Genealogy
Moltke-Huitfeldt, Berta Grete komtesse, *1938, maler og grafiker. *12.2.1938 i Hell. Forældre: Hofjægermester, senere kammerherre Leon Charles Joseph greve M.-H. til Glorup samt Rygård og Tove komtesse Danneskiold-Samsøe til Glorup. Ugift.
Biography
Berta Moltkes tidligste værker er landskaber, hvori halvt abstrakte, organiske former eller figurative elementer dukker op. Senere begyndte det fantastiske at snige sig ind i billederne, selv om man stadig kan genkende elementer fra virkeligheden, landskaber, fugle, konkylier, træer, planter m.v. Blomster bliver overdimensionerede, konkylier flyver ud i himlen, træer vrider sig og landskabet bliver uroligt. Abnorme væsener med enkelte menneskelige træk, amøbeagtige former og truende fugle færdes i denne underfundige verden. En ekstrem præcision i arbejdsmåden, som kan føre tankerne hen mod de gamle mestre fra renæssancen, bidrager til at give værkerne en surreel virkning. Den perfekte teknik forstærker indtrykket af en illusionistisk virkelighed, en billedverden, der nærmest kan betegnes som fantastisk-realistisk. M. har eksperimenteret meget med de grafiske teknikker, litografi, tørnål, mezzotinte, akvatinte og radering. Malerierne er lige så præcist udført med en raffineret farvesans, hvor de blågrønne toner dominerer. Motivmæssigt kredser de omkring de samme temaer som de grafiske arbejder. Fra begyndelsen af 90erne har M. arbejdet med tekster, der indgår i billederne, og fra omkring 1993-94 har hun eksperimenteret med at blande fotos og eget tryk, f.eks. dybtryk på fotos fra Venezia og omegn, ligesom hun har arbejdet med at blande fotos og maleri.
Education
Realist fra Nyborg priv. Realsk. 1954; Acad. de Bellas Artes, Madrid 1956-57; korrespondent (spansk) 1958; Mogens Andersens malersk. 1958-59; Acad. de La Grande Chaumière, Paris 1960.
Travels
Spanien 1956-57; Frankrig 1960; Positano og Venezia, Italien 1965-66; London 1981-82.
Occupations
Fmd. for Da. Grafikere fra 1991.
Scholarships
1.pr. i Nord. Grafikkonk., dec. 1978; gæstekunstner i APADEC Symposium, Evora, Portugal 1988; legatophold på San Cataldo 1990; pr. på Grafik Bien., Cadaques, Spanien 1991; projektstøtte til ill.opgave fra Kulturministeriet 1992.
Exhibitions
KE 1961, 1965, 1967-68; Eight Danish Painters, Athens Hilton Gal. 1964; Charl. Forår 1967; Surrealisterne 1967; KP 1968, 1971; Septemberudst., Sophienholm 1973; British Internat. Print Bien., Bradford 1976, 1979; Bien. de la Gravure, Mulhouse 1978; Pol 66 1979-85, 1987-89; The Print Club, Philadelphia, USA 1979; Å-udst. 1979; Da. Grafikere 1980, 1984, 1988; Grafik Trien. Grado, Italien 1981; Amnesty III, Nikolaj, Kbh. 1981; Grafik Bien. Horgen, Schweiz 1985; Mini Print Internat., Cadaques, Spanien 1985, 1989, 1991; Internat. Bien. Taiwan 1988-92; Grafik Bien., Nyk. F. 1989, 1995; Miniart, Susekullen, Sverige 1991; Grafik Trien. Chamaliere, Frankrig 1991, 1994; Grafik Trien. Kochi, Japan 1993; Grafik Trien. Frechen, Tyskland 1993. Separatudstillinger: Gal. Strenge, Kbh. 1961; Gal. Allen, Kbh. 1963; Gal. Il Canale, Venezia 1964; Gal. Cavana, Venezia 1965; Gal. Passepartout, Kbh. 1966; Gal. Studio La Citta, Verona 1971; Køge Gal. 1973 (s.m. Ronald Burns); Gal. Rubin og Magnussen, Kbh. 1973-75; Gal. La Storione, Padova 1975; Gal. Traghetto, Venezia 1976; Gal. La Casa, Kbh. 1976 (s.m. 4 andre kunstnere); Gal. Unicorn, Kbh. 1978-81; Gal. Malen, Landskrona 1979; Gal. Arte Flacivio, Palermo 1980; Gal. Admiralgade 20, Kbh. 1985-86, 1988, 1991, 1994; Bispegården, Kalundborg 1986 (s.m. Preben Køie-Nielsen og Jette Brønnum); Gal. Stender, Roskilde 1993; Holstebro Kunstforen. 1994; Kvindemus. 1995; Nordens Hus, Reykjavík 1995.
Artworks
Malerier: Athena (ca. 1974); Universets Blomster (1981); Hvem taler i tingene (ca. 1992, Tuborg Kunstforen.); Danserinden (1992). Grafik, ætsninger, hvis ikke andet er nævnt: Oraklet (1968); Befrielse (1968); Månelandskab (1969); Udforskning (1969); Perfekt balance (1970); Forstenet landskab (1974); Begyndelse (litografi, 1975); Mod lyset (1975); Dyrene (1977); Fugl (1977); Kosmisk landskab (1981, Victoria and Albert Mus., London); Andetsteds (1988); Uden titel (tegning, 1988); Evora (mappe med silketryk, Gulbenkian Mus., Lissabon); endv. repr. Skovgaard Mus.; Aarhus Kunstmus; Storstrøms Kunstmus. Bogomslag: Roger Poole; The Unknown Virginia Woolf, 1978; Preben Major Sørensen; Nenia, 1980; Lone Bjelke: Den indre himmel, 1984; samme: Et land af forstyrrelse, 1985; Jørgen Gustava Brandt: Scala-suite/Lys, 1986; Bodil Steensen Leth: Alle stirrer på mig, 1987; Erik A. Nielsen: Den skjulte gudstjeneste, 1988; Et drømmespil, Det Kgl. Teaters program, 1989; Lerchenborg musikfestivals programbog 1989-90; Guldnares hus, 1990. Illustrationer: Paul Zweig: Images and Footsteps, 1971; Paul Secon: Lucas Land, 1971; Genfødsel, mappe med 6 raderinger, 1974; Litteratur, Tiderne Skifter, 1984; Preben Major Sørensen: Mishandlinger, 1988; Ulla Ryum: Skjulte beretninger, 1994 (org.raderinger i Kastrupgaardsaml.).
Literature
Hans Helge Madsen i: Kat. Gal. Allen, Kbh. 1963; Pierre Lübecker i: Grafisk Særtryk, Politiken 1972; Poul Gammelbo i: Cras XV, 1977, 87-98; Erik A. Nielsen i: Kat. Gal. Unicorn, Kbh. 1977; Vivi Myhre i: Grafisk Tryk, Arte, 1979; Bent Irve i: Grafisk Tryk, Gyldendals Bogklub 1981; Ulla Holst i: 30 Kvindel. Da. Grafikere, 1982, 48-50; Bent Irve (red.): Da. grafik gennem 25 år, 1985, 226f; Pol. 7.3.1985 (Pierre Lübecker); Ulla Ryum i: Kat. Gal. Admiralgade 20, Kbh. 1991; Danm. Adels Aarbog XCIII, 1991-93, 777.
|