Reidar Magnus

Weilbach information

Genealogy

Magnus, Reidar, 1896-1968, maler og grafiker. *24.10.1896 i Leipzig, ?14.6.1968 i Kbh. Forældre: Etnograf Hagbart M. og Johanne Marie Knudsen. ~1928 med maleren Vesta Theresia Louise Lippert, *28.12.1901 i Kbh., ?14.12.1984, datter af dir. Thorvald L. og Sophie Olesen. Ægteskabet opl.

Biography

Reidar Magnus' tidligste, kendte arbejder er en serie landskabsakvareller i fauvistisk stil, udført under et ophold i St- Paul-de-Vence i 1924. Her blev han af nogle danske kunstnere rådet til at søge uddannelse på Kunstakademiet i København. Sidst i 20rne malede han en gruppe landskabsbilleder med motiver fra Himmerland holdt i en mørk kolorit, med skiftende, urolige belysninger eller under en tung grå himmel. Samtidig begyndte han på Grafisk Skole at arbejde med raderinger, der ligeledes hentede deres motiver fra Himmerland, og med litografier, bl.a. et portræt af Kaj Ejstrup. Hertil kom enkelte stærkt ekspressive træsnit. Et hovedværk fra denne tid er den Goya-inspirerede radering Den gale pige (1929). I 1930 fik et længere ophold i Spanien stor betydning for ham. Her udviklede han sin kompositionsevne og førte stærkere farvemæssige spændinger ind i sit maleri. En serie raderinger med motiver fra Toledo og omegn omsatte landskabsindtrykkene til stregsystemer af stor frihed. Mange skitsebogsblade viste ham som en suverænt iagttagende, næsten virtuos tegner. Fra 1932 arbejdede han på Grafisk Skole med farvelitografier, ofte i store formater. I 1936 opstod en Orientalsk serie, farvelitografier til Højsangen. I løbet af 30rne udstillede han kun enkelte malerier og i løbet af 40rne gik han næsten i stå som maler og grafiker. Han ernærede sig i disse år bl.a. som konservator. I 1952 genoptog han arbejdet med grafikken og koncentrerede sig snart helt om litografiet. Han begyndte en lang billedrække, der havde inspiration og billedcitater fra både oldnordisk kunst, jødisk, græsk og egyptisk mytologi, sammenfattet i intense litografiske farvekompositioner, som han kaldte "mytografier". Han eksperimenterede og fornyede den litografiske teknik, og hans arbejde omfattedes med stor interesse af bl.a. Richard Winther, Frank Rubin, Jørgen Rømer og Svend Wiig Hansen. Parallelt med litografierne tog han beslægtede temaer op i sit maleri, der nu kom til en sen blomstring. Han arbejdede meget med maleriets stoflighed, iblandede forskellige materialer i oliefarven og sleb overfladen, så den opnåede en næsten emaljeagtig karakter. En række billeder kredsede om Jobs bog som udtryk for lidelse og livskamp, mens andre, i mørkt stemt kolorit med lysende gennembrud i farven, hyldede kærligheden og livet.

Education

Elev af Ola Abrahamsen, Kristiania (Oslo) 1922-23; Kunstakad. Kbh. (Ejnar Nielsen) 1926-27, grafisk sk. ca. 1926- 36.

Travels

Spanien 1930; mange rejser til Norge.

Occupations

Censurkom. Charl.borg 1962; medl. af Grafisk Kunstnerforb. best. og udst.udv. 1967-68.

Scholarships

Købke 1939, 1959; Akad. 1955, 1966; Nathan 1960-62; Stat. Kunstfond 1964, 1967; Eckersberg Med. 1965.

Exhibitions

KE 1928-29, 1931-35, 1938, 1943-44; Grafisk Sk. udst., Kbh. 1931; Interskand. grafik, Helsingfors 1931, Tjekkoslovakiet 1933; Charl. Forår 1933-34, 1939-40, 1954, 1961-62; Yngre grafisk kunst, Samleren, Kbh. 1935; Da. grafik, Tokyo 1937; Nord. Grafikunion, London 1938, Helsingfors 1939, Sth. 1948, Oslo 1954, Sth. 1960; Charl. Eft. 1939, 1941, 1954-55, 1961-62; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940- 41; Aksel Jørgensens elever, Charl.borg 1946; Nord. Kunstforb., Oslo 1946, Malmö 1947, Reykjavík 1948, Haag 1948; Vinterudst. 1947, 1949, 1951-52; Å-udst. 1955; Arte nord. contemporanea, Rom 1955; Syv unge i da. kunst, Oslo Kunstforen. 1957; Nord. Konst 1947-1957, Göteborgs Konstmus. 1957; Hvedekorns jub.udst., Kbh. 1957; Mennesket, Clausens Kunsthdl., Kbh. 1958; Med Dannebrogen i topp, Liljevalchs, Sth. 1961; Decembristerne 1962; Koloristerne 1964-69; Nord. Konst, Hässelby Slott, Sth. 1965; Menneskeopfattelser, Vejle Kunstmus. 1977; De fabulerende, Nikolaj, Kbh. 1979; Aksel Jørgensen og hans elever, Charl.borg 1983; Kunst fra 50'erne, Gl. Holtegaard 1983. Separatudstillinger: Wils Kunsthdl., Kbh. 1928; Atelierudst., Kbh. 1931; Charl.borg 1934 (s.m. Sigurjón Ólafsson, Thorvaldur Skulason m.fl.); Kunstnerforbundet, Oslo 1937; Bergens Kunstforen. 1938, 1964 (s.m. Sverre Hjertsen, Skule Waksvik); Clausens Kunsthdl., Kbh. 1956, 1959; Athenæum, Kbh. 1957; Aalborg Kunstgal. 1965; Oslo Kunstforen. 1966; Kunstforen., Kbh. 1969; Silkeborg Kunstmus. 1987; Kastrupgaardsaml. 1989.

Artworks

Mandlig model (1928, Silkeborg Kunstmus.); Spansk landskab (1930, smst.); Solskibene (1956, smst.); Viet-la muerte (1952-57, smst.); Klagesangen (1960, smst.); Hestebillede, blå (1963, Bergens Billedgal.); Hellig kilde (1964, Stat. Mus. for Kunst); Den døde gud (1965, Silkeborg Kunstmus.); De forvandlede træer, metamorfoser (1966, Rigshosp., Kbh.); Cellospil blandt ruiner (1967, Silkeborg Kunstmus.); Den blå fløjtespiller (1967, smst.). Grafik og tegninger: I Kastrupgaardsaml.; Kobberstiksaml.; Silkeborg Kunstmus. (354 arb.); Vejle Kunstmus.; Ateneum, Helsingfors; Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden; Nasjonalgal., Oslo. Grafiske udgivelser: Ny kunst, 2, 1930 (træsnit); Byen, 1935 (s.m. Povl Christensen, Kaj Ejstrup, S. Hjorth Nielsen); Grafisk mappe med modelstudier, 1937. Skriftligt arbejde: Om myter, kat. Koloristerne 1968 (genoptrykt i Cras XLIX, 1987, 38f).

Literature

Kunst og kultur, Oslo 1937; Bent Irve i: Kunst, 1, 1958, 24-27; samme i: Hvedekorn, 2, 1963, 44-51; Bergens Arbeiderbl. 7.3.1963 (interv.); 14.3.1964 (Per Hovdenakk); Bergens Tid. 12.3.1964; Berl. Aft. 7.1.1964 (Virtus Schade); Leo Estvad i: Kat. Koloristerne 1964; samme i: Vor Tids Grafik, serie II, nr. 9, 1965); Øystein Hjort i: AOFs kunsttillæg (u.år); Søren Hjorth Nielsen i: Kat. Koloristerne 1967; Preben Ramløv i: Kat. Koloristerne 1969 (nekr., genoptrykt i: Cras XLIX, 1987, 28-31); Bent Irve (red.): Da. grafik gennem 25 år, 1987, 28-31; Troels Andersen i: Cras, XLIX, 1987, 28-31; Bent Irve i: Kat. Kastrupgaard 1989.

Author: Troels Andersen (T.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.