C.A. Lorentzen

Weilbach information

Genealogy

Lorentzen, Christian August, 1746-1828, maler. Døbt 27.7.1746 i Sønderborg, ?8.5.1828 i Kbh., begr. smst. (Garn.). Forældre: Urmager Hans Peter L. og Maria Christina Hansdatter. Ugift.

Biography

C.A. Lorentzen fik i dåben hertugen af Augustenborgs fornavne, og man formoder, at han i sin ungdom blev protegeret af familien og dens nære slægtninge, Danneskiold-Samsøerne på Gisselfeld. Om L.s tidlige uddannelse vides intet. Man opnår kun viden ved at følge hans daterbare arbejder. En serie prospekter fra Gisselfeld (et dateret 1772), er sandsynligvis malet på hans vej fra Sønderjylland mod København. De afslører, at han har haft kendskab til hollandsk kunst fra 1600-tallet. Efter ankomsten til København blev L. snart benyttet som portrætmaler, og ved velynderes økonomiske støtte blev han i 1779 i stand til at begive sig ud på en længere rejse. Efter et besøg i fødeegnen rejste han over Holland til Antwerpen, hvor han boede et år, og derfra tog han til Paris. Alle steder studerede og kopierede han de gamle mestre, bl.a. Jacob van Ruisdael, Ph. Wouwerman og især P.P. Rubens. I Paris traf han og blev meget inspireret af J.-B. Greuze. Et stort antal kopier blev sendt hjem til Otto Thotts privatsamling, og efter dennes død 1785 var L. med til at katalogisere grevens anselige samling af stik, en kilde til yderligere inspiration. Efter hjemkomsten 1782 skortede det ikke på opgaver. L. blev en af 1700- tallets mest alsidige kunstnere i Danmark. Genremaleri, både med folkelig og litterær pointe, bataljemaleri, fædrelandshistoriske billeder fra alle tidsaldre, samtidsskildringer, landskaber, også fra egne han aldrig havde besøgt, og ikke mindst portrætter påtog han sig at udføre. I 1792 bekostede kronprins Frederik (VI) en rejse til Norge og købte senere 2 norske landskaber af ham. Yderligere 15 blev købt af hertugparret af Augustenborg til deres palæ i København. Skitser var blevet til undervejs, de færdige billeder i atelieret hjemme, enkelte malet efter den afdøde Erik Pauelsens tegninger. En sammenligning mellem de 2 kan derfor være vanskelig. 1810 bestilte Mendel Levin Nathanson et "Holberg Gallerie", som senere efter planen skulle udgives i tryk. ldeen var sandsynligvis opstået efter John Boydells "Shakespeare Gallery", der udkom 1802, men måtte opgives på grund af svigtende økonomi. Et såkaldt Schweizisk landskab malede han til familien Tuteins hjem på Købmagergade. I dette billede og i Ideallandskabet i Fyns Kunstmuseum ser man tydeligt kopiering efter kendte kunstnere som f.eks. Ph. Rugendas, Cornelis Dusart (gennem stik af William Woollett), Jacob van Ruisdal og Claude Lorrain. Begge er eksempler på såkaldte fantasilandskaber, der gengiver steder, kunstneren ikke har besøgt. I 1822 fik han bestilling på 4 store arbejder til udsmykning af C.F. Hansens Christiansborg, og nåede at fuldende alle 4. Som portrætmaler led L. under sammenligning med f.eks. Jens Juel, Vigilius Erichsen og Cornelius Høyer, men ved granskning af hans farvekomposition og menneskeligt følte opfattelse af modellen kommer han ingenlunde til kort. L. var den typiske eklektiker, kunstneren der gik ad de banede veje og efterlignede de gamle mestre. Hans kunst er konservativ og har i perioder været hårdt bedømt, men indtager alligevel en ikke ubetydelig plads i 1700-tallet. Samtidsskildringerne er af uvurderlig historisk værdi. Historikeren Ole Feldbæk har påvist, at begivenhederne omkring slaget på Rheden 1801 er skildret så nøjagtigt, at billederne i dag kan benyttes som kilder. Dertil kommer, at L.s fine farveholdning og komposition i samtidsskildringerne i mange af portrætterne og i landskaberne fortsat må gøre krav på interesse. Hvad L. manglede i originalitet ejede han i rutine, viden om maleriets teknik og billedkomposition, evner der ikke er at foragte hos en, der som han virkede som lærer for den næste generation. Først omkring 1970 blev L. rehabiliteret af H.D. Schepelern og T. Holck Colding.

Education

Muligvis elev af Peder Als og Johan Mandelberg på Kunstakad. Kbh.

Travels

Holland, Belgien, Paris 1779-82; Norge 1792.

Occupations

Prof. ved Kunstakad. Kbh. 1803; dir. smst. 1809- 10.

Scholarships

Rejsen 1779-82 bekostet af et "Selskab af Konstyndere"; agreeret ved Kunstakad. Kbh. 2.9.1782, medl. smst. 22.3. 1784.

Exhibitions

Salonen Charl.borg 1794, 1815; Charl. Forår 1821, 1823, 1825- 28; Da. Malere fra Abildgaard til nu, Kbh. Univ. 1843; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Ældre Portrætter, Kunstforen., Kristiania (Oslo) 1892; Theaterudst., Kbh. 1898; Raadhusudst., Kbh. 1901; Sdr.jysk Udst., Charl.borg 1937; Lolland-Falsters Stiftsmus. Jub.udst. 1940; Modeltegn. fra Akad. Modelsk., Kunstforen., Kbh. 1942; Fædrelandshist. billeder, Fr.borgmus. 1978; Da. sommer gennem 200 år, Sophienholm 1992. Separatudstillinger: Thorvaldsens Mus. 1971.

Artworks

Portrætter: En fornem dame (1769, Schlesw.-Holst. Landesmus., Gottorf); Hertug Fr. Chr. I af Augustenborg (tilskr., før 1770?, Fr.borgmus.); Joh. Fr. Struensee (tilskr., 1771, smst.); Joh. Fr. Classen (o. 1775, smst.); Peter Anker (o. 1775, smst.); Prinsesse Charlotte Amalie (replik?, 1776?, smst.); Baron Holger Reedtz-Thott (1778, Gavnøfonden); Greve Jørgen Scheel (1779, Kunstakad. Kbh.); Thomasine Buntzen som barn (før 1780, Mus. på Sønderborg Slot); Joachim Otto Schack-Ratlou (1783, Fr.borgmus.); samme (o. 1783, Reventlowmus., Pederstrup, Bregentved, Ravnholt, Herlufsholm); dennes hustru Øllegaard Charlotte, f. Juul (Fr.borgmus.); W.A. Müller (1784, Kunstakad. Kbh.); Andreas Weidenhaupt (1784, smst.); Kronprins Frederik (1784, Fr.borgmus.); Greve Adam Rzewuski (1789-91, Stat. Mus. for Kunst); Stephan Hofgaard Cordsen (1793, Reventlowmus., Pederstrup); Georg Albrecht Koefoed (1800, Bornholms Mus.); dennes hustru Charlotte f. Lindholm (1800, smst.); Hartvig Marcus Frisch (o. 1800, Fr.borgmus.); dennes hustru Pauline, f. Tutein (smst.); Fr. C.C. Friboe (o. 1803, Gardehusarregimentet, Næstved); Henrik Steffens (1804, Fr.borgmus.); N. Abildgaard (1801-09, Kunstakad. Kbh.); Jens Baggesen (o. 1806, Fr.borgmus.); Ulrik Chr. von Schmidten (1812, Mus. på Sønderborg Slot); Bertel Biörsen (1812, Helsingør Rådhus); Ludvig Holberg (grisaille, 1816?, Stat. Mus. for Kunst); Selvportræt (før 1819, antagelig 1815, Fr.borgmus.); Georg Haas (1816, Kunstakad. Kbh.); Adam Gottlob Gielstrup (før 1821, Teatermus.); Akademiets modelskole (1820-28, Fr.borgmus.). Landskaber og prospekter: Gisselfeld (1772, Gisselfeld Kloster); Ideallandskab med figurer (1789, Fyns Kunstmus.); Svinesund (1793, Fr.borgmus.); Parti af Fr.holms Kanal (1794, smst.); Store Leerfoss ved Trondheim (o. 1794, Storstrøms Kunstmus.); Det øverste vandfald i Tistedals- fossen (o. 1794, Mus. på Sønderborg Slot); Paradisbakken ved vejskiltet mellem Bragenæs og Christiania (Oslo) (udst. 1794); Udsigt over norsk fjord (o. 1795, Mus. på Sønderborg Slot); Søen Fem fra Weeden gård (1797, smst.); Indløbet til Fr.hald fra den svenske side (før 1798, Nasjonalgal., Oslo); Udsigt over Fr.hald (Stat. Mus. for Kunst); Udsigt over Drammen (smst.); Udsigt over egnen ved Præstø (1804, Mus. på Sønderborg Slot); Udsigt fra Classens have ved Strandboulevarden mod Kbh. (o. 1805, Kbh. Bymus.); Nikolaj Kirkes ruin (akvarel, beg. af 19. årh., smst.); Et landskab i stille vejr (Städt. Mus., Flensborg); Det samme landskab i stormvejr (smst.); Ernst Schimmelmanns landsted, Sølyst i Klampenborg (Reventlowmus., Pederstrup). Genrebilleder: To ynglinge med en hund (1797, Stat. Mus. for Kunst); En trup ankommer til Dyrehaven (o. 1800, Teatermus.); Bondefamilie, der kører til marked (1808, Mus. på Sønderborg Slot); Hyrdefamilie med fåreflok foran hytte (1808, smst.); Der blusses ål (o. 1808, smst.); Et gøglerpar ankommer til Dyrehaven (1819, Øregaard Mus.); Interiør med kortspillere (1825, Mus. på Sønderborg Slot); Mand og børn ved perspektivkasse (smst.); Bønder, der driver kvæg ned ad en slugt (smst.). Historiemalerier og samtidsskildringer: Landgreve Carl af Hessens overgang ved Quistrum bro i Bohus len 27.-28.9.1788 (1789, Fr.borgmus.); Episode fra Kbh. belejring febr. 1659 (1790erne, smst.); Slaget på Københavns Rhed 2.4.1801 (1801, smst.); Den engelske parlamentær går i land under slaget på Rheden 2. april 1801 (1801, smst.); General Stenbock overgiver sin kårde til Fr. IV efter Tønningsens overgivelse (gouache, før 1803, smst.); Hans Majestæts riddertog til Rosenborg (1816, smst.); Fr. VI kørende til Det kgl. Teater (Rosenborgsaml.). Teaterscener: Scenebillede fra P.A. Beaumarchais: Barberen i Sevilla (1781-82); 31 scener fra Holbergs komedier, det såkaldte "Holberg Gallerie" (fra 1810, Stat. Mus. for Kunst). Udsmykninger: Schweizisk landskab, til Peter II Tuteins gård, Købmagerg./Klareboderne, Kbh., nedr. (1788, Kalundborg Mus.); til Chr.borg Slot, kongens dagligværelse, bestilt 1817: Patna ved Gangesfloden (1822-25, Amalienborg); Rheden ved Chr.sted på St. Croix (1822-25, smst.); Søndermarken; Islandsk landskab. Tegninger: Studier af engelske orlogsskibe med navnebetegn. og vimpler (Kobberstiksaml.); Slaget på Rheden den 2.4.1801 (Fr.borgmus.); Nikolaj K. i Kbh. efter bombardementet 1807 (Kobberstiksaml.). Kunstindustri: Punchebolle med brogetmalet prospekt af Slaget på Rheden 2.4.1801 (tegnet forarb., 1805, Royal Copenhagen Mus.).

Literature

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1828, 607f (nekr.); Dagen 13.5.1828 (nekr.); N.L. Høyen: Skrifter, III, 1876, 115f, 217-19; Bredo L. Grandjean i: Kulturminder, ny rk., III, 1960; T. Holck Colding: Cornelius Høyer, 1961; H.D. Schepelern i: Kunst og Kultur, 1966, 73-92; samme: C.A. Lorentzen, udst.kat. 1971; V. Thorlacius-Ussing: Reventlow-Mus., Pederstrup, 1971; H. Hertig i: Lolland-Falsters Stiftsmus. årsskr., 1971; T. Holck Colding i: Da. kunsthist., bd. 3, 1972; H.D. Schepelern i: Nordelbingen XLIII, 1974, 105-19; Hakon Lund i: Chr.borg Slot, 1975; Povl Eller i: Carlsbergfondets årsskr. 1977, 82-86; Jens Fr. Nørbæk i: Konsthist. tidskr. XLVIII, Sth. 1979, 38-43; H.P. Clausen og Jørgen Paulsen: Augustenborgerne, 1980; Jørgen Paulsen: Augustenborg, 1981; Ole Feldbæk: Slaget på Reden, 1985; Ellen Poulsen: Jens Juel, 1-2, 1991. Auktionskatataloger: Dødsbo: 20.8.1828; marts 1829.

Author: Kirsten Nannestad (K.N.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.