Vilhelm Hammershøi

Weilbach information

Genealogy

Hammershøi, Vilhelm, 1864-1916, maler. *15.5.1864 i Kbh., ?13.2.1916 smst., begr. smst. (Vestre). Forældre: Gross. Chr. Peter H. og Frederikke Amalie Rentzmann. ~15.9.1891 i Hvidovre med Ida Camilla Vilhelmine Ilsted, *15.3.1869 i Stubbekøbing, ?10.10.1949 på Fr.berg, datter af købmand Jens Peter I. og Johanne Sophie Lund.

Biography

Vilhelm Hammerhøis sjældne talent skaffede ham allerede i hans levetid en plads i verdenskunsten. Hans værker fængslede centrale kulturpersonligheder som Serge Diaghilev, Auguste Renoir, Théodore Duret og Rainer Maria Rilke. Som sidstnævnte formulerede det, måtte han se og gense H.s arbejder for at høre ham "tale og tie", en beskrivelse, der både er rammende, hvad angår kunstnerens psyke og hans værk. Med sit forfinede og indesluttede temperament skabte H. et æstetisk maleri af næsten abstrakt prægnans, hvor tiden og stedet blev indhyllet i en drømmende, ofte melankolsk, metafysisk stemning. Netop fordi H. ikke afbildede det moderne livs fart, men tværtimod konsekvent lukkede sig om et absolut, selvoplevet billedunivers, kan hans værk placeres inden for symbolismen. I harmoni hermed omfattede motivkredsen typisk hjemmet, moderen, søsteren, hustruen, de københavnske huse og pladser, ligesom roen blev understreget af blide, suggestive farver, der var domineret af gråt, og spændte over blålige, grønlige, rosa og sorte toner. Det er betegnende, at H.s lærer, naturalisten Krøyer, studsede over hans mærkeligt stramme og monokrome malemåde, der allerede i 1885 viste sig i debutarbejdet af søsteren siddende. Fortsættelsen ses i billede af søsteren syende. Det blev i 1888 refuseret på Charlottenborgudstillingen, hvilket skal have ført til, at en kreds af unge kunstnere omkring H. tog initiativet til dannelsen af Den frie Udstilling i 1891. Nu blev motivkredsen udvidet, og fremragende eksempler er det psykisk stærke portræt af Krøyers lærerkollega, Kristian Zahrtmann, samt et modelbillede i hvidt, gråt og sort, der bærer præg af barrieren mellem subjektet og objektet (begge 1889). Denne er anderledes overskredet i halvfigursportrættet af hans forlovede Ida Ilsted med de rosa kinder og læber. Omkring århundredeskiftet kulminerede kvaliteten og subjektiviteten i H.s malerier fra de sjællandske landskaber og hans christianshavnske hjem. Mere og mere bevidst skabte han et stramt billedrum af former, farver, linier, flader og tomrum, præget af en stilhed, som blev tragisk, da H. og hustruen efterhånden blev grebet af sygdom. Man behøver blot betragte det deprimerende maleri af Ida i sort med en kop foran sig (1907) eller billederne fra landstedet Spurveskjul (1911). Her var der tale om afvigelser fra de mere entydigt æstetiske stemninger, nutiden først og fremmest søger og finder i H.s billeder af støvkornenes dans i lyset. Lige så indadvendt H. var, lige så lidt har han sagt om sine stilistiske lån, og under alle omstændigheder manifesterede de sig på meget selvstændig maner. Udgangspunktet i den danske guldalder er tydeligt. Ligeledes har fotografiet hjulpet H., og muligvis har han også været interesseret i Krøyers tidlige valørmaleri. Grunden til, at H.s første udenlandsrejse gik til Holland og Belgien i 1887, var uden tvivl interessen for Jan Vermeer van Delft, hvis billedunivers er præget af en beslægtet sans for afskæringer, overlapninger, tomme partier samt en restriktiv farveskala. Disse træk blev yderligere intensiveret gennem H.s kendskab til værker af James MacNeill Whistler, der viste inspiration fra japansk kunst. Denne japonisme vandt indpas i Danmark i løbet af 1880erne i H.s kreds, omkring Karl Madsen og Thorvald Bindesbøll. Den lærte H. at se virkeligheden i et nyt og anderledes perspektiv og betjene sig af usædvanlige afskæringer, hvilket ses i portrættet af moderen siddende i profil (1886). Kulminationen er det store gruppeportræt af vennekredsen fra 1902, et andet eksempel er portrættet af Daniel Jacobson Salter, der på en gang ligner en italiensk renæssancefyrste og en japansk samurai i sort. Vi mangler stadig en dybere tolkning af H.s oeuvre, såvel i dets psykologiske, som kultur- og kunsthistoriske kontekst. Det gælder ikke mindst den store figurkomposition, Artemis (1894), hvis stilistiske inspiration fra ældre egyptisk, græsk og italiensk kunst ganske vist er nogenlunde fastlagt, men ikke forbundet med den åndelige sammenhæng. Derfor er H. og hans værk fortsat en gåde.

Education

Som barn tegneunderv. af N.C. Kierkegaard; malede desuden hos Fr. Rohde; senere hos Vilh. Kyhn; dimitt. af C.F. Andersen og H. Grønvold; Kunstakad. Kbh. (bl.a. F. Vermehren) okt. 1879-april kvartal 1884; Kunstnernes Studiesk. (P.S. Krøyer) fra 1883.

Travels

Holland og Belgien 1887; Paris 1889; sept. 1891-marts 1892 over Holland til Paris; Norditalien okt.-dec. 1893; Sth. juli 1897; over Holland til London okt. 1897-maj 1898; Italien okt. 1902-febr. 1903; England sept. 1904; over Berlin og Holland til London okt. 1905-beg. 1906; Firenze sept.-okt. 1907; London juni og nov. 1912 og april 1913.

Occupations

Medl. af Akad. Plenarforsaml. 1908/09; af Akad.rådet 1910- 16; vikarierede i L. Tuxens professorat på Akad. under dennes bortrejse i 1913.

Scholarships

Akad. 1893, 1897; Raben-Levetzau 1895; bronzemed. Paris 1889; Akad. 1893, 1895, 1897; sølvmed. Paris 1900; guldmed. af 2. kl. i München 1891; af 1. kl. smst. 1913; Grand Prix Rom 1911; selvportræt i Uffizi, Firenze.

Exhibitions

Charl. Forår 1885-86, 1888-89; Den frie Udst. (medstifter) 1891-1904, 1906, 1908, 1911-16; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; verdensudst. Paris 1889, 1900; Moderne da. Kunst, Kunstforen., Kbh. 1890; Internat. Kunst-Ausst., Berlin 1891; Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1890; Kleis' Oktoberudst. 1893; Kunstnernes Studiesk., Charl.borg 1896; Det kejserl. Selskab til Kunstens Fremme, Skt. Petersborg 1897; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Internat. Kunstausst., Glaspalast, München 1909, 1913; Landsudst., Århus 1909; Dä. Ausst., Berlin 1910-11; Espo. Internaz., Rom 1911; Contemp. Scand. Art, N.Y. m.fl. 1912-13; Works by modern Da. Artists, Brighton 1912; Den baltiske udst., Malmö 1914; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Da. Kunststævne, Forum 1929; bien., Venezia 1932; da. udst., Budapest 1936; Riga 1936; Bukarest 1936-37; Beograd 1937; Mit bedste kunstværk, Statens Mus. for Kunst 1941; The Arts of Denm., Metrop. Mus., Washington 1960; Les sources du XXe siècle, Paris 1960-61; Mellem kunstnere, Prins Eugens Waldermarsudde, Sth. 1964; Den Frie Mindeudst., Kunstforen. Kbh. 1966; Da. kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Danm. og Tyskland, modstandere og naboer, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1981-82; The mystic North, Toronto og Cincinnati 1980; Northern Light, Brooklyn Mus. m.fl. 1982-83; Nord. stemninger, Nasjonalgal., Oslo m.fl. 1986-87. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1900, 1930, 1955; Gal. Eduard Schulte, Berlin m.fl. 1905 (s.m. en gruppe ty. kunstnere); Gal. E.J. van Wisselingh Co., London 1907; atelierudst. arr. af Leonard Borwick, London 1912; Ethel Nettleship, London 1913; Prins Eugens Waldemarsudde, Sth. 1957, 1976; Det besjälade rummet, Malmö Mus. 1975; Ordrupgaard 1981; The Phillips Coll., Washington 1983.

Artworks

Ung pige, der hælder af kande (1884); Portræt af en ung pige (1885, Hirschsprung, malet til konk. om Neuhausens Pr., men vandt ikke); En gammel kone siddende (1886, smst.); Kunstnerens moder siddende (1886); Job (1887, Hirschsprung); Ung pige der syer (1887, Ordrupgaardsaml.); En bagerbutik (1888, Vejen Mus.); Nøgen kvindelig model (1889, Stat. Mus. for Kunst); Portræt af Kristian Zahrtmann (1889, Hirschsprung); Portræt af Ida Ilsted (1890, dep. Stat. Mus. for Kunst); Græsk relief (1891); Aften i dagligstuen (1891, Stat. Mus. for Kunst); Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru (Paris 1892, Davids Saml., dep. Hirschsprung); Violoncelspilleren (1893-94, Fyns Kunstmus.); Artemis (1894, Stat. Mus. for Kunst); Portræt af kunstnerens hustru (1894, smst.); Portræt af kunstnerens mor (1894); Tre unge kvinder, svigerinden Ingeborg Ilsted, hustruen Ida og søsteren Anna (1895, Ribe Kunstmus.); Sovekammer (1896, Göteborgs Konstmus.); Amalienborg Slotsplads (1896, Stat. Mus. for Kunst); Interiør i Louis XVI stil (1897, Hirschsprung); Interiør med ung læsende mand (1898, smst.); Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru (London 1898, Aarhus Kunstmus.); Interiør med ung pige der fejer (1899, Hirschsprung); Støvkornenes dans i solstrålerne (1900, Ordrupgaardsaml.); Bondegård på Refsnæs (1900, Davids Saml., dep. Stat. Mus. for Kunst); Interiør med kvinde siddende på hvid stol (1900); Portræt af Daniel Jacobson Salter (1901, Hirschsprung); Fra Fortunen (1901, Stat. Mus. for Kunst); Interiør med udsigt mod Asiatisk Kompagnis bygninger (1901, Ordrupgaardsaml.); Fem portrætter, Thorvald Bindesbøll, Karl Madsen, J.F. Willumsen, Svend Hammershøi og Carl Holsøe (1901-02, Thielska Gal., Sth.); Asiatisk Kompagnis bygninger (1902, Stat. Mus. for Kunst); Interiør fra S. Stefano Rotondo (1902-03, Fyns Kunstmus.); Læsende dame, solskin i dagligstuen (1903); Interiør med udsigt til svalegang (1903, Davids Saml., dep. Hirschsprung); Interiør med kvinde set fra ryggen (1903-04, Randers Kunstmus.); Interiør med punchebolle af københavnsk porcelæn (1904); Møntsamleren (1904, Nasjonalgal., Oslo); Åbne døre, hvide døre (1905, Davids Saml., dep. Hirschsprung); Hvile (1905); Kvinde set fra ryggen (1905); Fra British Mus. (1905-06, Storstrøms Kunstmus.); Interiør, solskinsstudie (1906, Davids Saml.); Portræt af kunstnerens hustru (1907, Stat. Mus. for Kunst); Indkørsel til Asiatisk Kompagni (1907); Musikværelset (1907); Interiør med empiremøbler (1907); Interiør med potteplante og spillebord (1910-11, Malmö Mus.); Interiør med kunstneren og hans hustru, Spurveskjul (1911); Selvportræt (1913, Uffizi, Firenze); Interiør med windsorstol (1913); desuden adsk. arb. og tegn. på Kbh. Bymus.; Kobberstiksaml. m.fl.

Literature

Alfred Bramsen: V.H.s Arb., en Fort., 1900; Sophus Michaëlis og Alfred Bramsen: V.H., 1918; Karl Woermann: Geschichte der Kunst VI, Leipzig 1922, 378f; Karl Scheffer: Die euro. Kunst im 19. Jahrh. II, Berlin 1927, 144f; Henri Focillon: La Peinture aux XIXe et XXe siècles, Paris 1928, 441f; Eigil H. Brünniche: Alfred Bramsen som kunstsamler, 1933; Poul Vad: V.H., 1957; samme: V.H., Værk og liv 1988; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., 1990; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991. Periodika: Karl Madsen i: Tilskueren, 1889 421f; 1891, 323-33; 1896, 84f; N.V. Dorph i: Ill. Tid. 1893-94, 451; 1899-1900, 427f; Serge de Diaghilev i: Severnyj vestnik (Den nordlige budbringer), Skt. Petersborg nov. 1897; Karl Madsen i: Kunst I, 1899; Serge de Diaghilev i: Mir iskusstva (Kunstens verden) nr. 3, Skt. Petersborg 1902, 133-76; Alfred Bramsen i: Zeitschr. für bild. Kunst, neue F. XVI, 1905 177-89; Leonard Borwick i: The Studio vol. 47, 15.9.1909, 256; William Ritter i: L'Art et les artistes, X, 1910 264-68; Harald Giersing i: Ill. Tid., 1911-12, 270 (optr. i H.G.: Om kunst, 1934, 36-38); John Kruse i: Konst och konstnärer, 1913, 13-17; V. Wancher i: Ord och bild 1915, 401-11; Carl V. Petersen i: Tilskueren, 1916 I, 115-25 (optr. i C.V.P.s afh., 1939, 137-47); Karl Madsen i: Tidskr. för konstvetenskab, I, 1916, 32f; H. Rostrup i: Kunst og kultur, 1940, 177-92; Merete Bodelsen i: Samme, 1959, 161-74; Grethe Zahle i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978, 341-49; Roald Nasgaard i: The mystic North, Toronto m.fl. 1980; Werner Aspenström i: Cras, XXIX, 1981, 24-27; Ib Ostenfeld og J.H. Wanscher i: Medicinsk forum, 34, 1981, 154-60; 35, 1982, 16-18; Henrik Wivel i: Kritik, 59, 1982, 30-40; Rene Bühlmann i: Konsthist. tidskr., årg. 54, 1985, 136-44; Marit Werenskiold i: Kunst og kultur, 1991, 4, 194-228. Aviser: Pol. 20.4.1885 (Karl Madsen); 2.2.1891 (samme); 3.4.1891 (Emil Hannover); 4.5.1894 (samme); 2.6.1897 (samme); 2.8.1897 (samme); 15.5.1902 (Karl Madsen); 17.5.1902 (samme); 5.2.1906 (E. Hannover); 14.2.1916 (Ernst Goldschmidt m.fl.); 20.2.1916 (Karl Madsen); Dagbl., Oslo, 1887 (Andreas Aubert); Tidspunktet, 2, 1902 (Johs. V. Jensen); København 14.2.1916 (Alfred Bramsen). Auktionskataloger: H.s efterl. mal. og bøger, samt søsteren Annas saml., Kbh. 30.10.1916; Kbh. 28.4.1916; 26.4.1955. Breve til og fra H. (Hirschsprung og Det kgl. Bibl.); moderens scrapbog (Hirschsprung); Svend H.s efterladte org.mat. (Mus. på Koldinghus).

Author: Erik Brodersen (Er.B.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.