J.L. Lund

Weilbach information

Genealogy

Lund, Johan(n) Ludwig (Ludewig) Gebhard, 1777-1867, maler. *16.10.1777 i Kiel, ?3.3.1867 i Kbh., begr. smst. (Holmens). Forældre: Malerm. Hans Giewert L. og Maria Magdalena Christina Bremer. ~24.12.1820 i Kbh. med Augusta Lorentz, *14.2.1797 smst., ?10.5.1871 smst., datter af organist Johan Henrik L. og Frederikke Wilhelmine Lintrup.

Biography

J. L. Lund blev optaget på Kunstakademiet i København ved J. F. Clemens' mellemkomst. At studietiden blev så kort, skyldtes muligvis en opfordring fra vennen C. D. Friedrich til at fortsætte studierne i Dresden. Herfra søgte han ind hos nyklassicismens førende franske maler, J. L. David, i Paris og tilegnede sig klassicismens kompositionsprincipper og ideale krav til figurfremstillingen. Derefter tog L. til Rom for at afslutte sin udddannelse. Kontakter fra København bevirkede, at L. straks gled ind i kredsen af danske og tyske kunstnere og videnskabsmænd omkring Frederike Brun, Charlotte Humboldt, Georg Zoëga og Bertel Thorvaldsen. L.s venlige og dannede væremåde samt hans faglige indsigt sikrede ham væsentlige kontakter, også inden for det danske kongehus. L. håbede at få et professorat ved Kunstakademiet i København og samlede derfor til undervisningen på konturtegninger af hovedværker fra den ældre italienske malerkunst. Hans maleri af Andromache i afmagt ved synet af Hectors lig nåede aldrig til København, idet det blev opbragt af engelske sørøvere. Derfor ledsagede L. Frederike Brun tilbage til Danmark i 1810 for at fremme sin ansøgning til professoratet, som var blevet ledigt ved Abildgaards død 1806. I 1816 havde han tabt tålmodigheden. Han vendte tilbage til Rom, fast besluttet på at etablere sig her som altertavlemaler og medlem af Nazarenerne, en sammenslutning af tyske, romantiske malere med Friedrich Overbeck og Peter Cornelius i spidsen. 2 år senere udnævntes han ved kronprins Christian Frederiks mellemkomst sammen med C.W. Eckersberg til professor, og et frugtbart samarbejde sikrede herefter en fornyelse af undervisningen ved Kunstakademiet i København. L. fastholdt sin internationale orientering og sine talrige kontakter i Tyskland og Italien. Hans hovedværker med historiske og mytologiske emner samt altertavlerne er prægede af hans beundring for den tidlige renæssances malere, især Fra Angelico, Perugino og Rafael, hans dybe beundring for Thorvaldsen og hans modtagelighed for romantikkens betoning af det sjælfulde udtryk. L. malede også små landskaber, som høstede ros hos N.L. Høyen. De store linier i de beskedne, sjællandske motiver og harmonien mellem motivet og udtrykket har spillet en rolle for bl.a J.Th. Lundbye, E.C.F. Petzholdt og Jørgen Sonne, men for de fleste af L.s elever gælder det, at hans lærergerning helt overskyggedes af Eckersbergs. Efter at have været glemt er L. atter i den nyere kunsthistorie blevet anerkendt for sin virksomhed.

Education

Kunstakad. Kbh. (N.A. Abildgaard) 1797-99, lille sølvmed. 1798, st. sølvmed. 1799; hos J.L. David i Paris 16.9.1800-april 1802.

Travels

Dresden 1799; Paris 1800-02; Schweiz og Lago Maggiore aug.- okt.1801; Italien, Rom 1802-10, 1816-19.

Occupations

Tegnelærer i studietiden 1797-99 (hos familierne de Coninck, Brun m.fl.); prof. ved Kunstakad. Kbh. 1818; kasserer smst. 1821-32, 1854- 66.

Scholarships

Fonden ad Usus Publicos 1804 (400 Rdl.), 1805 (200 Rdl.), 1807 (300 Rdl.); Kgl. rejseunderstøttelse 1804-06; agreeret ved Kunstakad. Kbh. 1812; medl. smst. 1814.

Exhibitions

Charl. Forår 1812-15, 1818, 1821-54, 1857-61; Salonen 1815; Kbh. Univ. 1843; Nord. Udst. 1872; Teaterudst. 1898; Raadhusudst., Kbh. 1901; Stat. Mus. for Kunst 1990.

Artworks

Andromache i afmagt ved synet af Hectors lig (1803-04, Den da. ambassadørs bolig, Rom); Pyrrhus og Andromache ved Hectors grav (1807-11, Stat. Mus. for Kunst); Portræt af Ida Brun (1811); Habors tilbagekomst fra slaget (1813, Kunstakad. Kbh.); Magdalena med salvekrukken (1816-18, Stat. Mus. for Kunst); Madonnahoved (1816-18, smst.); Italiensk landskab (1816-18, Thorvaldsens Mus.); Den hellige Anna lærer Jomfru Maria at læse, Frederike Brun og Mimi Zoega (1818, smst.); Parti af Sophienholm. Constantin Bruns landsted ved Bagsværd sø (1819-35, smst.); Jomfru Maria med Jesusbarnet (1820, Stat. Mus. for Kunst); Aurora. Dørstykke til Chr. VIIs Palæ på Amalienborg (1821, smst.); Luna og Hesperus. Samme (1827, smst.); Akropolis fortæppet (1828, Det kgl. Teater, udkast i Teatermus.); Kunstkammerforvalter J.C. Spengler (1834, Det kgl. Teater); Kvinderne ved graven (1835, Kunstakad. Kbh.); Den sidste skjald (1837, Stat. Mus. for Kunst); Hyrdernes tilbedelse (1839, Kunstakad. Kbh.); Skovlandskab ved Bagsværd Sø (1840- 42, smst.); De tre norner (1844, smst.); kvindeportræt (1844, Thorvaldsens Mus.); Kristus på skyen mellem 2 engle (1845, Kunstakad. Kbh.); Englen ved Kristi grav (1847, smst.); Kristus på skyen mellem 2 engle, forneden en alterdisk med en kalk (1849, smst.); Orsola Polverini Narlinghi, Thorvaldsens værtinde i Rom 1800-04 (før 1818, Thorvaldsens Mus.); Thorvaldsens husholderske, Ursula (før 1818, Nordjyll. Kunstmus.). Historiemalerier: Christendommens indførelse i Danmark (1827, Chr.borg Slot); Nordisk offerscene fra den Odinske periode (1831, smst.); Solens tilbedelse (1834, smst.); Procession ved Kristi Legemsfest fra den katolske tid i Danmark (1834, smst); Luthersk gudstjeneste (1843, smst). Altertavler: Kristus i Emaus (1816, Arreskov K.); Kristi Himmelfart (1818, Skt. Johannes K., Kbh.); Opstandelsen (1819, Skt. Petri K., Kbh.); Korsfæstelsen (1821, Holtug K.); Kristus i Gethsemane (1829, Sæby K.); Den velsignende Kristus (1831, Søllerød K.); Kvinderne ved Kristi grav (1834, Gilleleje K.); Kristus åbenbarer sig for kvinderne ved graven (1836, St. Heddinge K.); Bebudelsen (1840, Skt. Marie K., Helsingør); Hyrdernes tilbedelse (1838, Herstedøster K.); Kvinderne ved graven (1841, Sønder Hygum K.); Kristus mellem 2 engle (1844, Annisse K.); Kristus mellem 2 engle (1845, Kregme K.); Englen på den tomme sarkofag (1847, Lillerød K.); Kristus med kalken (1848, Hammel K.); Kristus med kalken (1855, Lemvig K.); Kristus i Gethsemane (1855, Haarby K.); Nadverens indstiftelse (1858, Mern K.); desuden repr. i: Kobberstiksaml., Det kgl. Teater, Teatermus. og Bakkehusmus. Trykte arbejder: Kopier i stentryk af ældre italiensk kunst; De kongelige Billedgallerier paa Slottene Chr.borg., Fredensborg og Fr.borg ved P.O. Brøndsted, J.C. Spengler, N.B. Krossing og J.L. Lund, 1831- 37.

Literature

P.O. Brøndsted i: Athene, 1814, bd.1, 359-68, 471-77; F. Brun i: Samme, 1815, bd.1, 301-16, 450-63; 1817, 157-63; C.N.L. Mynster: Breve til og fra F.C. Sibbern, 1866; Archiv für die zeichnende Künste, XII 1867, 344-51; N.L. Høyen: Skrifter, I, 1871, 22-31; Ch.A. Been og Emil Hannover Danm. Malerkunst bd.1, 1902; P. Johansen: Nord. Oldtid og da. Konst, 1907; L. Bobé: Frederike Brun og hendes Kreds, 1910; L. Swane: Dankvart Dreyer, 1921; samme: Clemens, 1929; H. Bramsen: Landskabsmaleriet i Danm., 1935; Kulturminder 1955, 100-274; Martius, L.: Die schlesw.-holst. Malerei im 19. Jahrh., 1956, 104-06; Ekstra Bladet 12.1.1961; Berl.Tid. 13.1.1961; Flensborg Avis 8.2.1961; H. Lund i: Chr.borg Slot, II, 1975; H. Ragn Jensen i: Hafnia III, 1974, 28-45; V, 1978, 78-106; VI, 1979, 144-75; samme i: En bog om Kunst til Else Kai Sass, 1978 309-19; Mogens Nykjær i: Samme, 320-40; M. Bligaard: Fædrelandshist. billeder, 1978; K. Monrad: Hverdagsbilleder, 1989; samme: Mellem guder og helte, 1990; M. Nykjær: Kundskabens Billeder, 1991; H. Bramsen: Ny Da. Kunsthist., bd. 3, 1993; H. Ragn Jensen i: Kbh. Univ. Almanak 1994, 143f; samme i: Samme 1995, 139f. Auktioner: 1867 (dødsbo). Dagbøger og breve (Det kgl. Bibl.).

Author: Hannemarie Ragn Jensen (H.R.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.