Gunnar Aagaard Andersen

Weilbach information

Genealogy

Aagaard Andersen, Gunnar, 1919-1982, maler, billedhugger, designer, arkitekt. *14.7.1919 i Ordrup, ?29.6.1982 i Munkerup. Forældre: Optiker Theodor Oscar A. og Inger Cecilie Spöhr. ~14.10.1950 i Kbh. med billedhugger Grete Tatjana Borgbjerg, *6.4.1917 i Kbh., datter af undervisn.min. Frederik Hedegaard Jeppesen B. og Olga Petersen.

Biography

Gunnar Aagaard Andersens værker er præget af åbenhed, alsidighed og engagement. Da han i begyndelsen af 1940rne fulgte undervisningen på kunstakademiet, hæftede han sig især ved Aksel Jørgensens arbejde med billedopbygning og konstruktion, hvilket fik stor betydning for hans kunstneriske karriere. I denne periode udførte Aa.A. naturalistiske og pointilistiske malerier. I årene 1946-51 opholdt han sig i Paris, hvor han gennem det parisiske galerie Denise René stiftede bekendtskab med en række banebrydende kunstnere som Victor Vasarely, Jean Dewasne og Alberto Magnelli, der beskæftigede sig med det geometrisk-abstrakte maleri. På Louvre studerede han de ældre maleres billedopbygningsprincipper, men i stedet for at anvende disse som redskaber til billedmotiverne, gjorde han dem til motiver i sig selv og udforskede deres muligheder inden for et afgrænset rum. Dette kommer bl.a. til udtryk i malerierne Hældningskoefficient 1:2:3. I løbet af 1947-48 vendte Aa.A. sig konsekvent hen mod et konkret formsprog og fortsatte herefter med at eksperimentere med dettes billedskabende muligheder. I 1948 blev han medlem af gruppen Linien II, og i de følgende år fungerede han som et vigtigt bindeled mellem den franske og den danske kunstscene, hvor han udfoldede sine organisatoriske evner. I denne periode udviklede han ligeledes sit talent for grafisk design, bl.a. i Liniens udstillingskataloger og invitationer. Hans grafiske talent kan tillige ses i tidskriftet Mobilia, hvor han bevidst forskød spalterne, foldede siderne, forstørrede enkelte tegn eller lod spalterne sno sig. I Paris deltog Aa.A. på den anerkendte udstilling Réalités Nouvelles, og i 1951 blev han medlem af den nystiftede franske Groupe Espace, hvis idé var at samle arkitekter, billedhuggere, ingeniører og malere med det formål at skabe en række fællesværker i det åbne, sociale rum. I 1954 deltog Aa.A. i gruppens mest omfattende udendørsudstilling, der fandt sted i Biot i Sydfrankrig, men herefter svandt tilknytningen til Groupe Espace. Gruppens ideer om sammensmeltning af kunstarterne og arbejdet med kunst i det åbne rum satte imidlertid sit præg på Aa.A., der siden markerede sit ønske om at integrere sine værker i det sociale rum og dermed gøre dagligdagen mere inspirerende. I begyndelsen af 1950erne blev Aa.A. kontaktet af tekstilfabrikant Mads Eg Damgaard, som opfordrede ham til at udføre arkitekt- og udsmykningsarbejde til sin virksomhed i Herning. Her fik Aa.A. mulighed for at realisere sine tanker om den integrerede kunst. I perioden 1953-57 koncentrerede han sig om arbejdet med design og arkitektur. Han indledte desuden samarbejdet med Unika Væv, for hvem han udførte tæpper og stoffer, der var tydeligt inspireret af hans maleriske interesser. Igennem sit liv eksperimenterede Aa.A. med forskellige medier, fra lys og lyd til maleri. I 1948 fremførte han en koncert med fem violiner og lysbilledapparat, hvilket foregreb Fluxus-bevægelsen. En af Aa.A.s primære beskæftigelser bestod i at udforske mulighederne for at skabe variationer af enkle og identiske former, hvilket bl.a. kommer til udtryk i maleriet En højre, 2 venstre, 3 højre fra 1952. For Aa.A. var meningen med kunstværket ikke at tage stilling, men at referere og blotlægge. Hermed understregede han ideen om kunstværket som en anonym og fysisk størrelse. Hans systematiske undersøgelse af kombination og konstruktionstyper kommer til udtryk i de karakteristiske foldebilleder, rivebilleder og drivebilleder, som afspejler Aa.A.s ønske om at lade materialet følge sine egne love. I Drivebillederne, som han påbegyndte i begyndelsen af 1950erne, lod han farven løbe i forskellige retninger på lærredet. Han kaldte denne teknik for dirigeret tachisme, idet han delvist gav materialet lov til at arbejde selv. Aa.A.s stadige lyst til at eksperimentere med flere kunstarter blev for alvor værdsat, da han i slutningen af 1950erne blev optaget i kredsen omkring Arthur Köpckes galleri i København. Her udstillede han en række gipslærreder med titlen Størknet gestus, som viste en ny måde at arbejde med lærredet på, der transformerede maleri til objekt. I 1970erne fortsatte han sine systematiske undersøgelser af materialernes mangfoldige egenskaber, særligt arbejdet med lys optog ham. Han undersøgte lysets forskellige intensitet ved enten at bryde det op i toner og farver, arbejde med det i polariseret form eller som i Lysskulptur uden lys, 1976, iagttage dets forløb gennem foldede hvide akrylplader. Aa.A. var en aktiv skribent og debattør i aviser og tidsskifter, og tog desuden initiativ til flere udstillinger og koncerter samt til balletten Døren på det Kgl. Teater. Som professor på Kunstakademiet fik han stor betydning for sine elever.

Education

Sk. for Kunsthåndv., Kbh. 1936-39; Konstakad., Sth., etsningssk. (Emil Johanson-Thor), 1 sem. 1939; Kunstakad. Kbh., grafisk sk. (Aksel Jørgensen og Gunnar Biilmann Petersen) 1940-46.

Travels

Sth. 1939; Paris 1946-51; Italien 1952, 1959, Japan 1970.

Occupations

Reklametegner hos FDB, Kbh. 1940-46; lærer på Den grafiske Højsk., Kbh. 1944-46; medred. og medarb. på designtidsskr. Mobilia 1956-75; designer for Unika Væv, Kbh. 1953-65; censor for Charl. Forår 1955, 1968, 1973-74; i repr.skabet for Stat. Kunstfond 1964-68; i best. for Charl.borg 1972-75; prof. ved Kunstakad. Kbh. 1972- 82.

Scholarships

Bielke 1950; Stoltenberg 1951; Eckersberg Med. 1977; Thorvaldsen Med. 1980.

Exhibitions

KE 1937; Vild Hvede 1941; Charl. Forår 1943-44, 1954-56; Charl. Eft. 1943-45, 1952-53, 1955, 1959, 1971; Linien II 1948; Linien 1949-52; Salon des Réalités Nouvelles, Paris 1949-50; Da. Avantgardekonst, Lund 1950; Billedkunst, Den frie Udst. bygn. 1952; Groupe Espace, Biot 1954; Habitations individuelles au Danemark, Det da. Hus, Paris 1955; Linien 3 1956; Linien igen 1958; Maj-udst. 1959-70; Da. Konkretism, Skånska Konstmus. 1966; Modern Da. Art, Palace of Art, Glasgow m.fl. 1968; Offentligt byggeri som kunstart, Charl.borg 1971; Grønningen 1971-79, 1981-83; Konst i off. miljö i nutida Danm., Gal. Plaisiren, Sth. m.fl. 1973; Kunsten i hverdagen, Nordjyll. Kunstmus. 1975; Grafisk Sk. Arkiv, Kunstakad. festsal, Kbh. 1976; Grafik gennem 150 år, Nordjyll. Kunstmus. 1976; Nogle da. kunstnere efter 1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Alternativ ark.tur, Louisiana 1977; Cayc, internat. open Encounter on Video, Mus. of Contemp. Art, Caracas 1977; Mus. Nostalgique, Centre Georges Pompidou, Paris 1977; Lyset, Nikolaj, Kbh. 1978; Fysisk poesi, Kunstforen., Kbh. 1979; Snedkernes Eft.udst., Helligåndshuset, Kbh. 1981; Aksel Jørgensen og hans elever, Kunstakad. Kbh. 1983; De danske, Liljevalchs, Sth. 1984; Skulpturelle synspunkter, Kunstforen., Kbh. m.fl. 1986; Lys og grafik, Kastrupgaardsaml. 1979; Konkret i Norden 1907-1960, Brandts Klædefabr. m.fl. 1988; Nord. 60-tal, smst. 1990; Lys, Kunstforen., Kbh. 1991; Strange Hotel, Aarhus Kunstmus. 1993. Separatudstillinger: Charl.borg 1957, 1961; Gal. Köpcke, Kbh. 1961; POEX 1965; Gal. 38, Kbh. 1973; Mus. for Holbæk og Omegn 1975; Sophienholm m.fl. 1977 (retrosp.); Gal. Per Sten, Kbh. 1978; Kastrupgaardsaml. 1979; Gal. Nordenhake, Malmö 1981; Esbjerg Kunstpav. 1982; Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1985 (retrosp.); Gal. Weinberger, Kbh. 1990; Kunstcentrum, Kbh. 1994.

Artworks

Delinger i sidernes forhold (1949, Esbjerg Kunstmus.); No. VI (1949, Trapholt); Den absolutte kombinationsmulighed af kontrasterne mellem valør og kvalitet (1950, Esbjerg Kunstmus.); Hældningskoefficient 1:2:3 (1950, Stat. Mus. for Kunst); Drivebillede (1952, Aarhus Kunstmus.); En højre, 2 venstre, 3 højre (1952); Lysbrydninger II (1959, Silkeborg Kunstmus.); Rivning på tværs (1961, Stat. Mus. for Kunst); Sort billedflade, der efter tredeling er foldet op (1967, Esbjerg Kunstmus.); Lysgrafik (1967, Nordjyll. Kunstmus.); Koldt og varmt reflekslys (1967, smst.); Polariseret landskab (1969, Stat. Mus. for Kunst); Kursiv billede (1974, smst.); Lysskulptur uden lys (1976, smst.); Foldebillede (1976, Odder Amtsgymn.); Søjler til lysreflektion (1976-77, Nordjyll. Kunstmus.); Skulptur (Vestsjæll. Kunstmus.); endv. grafik i Kobberstiksaml.; Kastrupgaardsaml. Udsmykninger: Elverdam Sk., Kbh. (facade, 1955); Irma, Helsingør (rumudsmykn., 1956); Balticas gård, Kbh. (metalplader, 1957-58); Mads Eg Damgaard, Herning (1957); Fr.cia Banegård (stål- og aluminiumskulptur, 1972); Irma Supermarked, Ordrup (facade-relief, 1977, ikke bev.); P. Nordsten A/S, Hillerød (skulptur, 1977); Odense Koncerthus (20 marmorfelter ude og inde, lydloft i koncertsal samt skulptur, 1982). Scenografi: Balletten Døren, Det kgl. Teater, 1961 (koreografi Kirsten Ralov, musik Niels Viggo Bentzon). Arkitektur: Udst.- og adm.bygn. for Mads Eg Damgaard, Herning (ca. 1955, s.m. Karen og Jan Eggen); Skovbrugsmus., Gävle (1961, s.m. Erik Herløw og Tormod Olesen). Illustrationer: Johs. Wulff: Digte, 1942; Choderlos De Laclos: Farlige forbindelser, 1945; Søren Holm: Bogjægeren, 1946; endv. i tidsskr. Vild Hvede. Design: Polyetherstol (1964, Mus. of Modern Art, N.Y.); tekstiler for Unika-Væv, Kbh. 1953-65; møbler til Egebjerggård, Krogsbølle på Fyn (1965-70). Skriftlige arbejder: Et billede der ingenting forestiller, i: Soc.Dem. 13.9.1950; Fra Stat. Kunstfond til da. Statsbaner, i: Cras VIII, 1975, 55-58 (Fr.cia Station); Det vandrette kunstværk, i: Pol. 3.9.1977 (kronik); Lyset, i: North Inf., 19, 1977; Udsmykningen, i: Kat., Grønningen 1983 (Odense Koncerthus); Linien II og Frankrig, i: North, 13, 1983, 14-23; endv. talrige artikler i Liniens kat.; i Grønningens kat.; i tidsskr. Mobilia.

Literature

Poul Vad: Billedet, væggen og rummet, 1968; Pol. 14.7.1969; 6.3.1971; Berl. Tid. 14.11.1969; 8.7.1979; Inf. 3.5.1977 (Hans Edvard Nørregård-Nielsen); North Inf., 19, 1977; Jette Kjærboe i: Kat., Kastrupgaardsaml., 1979; Jens Jørgen Thorsen m.fl.: Aa.A., 1985; Allan de Waal, Troels Andersen i: Tæring eller Næring, 1987; Marianne Barbusse, Lene Olesen: De konkrete, 1995; Mikkel Bogh: Ny da. Kunsthist., bd. 9, 1996.

Author: Mette Højsgaard (Me.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.