre var justitsminister P.A. Alberti. Stilen var kosmopolitisk, med sine store sorte, hvide og grå flader stærkt præget af forbillederne fra Paris og München. Budskabet var revolutionært: "Rødere Anarkist end Nygaard eksisterer ikke. Folk som Borgbjerg, Bebel ... og lignende traditionelle Samfundsstormere betragter han [N.] som gamle Kællinger, hvis Meninger og Syn paa Samfundsordenen er ganske forældede," skrev Adresseavisen i 1906. I de nærmest følgende år tabte N. dog hurtigt farve, og en hidtil usynlig idylliker dukkede frem. Han begyndte at tegne i Politiken, som skulle vinde borgerskabet, ikke støde det fra sig ved ondsindede karikaturer. Samtidig betød tilknytningen til Politiken, at N.s økonomiske vilkår, som havde været vanskelige, forbedredes. Endelig traf han omkring 1910 den smukke Marie Rosenquist, med hvem han et par år senere blev gift. Et afgørende vendepunkt i N.s karriere indtraf, da Politiken den 11. juni 1915 bragte hans første "vejrtegning" under den lille rubrik om vejret på avisens Dag til Dag-side. Disse daglige vejrtegninger blev hurtigt berømte og var fra da af og til hans død næsten 40 år senere fundamentet i hans virksomhed. Vejrtegningerne gav i en lys og spinkel, til det yderste forenklet streg, opspændt under en "kroketbue", en løbende reportage om årets og vejrets gang i Danmark. Disse tegninger, som tog deres motiver fra dagliglivet i København og i det landlige Nordsjælland, giver en yndefuld skildring af det langsomme liv i Danmark i årtierne, før bilerne, forstæderne, turistrejserne og nye landbrugsmetoder revolutionerede landskabet og det sociale liv. Klassekampen blev glemt, og Politikens læsere blev, med Erik Zahles ord, "ført ind i en verden, hvor der ikke var tale om venner eller fjender, men ligeud om mennesker ... Den smilende sol, naturen der lyser og ler, var kernen i N.s kunst". Som sin bror, forfatteren og redaktøren Georg Nygaard, blev N. i stigende grad ét med byen København. Mens broderen skrev om byen, tegnede N. den og blev en fremragende arkitekturtegner. Navnlig dyrkede han barokkens og nyklassicismens huse, som han gav nyt liv på papiret og i københavnernes bevidsthed. I 1942 udsendtes et udvalg af N.s arkitekturtegninger, og i 1947 udgav han i samarbejde med kunsthistorikeren Christian Elling bogen Det gamle København. Også som bogillustrator og som plakatkunstner var N. blandt sin tids fineste. Fremhæves kan hans frimodige Casanova- og Bellman- illustrationer fra hhv. 1906 og 1920. Også illustrationerne fra de seneste år, bl.a. Ceylon-bogen fra 1950, fortjener at blive husket. Som plakatkunstner nåede N. det enestående med plakaterne for Chanteloups og Chevillards ækvilibristiske flyveopvisninger over København 1913-14. Hans sociale engagement, som han trods alt aldrig helt opgav, afspejler sig i hans mange plakater for Røde Kors, Juleløses Jul, Red Barnet, Børnehjælpsdagen m.m. N. var en produktiv kunstner, der levede godt af sin kunst. Men han havde ikke altid en let gang på jorden. Han havde, til trods for at han nåede alt, hvad han skulle, svært ved at få sit arbejde fra hånden, og den daglige arbejdsdisciplin føltes som en byrde. Bag N.s "lyse verden" gemte sig en mørkere, som det applauderende københavnske borgerskab ikke kendte og ikke så.

Education

Malersv. 1895; Tekn. Sk. (H. Grønvold); søgte opt. på Kunstakad. Kbh. 1895, men opgav bl.a. af familiære grunde; i øvrigt autodidakt.

Travels

Som malersvend på valsen i Europa 1895-1902; Tyskland og Schweiz (Berlin, Dresden, Hamburg, Altona, München, Zürich) 1895-99, 1901-02; Firenze 1897; Paris 1899-1900; Ceylon (Sri Lanka) 1932, 1947-48; Tunesien 1936; flere kortere rejser 1930-39; fra og med rejsen til Ceylon 1932 var digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen og dennes hustru, Karen Else, faste rejseledsagere.

Occupations

Tegner på Politiken 1906-53.

Scholarships

Diplôme d'Honneur for bogkunst, guldmed. for plakatkunst, verdensudst., Paris 1925; Alfred Schmidt 1930; æresmedl. af Da. Bladtegnere 1946.

Exhibitions

Humorist-Salonen, Kbh. 1911; verdensudst., Paris 1925; Kunstboden, Hyskenstræde, Kbh. 1927 (s.m. Valdemar Andersen, Carl Jensen, Herluf Jensenius og Hans Bendix); Da. Målarkonst, Helsingfors Konsthall 1928; Grønningen 1928-29, 1932, 1952, 1954, 1965; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Da. Kunsthaandv., Nat.mus., Sth. 1942; Kbh. Bymus. 1957; Da. illustratorer, Fr.-berg Rådhus 1960.

Artworks

Tegninger: I Klods-Hans 1901; Middagsposten 1903-04; Verdensspejlet 1904-05; Adresseavisen 1905-06; Ekstra Bl. 1906-10 (derunder ill. søndagsudg. Lurifax 1906); Pol. 1906-53 (enspaltere og daglige vignetter til rubrikken Dag til Dag, til søndagsudg. Magasinet fra 1922, forsider såvel som ill. inde i bladet); endv. Blæksprutten 1911-12, 1915-18, 1924-31; Børnenes Juleroser; Fyrtøjet; Gnisten; Hjemmets Noveller; Ill. Tid.; Juleroser; Jugend (1 tegn., 1904); Maanedsmagasinet; Martins Magasin; Pindsvinet; Platmenagen; Pluk; Publikum; Ravnen; Snurrebassen; Teatret; Tik-Tak; Vore Damer. Tegninger i bogform: Frejlif Olsen: Kjøbenhavnerliv, 1906; Hans Hartvig Seedorf Pedersen (udg.): 30 Tegninger fra Pol. Magasin, 1935; Otto Gelsted, Poul Henningsen og Hans Hartvig Seedorff Pedersen (udg.): A.N.s Tegninger, 1937; A.N. (indl. af Chr. Elling): Da. Arkitekturtegninger, 1942. Illustrationer og bogomslag: Anders W. Holm: Digte, 1905; Casanovas Memoirer, I, 1906; Kai Friis Møller: Tolv gamle Julerim, 1916; Anders W. Holm: Farbrors Børnerim, 1917; Emile Verhaeren: Belgiens Byer, 1917; Robert Neiiendam: Johanne Luise Heiberg, 1917; Johannes Dam: Fyrsternes Svøbe, 1918; Gottfried Keller: Klæder skaber Folk, 1919; Carl Michael Bellman: Fredmans Epistler, 1920; Axel Juel: Rosa, 1923; Morten Madsvend (Hans Hartvig Seedorff Pedersen): Det danske Bords Glæder, 1924; Johan Herman Wessel: Kærlighed uden Strømper, 1925; Ludvig Holberg: Komedier, I-II, 1925; Jesper Ewald: Den Lille, 1926; H.C. Andersen: Improvisatoren, 1926; Jens Strøm: Kjøbenhavnske Pasteller, 1927; Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Sorgenfris Viser, 1928; samme: De hængende Haver, 1931; Francis de Miomandre: Fru Beauchamps' Eventyr, 1931; Frederik Nygaard: Sommerrejse, 1931; Harald H. Lund: I Dyrenes Land. Fabler for Smaafolk, 1933; Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Gudinder i Danmark, 1934; Lily Gad: Der er et yndigt Land, 1942; Andreas Vinding: Sorgløse Tider, 1942; H.C. Andersen: De vilde Svaner, 1943; Børge Rudbeck: Min By, 1943; J.L. Heiberg: Gadeviser, 1945; Gottfried Keller: Syv Legender, 1947; Christian Elling: Det gamle København, 1947; Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Ceylon, 1950; Andreas Vinding: Den blå hund i Bombadilla, 1954. Plakater: For den rottedræbende serum "Ratin" (1903, trukket tilbage efter trussel om politiforbud på grund af sin "rædselsvækkende" udformning); for "Middagsposten Det Satans Blad" (1903); Tegnersamf. Blaa Bog i Tivoli (1910); Adrianopels Hemmelighed (1913, filmplakat); Tivoli-plakater (1913-14); for de to franske kunstflyvere Chanteloup og Chevillard (1913-14); for C.Th. Roms haveredskaber (1918-19); for Kunstnernes Julelotteri Charl.borg (1918 og senere); samt adsk. for Juleløses Jul; Røde Kors; Børnehjælpsdagen; Red Barnet; indsamlingsaktionen "Hjælp Polen". Teaterdekorationer: Barselsstuen (1947, Det kgl. Teater). Andet: Exlibris; medarb. ved Valdemar Andersens vægdekorationer på Den baltiske udst., Malmö 1914; skitser til dekoration af Danmarks-salen på verdensudst., Bruxelles 1935 (ikke udf.). Konkurrencer: Frimærkeserie i anledn. af 100-året for udg. af de første H.C. Andersen-eventyr (1935, vundet af E. Utzon-Frank); repr. på Kobberstiksaml.; Kunstindustrimus. (plakater); Teatermus.; Det kgl. Bibl. (portrættegn.); Kbh. Bymus.; Fr.borgmus. (topografiske tegn.); Da. Plakatmus.; Grafisk Mus., Odense.

Literature

Andreas Vinding: Sorgløse Tider, 1942; Aage Svendstorp og Poul Møller: Folkestyret i da. humor 1849-1949, 1949; Da. Journalister, 1950, 157; H.P. Rohde: A.N., 1954 (m. bibliogr.); samme i: De grafiske fag, 3, 1953, 112f; Pol. 22.11.1954 (samme); Hans Hartvig Seedorff Pedersen: A.N.s lyse Verden, 1954 (m. udvalg af N.s vejrtegn.); Mogens Lebech: Christianshavn. 1955, 211f; Herluf Jensenius: Lige ud ad landevejen, 1958, 156; Hans Bendix: Urolig sommer, 1970, 56, 160f, 204, 227; Walther Schwartz: Da. Bogill. fra Valdemar Andersen til Axel Salto, 1973, 108f (fuldstændig fort. over bogomslag og ill.): Hakon Stephensen: Sådan var det, 1974; Jens F. Nørbæk i: Bogvennen, 1974-77, 72f; H.E. Nørregård-Nielsen: Avisens håndskrift, 1983; Vibeke Stybe: Fra billedark til billedbog, 1983; Ole Storm: Magasinet. Politikens tillæg 1922-62, 1984; Bo Bramsen: Politikens hist. set indefra 1884-1984, 1-2, 1983-84; Bente Kjølbye og C. Wendelboe Jensen: Magasin du Nord, 1986; Lars Dybdahl: Den da. plakat, 1994. Udklipssaml. på Grafisk Mus., Odense.

Author: Thorkild Kjærgaard (T.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.